Féstén _

Jeg havde lige sagt til ham at hvis jeg ikke kom med til den fest som blev holdt for hele byen, ville jeg seriøst skride og aldrig snakke til ham igen. Jeg kunne ikke forestille mig et liv uden den fest. Det var den første rigtige fest hvor man måtte drikke. Årrrh altså! Hvorfor sagde jeg også alt det til min far?

5Likes
11Kommentarer
1203Visninger
AA

2. Kapitel 2

Jeg vågnede næste morgen ved at min mor og far skændes. Jeg kunne ikke høre hvad det var, for min lillebror græd i baggrunden, som et hysterisk barn. Jeg VILLE høre hvad det var de skændes om, så jeg gik ind til min lillebror for at trøste ham. "Bank bank!" Sagde døren da jeg ligeså stille bankede på for ikke at forstyrre mor og far i deres skænderi. Jeg gik ind uden svar. Han sad grædende på gulvet med sin togbane. Den var flot bygget af en 2 årig dreng. "Hvad er der Casper?" spurgte jeg ham. Der gik noget tid før han fik stammet ordene ud. "De.. Det. Det frodi. Det frodi min tåågbane er gået dykker" sagde han. Jeg kunne ikke lade vær med at smile i mig selv. Hvor var jeg dog glad for at have en lillebror der ikke kunne snakke. "Skal jeg hjælpe dig Casper?" spurgte jeg ham med en blød og rar stemme. "Naaaj! Mig kan selv Tasha!" sagde han med en så nuttet stemme at det var til at græde over. "Okay. Du siger bare til ikke søde?" spurgte jeg ham igen med en blød stemme. "Aja..! Du skal gå nu!" Nærmest råbte han til mig. Jeg gik ind på mit værelse igen for at høre om mor og far stadig skændes. Det gjorde de til min overraskelse. "Hun skal da have lov til at gå med til den fest Robert! De piger har planlagt den i ugevis!" forsvarede min mor mig. "Da ikke når hun står og råber til mig på den måde Birgitte!" Råbte han tilbage. Det kunne han ikke være bekendt!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...