Et nyt liv, tak?

- Læs, og læg meget gerne en kommentar. 8D Der kommer mere hen af vejen alt efter om I kan lide den.. (-:

3Likes
22Kommentarer
2725Visninger
AA

2. Kapitel 1

Jeg lod mig falde tilbage i sengen igen. Klokken var lidt i otte, men jeg orkede bare ikke at stå op. Det var min første skoledag i dag. I den nye by. Jeg gabte kort, og stirrede op i loftet. Min mor stak hovedet ind, og så strengt på mig. Det velkendte smil.
"Meg, du skal altså op nu." Jeg rullede øjne af hendes optimistiske smil.
"Jeg er sikker på, at det ikke bliver som før." Hun kom ind, og lukkede døren bag sig.
"Moarh, jeg gider ikke .." klagede jeg teatralsk, og trak dynen op over hovedet.
"Hvorfor skal jeg?" Hun grinte lavt, og begyndte at kilde mig.
"Skat, kom nu op." Hun var hård. Jeg sukkede og satte mig op.
"Mor.." tryglede jeg. Men hun er uafpresselig. Jeg lagde armene over kort, og prøvede at nedstirre hende. Hun rejste sig bare grinende op.
"Kom nu op, Meg." Hun gav mig et dask på skulderen, og gik ud igen. Jeg rejste mig fra sengen, og undertrykte et gab.
Hendes optimistiske smil havde brændt sig fast på min nethinde, men hvorfor skulle jeg begynde at håbe? Denne skole ville sikkert være som alle andre? Jeg gik hen til mit spejl, og kiggede på mit spejlbillede. Mit hår hang løst, og jeg satte det hurtigt op i den sædvanlige hestehale. Jeg strammede elstikket, og gik så hen mod mit skab. Et eller andet måtte jeg jo have på. Men hvad? Jeg rystede kort på hovedet, og besluttede mig så, at jeg bare ville tage shorts og T-shirt på. Så måtte de jo sige, hvad de ville. Jeg svang min taske, jeg havde pakket aftenen før, over skulderen, og gik ned ad trappen. Min mor sendte mig en tommelfinger op, inden jeg gik ud af døren, og satte mig op på cyklen. Jeg prøvede at smile tilbage, men det blev hun til en svag grimasse. Jeg var nervøs. Ligesom jeg altid var.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...