Vores Underverden

Nigel er en smart fyr, som kun bekymre sig om hvor stramt hans læderbukser sidder. Det ændres dog, da en ung pige tropper op i hans bar.

Historien fylder:
17.267 ord i word
26 sider i word
74 kapitler i utilregnelig størrelse

13Likes
46Kommentarer
5667Visninger
AA

18. Kapitel 18 - af Kia

Jeg satte mig på hug foran hende og lod min hånd kærtegne hendes hånd: ”Hvorfor ikke?” spurgte jeg så blidt jeg kunne. Jeg kunne se en tåre trille ned fra hendes øjenkrog, men jeg undlod at sige noget. Hun så mig i øjnene et kort øjeblik. Hendes øjne var som himlen på en regnvejrsdag. Overskyet og fyldt med vand. Så afbrød hun kontakten lige før jeg nåede at se hvad der gemte sig bag de overskyede øjne. ”Dig først.” mumlede hun. Jeg smilede skævt: ”Som du vil.” Jeg satte mig ned og gjorde mig det behageligt. ”Jeg er en dæmon. Jeg går mine egne veje, men da jeg var meget ung fandt Markus mig. Han tog mig til sig, oplærte mig. Efterhånden som jeg voksede, og han forblev den samme, blev vi partnere. Vi gjorde ting. Jeg er ikke et godt men… En god mand. Det har jeg heller aldrig påstået, men jeg har trods alt en samvittighed. Markus har ingen. En dag, da jeg lige var fyldt 16, fandt jeg ham i færd med at dræbe et uskyldigt barn. Vi kom op og skændes og Markus gav mig dette ar.” Jeg løftede op i blusen så hun kunne se en gigantisk flænge. Jeg hørte hende gispe og jeg smilede lidt: ” Vi har været fjender lige siden. Men nok om det. Jeg optjente penge nok til at skaffe mig en bar, og min fortid har jeg begravet.” Jeg smilede beroligende til Jessie. ” Jeg havde nok i mig selv, og nu og dag et par pige, indtil du kom.” Jessie så skeptisk på mig: ”Du er en skørtejæger.” sagde hun anklagende. Jeg grinede flabet. ”Og nu… Nu er det din tur til at spytte ud..”
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...