Lyden af Vinger

hvorfor jeg døde ved jeg ikke, men døde det gjorde jeg.

Aya er 16 år, og død, hendes elskede venner og familie kan ikke se hende, hun er til sin egen begravelse og finder ud af at hun faktisk er død.
Da møder hun Daniel, som kommer og skal føre hende til den anden side, hvor hun skal starte på Kostskolen for engle, en skole hvor hun en dag selv, vil blive en af de smukke engle.


8Likes
9Kommentarer
2136Visninger
AA

4. Kostskolen for kommende engle.

Her var meget varmt, og underligt nok lå jeg blødt og rart, der gik kun et øjeblik før jeg opdagede at jeg lå med en dyne over mig, og at jeg faktisk ikke lå på en græsmark, men i en seng. jeg åbnede øjne og så rundt i lokalet. En pige sad på en anden seng i værelset, hun læste i en bog. Hun havde smukt lyst hår, med masser af bølger i.
jeg satte mig halvt op i sengen og gav et lille gisp fra mig, jeg så bedre end jeg nogensinde havde gjort og mine sanser var meget stærke kunne jeg mærke.
pigen så op fra sin bog og så på mig. et smil bredte sig i hendes ansigt. "Hvor er det dejligt at du endelig er vågnet Aya, mit navn er Ea. Velkommen til kostskolen og dit nye liv på den anden side"

Jeg så meget spørgende på hende. "Er jeg allerede på den anden side? ...... Men, mig og Daniel sad på en mark, så jeg kunne hvile mig lidt, men nu er jeg her! hvad er der sket?" jeg så forskrækket på hende, men hun smilte bare roligt til mig. "Daniel ville nok skåne dig for smerten, når man tar til den anden side, kommer der en smerte hos os elever, da vi ikke har vinger endnu, der kommer en voldsom smerte fra ens skulderblade, men Daniel må have båret dig på hans egne vinger, igennem porten. Det var meget sødt af ham" fortalte hun smilende.

Jeg følte mig ikke heldig, jeg følte mig snydt. Han havde fået lullet mig i søvn, med sine bløde hænder, som han kørte igennem mit hår, det var vel også en normal engle ting, at kunne få folk til at sove.
" er du okay, du ser lidt såret ud?" spurgte Ea og kiggede længe på mit ansigt. jeg fik fremtrukket et smil, selvom jeg faktisk følte mig lidt såret.

"nej jeg har det fint, det føles bare underligt, at jeg allerede er her, mener jeg" forklarede jeg.
hun nikkede forstående.

en svag og blid banken hørtes på døren, Ea nejede en gang da en model lignende dame kom ind, lange ben, lyst hår, dybtblå øjne, en hudfarve så lys som sne. i 30´erne ville jeg gætte på hun var.
hun smilte varm til mig "når så du er vågnet, velkommen til kostskolen Aya, mit navn er Marian sølvfod, jeg er forstander her på skolen" fortalte hun med en meget klar og lys stemme, det lød som om selve havet snakkede til mig. det havde en meget rar effekt, hun fik en til at føle sig så rolig.

"hvis du følger med mig, vil jeg give dig dit skema, og tidsplanerne som du nok snart vil kunne i hovedet, og så skal du have din kontakt person af vide" afsluttede hun.

Jeg nikkede bare til hende og smilte, min stemme ville ikke rigtig adlyde mig.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...