Féstén _

Jeg havde lige sagt til ham at hvis jeg ikke kom med til den fest som blev holdt for hele byen, ville jeg seriøst skride og aldrig snakke til ham igen. Jeg kunne ikke forestille mig et liv uden den fest. Det var den første rigtige fest hvor man måtte drikke. Årrrh altså! Hvorfor sagde jeg også alt det til min far?

5Likes
11Kommentarer
1205Visninger
AA

4. Kapitel 4

Jeg gik op på mit værelse efter mor... Og far havde snakket om festen. De havde sagt at hvis jeg ikke opførte mig ordenligt næste gang der var noget jeg ikke måtte, skulle jeg ikke regne med at jeg måtte så meget som jeg plejede. Det var nu ikke fordi jeg måtte særlig meget i forhold til alle mine andre veninder. Men de sagde at jeg godt måtte komme med til festen men kun til kl. 23.00. Det var der min verden gik under. Festen sluttede kl. 01.00. Mig og pigerne havde aftalt OG fået lov til at blive til 00.30. Der havde jeg allerede plaget mine forældre mere end du aner. Da de sagde til mig at jeg kun måtte blive til kl. 23.00, havde jeg bare smuttet som et lyn op af trapperne uden hverken at sige tak eller undskylde min far for det jeg havde sagt aftenen før. De gjorde ikke noget, for de vidste sikkert at jeg så ville blive sur igen. Jeg tændte min mobil som lå på gulvet. Jeg ville ringe til Sarah som skulle med. Der var bare lige det at jeg ikke vidste hvad jeg skulle sige og hvordan jeg skulle sige det til hende og de andre. Inden jeg nåede at gøre noget råbte min mor igen. "Natasha jeg var rent faktisk ikke færdig med at snakke med dig!" Sagde råbte min mor op til mig igen. "Jeg gider ikke at snakke. Du kommer sikkert med flere ting jeg ikke må!" Råbte jeg tilbage. "Jeg ville nu sige en god ting til dig, men efter som du ikke vil snakke får du det ikke at vide.!" Råbte hun. Skulle jeg eller skulle jeg ikke? "Jeg kommer!" Svarede jeg tilbage med en spændt stemme.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...