Vores Underverden

Nigel er en smart fyr, som kun bekymre sig om hvor stramt hans læderbukser sidder. Det ændres dog, da en ung pige tropper op i hans bar.

Historien fylder:
17.267 ord i word
26 sider i word
74 kapitler i utilregnelig størrelse

13Likes
46Kommentarer
5686Visninger
AA

16. Kapitel 16 - af Kia

Jeg ventede til de var gået ind i hytten. Hele min krop var anspændt: ”Forstår du nu? Han bekymrer sig ikke om andre end sig selv.” Jeg mærkede et strejf af skam, men heller ikke mere. ”Jeg ved det, for jeg er… var lige sådan. Tro det eller ej, men der var engang hvor vi var partnere.” Jeg stoppede for at trække vejret. Jeg så ikke på Jessie: ”Vi må væk nu. Inden de opdager at du er væk.” Jeg så stadig ikke på Jessie. ”Men hvordan ved jeg at du ikke stadig er sådan?” lød det fra Jessie. Et kort øjeblik stoppede jeg med at trække vejret: ”Hør nu Jessie. Jeg er din eneste chance for at slippe væk. Tro mig eller ej.” Jeg så endelig på hende. Jeg rakte prøvende min hånd ud. Der opstod en akavet pause. Så sukkede hun. Jeg åndede lettet op. Hun stolede på mig. For nu. Hun tog min hånd og sammen satte vi farten op til umenneskelig fart. Jeg vidste at faren langt fra var overstået. ”Hvorfor er der overhovedet en dusør på dig?” spurgte jeg Jessie mens vi løb. Hun svarede ikke. Måske havde jeg mistet hende for evigt.

Da vi endelig stoppede tog jeg hårdt fat om hendes hånd: ”Jessie!” sagde jeg. Hun så på mig. Det var begyndt at regne. Alt hvad jeg havde tænkt mig at sige til Jessie smuttede fra mig i regnen. Jeg var den første til at se væk: ”Vi kan gå derind for at komme i tørvejr.” mumlede jeg og pegede på en gammel lagerbygning. Jeg hev hende med mig, men da vi satte os på en gammel kasse tog Jessie min hånd og sagde: ”Jeg vil have sandheden. Nu.”
”Kun hvis du gør det samme.” sagde jeg afmålt.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...