Smertensbarnet.

En stil jeg skulle skrive i skolen. Jeg synes selv, den er ret dårlig, men please, sig hvad du synes.

1Likes
5Kommentarer
1309Visninger
AA

2. Del 2

Senere på eftermiddagen bankede det på døren. Elva sprang op fra den stol, hun sad på, og løb ud til døren for at åbne. En mørk mandestemme lød ude fra døren. Jeg spidsede ørerne, og han sagde, at der var kommet en besked til alle i nærheden. Elva sagde tak, og manden gik igen.
Anne havde hørt mandestemmen, og var derfor kommet hen til os af ren nysgerrighed. Hun ventede på, at Elva kom med beskeden, ligesom min mor og jeg også gjorde. Elva kom ind i stuen og sagde stille: ”Jeg kan ikke læse det..” Min mor smilede opmuntrende til hende, og tog over med læsningen.
”Købmandens kone, Lise Grevmand, er blevet overfaldet med en forfærdelig smerte. Hun fortæller at Eleonora Macaela, den fattige pige, sagde en remse, og derefter kan Lise ikke huske andet end en uudholdelig smerte. Hun siger også, at I alle sammen skal passe på Eleonora, og at Eleonora kan finde på at gøre det samme ved alle andre. Vi vil alle holde øje med Eleonora, så hvis hun gør det igen, vil hun komme til at fortryde det.”
Jeg stod stiv af skræk og stirrede på papiret, min mor lige havde læst op. Ingen af os sagde noget. Elva så ud som om, hun ikke fattede noget, min mor så bange ud, og Anne kiggede forvirret på mig, da hun jo ikke havde hørt mín del af historien.
”Jeg forst...” Anne nåede ikke at sige mere før min mor forklarede, hvad der var sket.
”Lise Grevmand sagde noget uforskammet til Eleonora, og så kom der nogle underlige ord i Eleonoras hovede. En stemme sagde, at hun skulle sige ordene, og det gjorde hun så,” sagde hun med en monoton stemme.
Anne så stadig forvirret ud.
”Vil det så sige at...” hun stoppede midt i sætningen, og sagde ikke mere.
Jeg ved ikke hvor lang tid vi stod og var tavse, men det var mere end ti minutter. Elva sagde ikke noget, fordi vi andre ikke gjorde, og vi andre sagde ikke noget, fordi vi har bange. Hvad hvis jeg gjorde det igen? Kunne jeg overhovedet vise mig i landsbyen igen? Hvad ville folk tænke om mig, hvis de så mig? Ville de være bange for mig? Jeg var jo kun en fattig pige på elleve år.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...