Den elektroniske misforståelse

Emma har svært ved at hun knap nok ser sin kæreste, og en dag tager hun modet til sig, og spørger om han har tid til at være sammen med hende i weekenden. Men det er ikke sådan lige til, når kæresten har fået nyt nummer, og har glemt at give det videre...

43Likes
68Kommentarer
2342Visninger

1. -

Emma havde for et par minutter siden, sendt en sms til sin højtelskede kæreste Christian, hvori der stod: ”Hej pus. Fandt du ud af om dine forældre var udenbys i denne weekend? Tænker på dig. Fra Emma.” De havde efterhånden kommet sammen i lidt over et halvandet år, og i løbet af al den tid var deres forhold blevet mere seriøst for hver dag der var gået. De havde snart ikke været sammen i en måned, da Christian var tre år ældre end hende, og allerede var gået ud af gymnasiet, og var fuldt i gang med sin videregående uddannelse. Derfor overraskede det også Emma lidt, da hun et kvarters tid efter fik svaret tilbage: ”De er ikke hjemme. Jeg laver middag i morgen aften klokken 19.00. Glæder mig :)”. Hun svarede ikke, men sprintede i stedet over til sit garderobeskab for at finde noget passende tøj.

Det blev dagen efter. Lørdag aften. Emma havde taget en kort og stram kjole på, som havde tynde stropper. Fodtøjet var nogle høje stiletter. Hendes hår var krøllet og fyldigt, og så skinnede hendes læber i skæret fra fuldmånen. Hun var smukkere end nogensinde før. Hun kunne slet ikke beskrives. I favnen bar hun en lille buket med røde roser, som hun ville give til Christian når hun ankom. Han havde trods alt lavet middag for hendes skyld. Taxaen stoppede op foran Christians’ hjemsted, og hun fik betalt chaufføren. Derefter gik hun med lange og yndefulde skridt op imod dørtærsklen, og det sidste hun gjorde inden hun ringede på, var at tage et lille håndspejl op af tasken, og lige kigge efter om alt nu sad som det skulle. Hun sendte spejlet et lykkeligt smil, og proppede det derefter ned i håndtasken igen. Med små og yndefulde slag, bankede hun på døren, og der gik ikke engang et halvt minut, inden døren blev åbnet. Og dér stod han. Christian. Han kiggede overrasket på hende, og skævede derefter ned i hendes favn hvor hun bar på roserne. Han lænede sig op af døren, idet han skeptisk sagde: ”Hvad laver du her, Emma?” Han lød forvirret. Mindrevidende. Først da han lige havde sagt det, opdagede Emma at han slet ikke var klædt på til begivenheden. Hans hår sad ud til alle sider, og så havde han arbejdstøj på. Hun forstod slet ikke hvad der var sket her. Havde han glemt samtalen fra i går?
”Jamen… du inviterede mig da?” stammede hun sig frem til, og fortsatte forvirret: ”Det skrev du i går!”
”Ehm…” Han grinte svagt, og langsomt lignede det at han forstod meningen i det, ”Jeg har fået nyt nummer, skat. Du må undskylde at jeg ikke har sagt det. Det faldt mig bare ikke ind!” Han lød alvorlig, og hun nikkede trist på hovedet. Så var det hele bare en misforståelse, og en dum person der havde svaret på hendes besked. ”Kom, så går vi ud og spiser…” Han lagde en arm om hendes skulder, og sammen bevægede de sig ud i mørket!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...