Mig som julemand

Det tog kun ét kvarter at cykle der ind. Men det føles som en evighed. Alle folk gloede, og vendte sig om, for at kigge. Pludselig råbte en lille dreng ”se mor! Julemanden!” Jeg smilede lidt for mig selv, og lod som om jeg ikke havde hørt det.

8Likes
9Kommentarer
526Visninger
AA

3. Misforståelsen

Så var jeg der! Vi blev i hvert fald ikke alene, på skøjtebanen, for der var mange andre, der havde fået den samme idé som os. Jeg kiggede mig lidt rundt, og fik øje på de andre piger, der sad på en bænk og ventede. De havde IKKE julemands kostume på! Æv, hvor var det pinligt. ”Hvad er det du har på Veronica?” spurgte de andre og grinte. ”Jeg troede vi havde aftalt at tage julemands kostume på, fordi der var en konkurrence, det skrev du selv, Karla” Sagde jeg. ”Ja, men hvis du kiggede længere ned i smsen, stod der at det var for sjov” Svarede Karla fjoget, og smilede. Jeg smilede tilbage, hvor var jeg dog dum! Her stod jeg i julemands kostume, midt på Kongens Nytorv, bare fordi jeg troede det var alvor, og havde misforstået det hele.
Jeg var let at nare;-)
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...