Lyden af Vinger

hvorfor jeg døde ved jeg ikke, men døde det gjorde jeg.

Aya er 16 år, og død, hendes elskede venner og familie kan ikke se hende, hun er til sin egen begravelse og finder ud af at hun faktisk er død.
Da møder hun Daniel, som kommer og skal føre hende til den anden side, hvor hun skal starte på Kostskolen for engle, en skole hvor hun en dag selv, vil blive en af de smukke engle.


8Likes
9Kommentarer
2133Visninger
AA

2. Budsenderen - Daniel Exille

Hans navn var Daniel. . . . . Daniel Exille, bud senderen.
han udstrålede stolthed og styrke, og smukkere end det selveste daggry, som viste sig hver morgen for mine øjne.

"Du er død, de kan ikke høre dig, eller se dig, nu er du blot en sjæl, som nok en dag vil blive til en af de smukke engle" fortalte klokkerne i hans stemme. han kiggede på mig med smukke blågrå øjne, det mørkeblonde hår strittede lidt ud til hver side, som morgenhår, bare på en anden måde. det var flot, eller rettere sagt, han var flot.

"Hvad mener du med at jeg nok bliver en engel?" spurgte jeg og kunne knapt få øjnene fra ham.
"Når du starter på skolen, vil din tid som lærling starte, det er en tid på 3 år, til sidst vil du forhåbentligt blive en af os" svarede han og kiggede rundt i mørket.
Han var budsender, hjalp sjæle over på den anden side.
Jeg overvejede ordet spejder et øjeblik fordi de følger gamle damer over gaden, men nej, det var et sølle ord for en som ham, han var en budsender, en himmelsk smuk budsender.
vi gik ind igennem mørket, mine øjne havde vænnet sig, eller faktisk var det som om mine øjne lyste det op, jeg kunne se i mørket, som om det var en klar solskins dag.

Jeg opdagede at Daniel så på mig, da jeg vente min opmærksomhed mod ham begyndte han at tale.

"Hvorfor døde du`?" hans øjne var så smukke og klare, selvom han holdte en kølig facade, 
Jeg kiggede blankt på ham og trak på skulderene "Jeg ved det ikke" svarede jeg ærligt.

"Hm. ." svarede han som om han tænkte.
"hvad er det?" 
for første gang smilte han til mig, ikke stort og sådan, men et skævt charmerende smil.
"Du ved det simpelthen ikke!" svarede han og rettede alt sin opmærksomhed mod mig, hans smil fik mig til at smile, for første gange i dag faktisk.

"Hvor gammel er du Aya?"
"16" svarede jeg hurtigt lige efter og fortsatte "Hvad med dig?" 
"23" svarede han og gav et gavtyvagtigt smil fra sig, så han lignede en lille dreng, der ved at han har gjort noget forkert, men er stolt af det.
jeg lavede rynker i panden af forbavselse, var han virkelig så gammel?

"hvornår gik du ud af skolen?" spurgte jeg og holdte øje med ham.

" tjo... ser du, jeg gik ud da jeg var 19, jeg brugte et år på at finde ud af hvad jeg ville, jeg havde nogle af de højeste karakter på skolen, og de var meget glade for mig og havde høje forventninger til mig, jeg startede som Professor i Drama & Musikkens kunstskaber, da jeg var 21, Budsender er noget jeg er ved siden af" fortalte han.

*ER HAN LÆRER`?* tankerne fløj gennem mit hoved, jeg nåede ikke at tænke dem til ende før han vendte sig helt mod mig igen og smilte . ups jeg havde helt glemt at de smukke engle kunne opfange tanker.

"når, hvor er dit mærke så?" spurgte han spændt.
jeg så snotforvirret på ham, hvad mente han dog?

som svar på mit spørgsmål trak han sin t-shirt af, jeg så forlegent på ham og kiggede mig omkring, som for at se om nogle holdte øje med os, men nej her var helt dødt og mørkt.

på hans brystkasse, over det ene bryst, sad to vinger i en smuk snirklet form, det snoede sig ved hans ene bryst, ikke en tatovør kunne lave dette her bedre, han ville ikke engang kunne lave en sammenligning. det var unikt.

Jeg begyndte at gennemsøge min krop, ret hurtigt, jeg ville ikke vise for meget krop overfor Daniel, men jeg kunne ikke finde noget som bare lignede et mærke, jeg vente mig mod Daniel igen og vinden tog i mit hår. Daniel lagde sit hoved på skrå og kom nærmere, han rakte ud og strøg mit lange hår væk fra min hals, en skælven gik igennem mig og blev erstattet af varme, han kørte sin fingre hen over et sted på min hals, hans fingre var så glatte og bløde.

"Det er her" hviskede han og fortsatte "ohh, vingernes bue snor sig om din hals, så gammeldags, så mystiske, som en Engel fra gammel tid" mumlede han og trådte blidt væk fra mig. 

"kom" han smilte sit skæve smil igen.

Jeg gik efter, og følte mig helt let til bens, som om jeg bare kunne hoppe op og flyve afsted.



Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...