Et nyt liv, tak?

- Læs, og læg meget gerne en kommentar. 8D Der kommer mere hen af vejen alt efter om I kan lide den.. (-:

3Likes
22Kommentarer
2725Visninger
AA

9. Kapitel 8

Da jeg kom hjem, kastede jeg cyklen på græsplænen og skubbede vredt hoveddøren op. Jeg kunne høre min mors stemme ude i haven gennem den åbne terrassedør med en andens? En fremmed stemme? Jeg kunne ikke identificere den. Med tunge skridt gik jeg ind mod mit værelse. Min mor fik øje på mig gennem glasruden.
”Megan?” begyndte hun. Jeg hævede øjenbrynet, det måtte da være en utrolig fin gæst hun havde på besøg, når hun kaldte mig ved fornavn.
Hvem i alverden var det? Jeg strakte hals, men personen stod med ryggen til. Det var en mand, kunne jeg se. Med kortklippet, mørkt hår. Og Jakkesæt. Skulle de noget? Først nu lod jeg mit blik køre ned af min mors tøj, og jeg kunne se, hvordan hun rødmede, da jeg granskede hendes knaldrøde kjole og de høje, sorte stiletter. Jeg mødte hendes blik igen, og lagde mærke til, at hun havde taget makeup på. Min mor? Jeg ville have grinet, hvis jeg ikke havde følt denne underlige fornemmelse. Det her var ikke godt.
”Mor?” spurgte jeg. Jeg var som stivnet midt i stuen, kiggende ud på dem, der stod udenfor. Temmelig akavet. I det samme vendte manden sig om, og jeg kastede et blik på hans ansigt. Isblå øjne, skarpe træk, specielt kindbenene. Jeg trak øjenbrynene sammen og tyggede hårdt på min underlæbe. Hvem var denne mand? Klokken var kun halv fire og så stod hun her med en fremmed mand – hvad skulle hun? Pludselig slog det ned i mig. Som hun stod der. Forfjamsket og rød i hovedet.
”Mor?” kvækkede jeg for at vished, men jeg var sikker. Hendes ansigtsudtryk viste tydeligt, hvad de skulle.
”Hvorfor kommer du ikke herud, Megan?” Jeg lukkede øjnene og mumlede et eller andet. Derefter gik jeg ind på mit værelse og smækkede med døren.
To sekunder efter kom min mor ind. Hun så afsindigt vred ud.
”Meg, jeg synes godt du kunne tage dig sammen.” Hun så vred ud, men også trist. Hun havde tårer i øjnene. Jeg kneb øjnene sammen og stirrede stædigt på ham.
”I det mindste for min skyld.” tilføjede hun.
Ud gennem sprækken på døren kunne jeg se, hvordan han gik frem og tilbage og studerede stuen. Jeg skar tænder og havde mest lyst til at fare ud og smide ham på porten. Med et hårdt los bagi.
”Skal I på date?” spurgte jeg tonløst, og undgik bevidst hendes søgende blik, selvom jeg vidste, jeg sårede hende. Hun trak på skuldrene.
”Det må du selv om, Meg. Felle er i dagplejen, gider du hente hende? Du kan invitere dine venner hjem på pizza? Jeg er nok væk i nat også.” Jeg hævede øjnene og mødte hendes skamfulde blik. Mine øjne gnistrede. Hun vidste jeg ikke havde nogen venner.
”Hvordan kan du få dig selv til det.” Jeg kneb øjnene sammen.
”Ud!” sagde jeg hårdt.
Hun så såret på mig, men stædigt.
”Sådan skal du ikke snakke til mig.” påpegede hun roligt.
”Ud.” gentog jeg og hævede armen for at pege på døren.
Hun så et ganske øjeblik på mig, både vredt og trist og gik så ud af døren, og smækkede den efter sig.
Jeg kunne høre deres lavmælte snak ude fra stuen og hendes dæmpede latter, da han sagde noget sjovt. Jeg skar tænder. Den idiot prøvede at stjæle min mor. Jeg knyttede næven og hamrede den arrigt ned i mit lille bord, da jeg hørte hoveddøren smække.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...