Misforståelsen

Jakob sender en forkert besked, og ender pludselig i problemer...

1Likes
1Kommentarer
625Visninger
AA

3. Kapitel 3

Jeg var på vej ud af døren, da min mor pludselig åbnede den. Hun sagde glad "Hej!", hvorefter hun gik ud i køkkenet. Jeg skyndte mig ud af døren, da hun kom ud af min synsvinkel. På vej ned i opgangen ringede jeg til Mikkel. Han fortalte, at han havde set Morten køre på sin scooter over mod min lejlighed, mens han så pænt vred ud. Da jeg kom ud på gaden, så jeg, at der stod en mand og skændtes med pizzamanden. Der var altid et eller andet galt med pizzamanden. Enten fik han aldrig bragt maden ud, eller også var der noget i vejen med det. Manden han skændtes med, var tydeligvis fra Levnedsmiddelkontrollen eller sådan noget. Han havde jakkesæt på og gik med en sort mappe i armen. Så gik han ud i sin bil og kørte. Jeg stod lige lidt, og kiggede på bilen der kørte væk. Det var en stor sort Mercedes. Pludselig hørte jeg en scooter komme kørende, og Morten kom kørende rundt om hjørnet. Han så lidt vred ud. Jeg gemte mig hurtigt bag en skraldespand, ved siden af pizzeriaet. Jeg var rædselsslagen, for jeg tænkte, at han ville tæske mig, hvis han fandt mig. Han sænkede farten, og kørte langsomt over mod mig. Jeg tænkte, at jeg ligeså godt kunne få det overstået, så jeg løb over til ham, sagde undskyld, brød ud i gråd, og spurgte om han ville vise nåde. Bagefter lignede Morten et stort spørgsmålstegn. Da jeg endelig kiggede på ham tæt på, kunne jeg se at han havde rande under øjnene og var helt bleg. Han fortalte, at han havde fået madforgiftning af noget af pizzeriaets mad. Han havde fået meget ondt i maven og brækket sig, så han havde taget herover for at klage til pizzamanden. Efter han havde fortalt det, gik jeg op i min lejlighed med en dejlig lettet følelse i maven. Han var slet ikke sur på mig, og det var jeg også lidt rystet over. Jeg tænkte ikke mere over det, men fastholdt den gode tanke om, at han ikke var efter mig. Da jeg kom op, var der aftensmad. Jeg fortalte det til min storesøster, da min mor gik ud med resten af maden. Min storesøster sagde at Morten ikke var sådan en type, der smadrede folk. Han kunne ikke drømme om at tæske mig, og desuden vidste hun, at Morten godt kunne lide hende, så han ville ikke røre mig. Højst skræmme mig, ligesom i frikvarteret. Faktisk blev min storesøster og Morten ret gode venner, og han blev da også ret gode venner med mig.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...