Mit liv.

Mira har mistet begge sine forældre i en ulykke, og bliver nød til at flytte hjem til sin mormor i Californien, men det skal vise sig ikke at blive et helt forfærdeligt liv alligevel:)

3Likes
9Kommentarer
1106Visninger
AA

1. Jake

Regnen piskede mod den kolde bilrude, og alt udenfor var gråt. Jeg lagde mig op af bildøren og kiggede ud på alle bilerne der susede forbi, så regnen på asfalten blev pisket op. Jeg kunne se min mor i bakspejlet. Folk havde altid fortalt mig jeg lignede hende meget, men jeg havde aldrig selv syntes der var lighed. Min mor var høj, med langt rødt hår der altid hang slasket ned af ryggen, eller var sat op i en knold med en blyant igennem. Jeg selv var lav og spinkel. Mit hår var langt med slangekrøller, og havde en underlig rød orange farve, og så var det altid sat op i en stram hestehale. Jeg havde aldrig hørt til den positive gruppe mennesker, og efter ulykken med min far har jeg heller aldrig rigtig været glad eller lykkelig. Min mor gengældte mit blik i bakspejlet, ”hvad tænker du på Mira?” spurgte hun med blid stemme. Jeg tøvede lidt før jeg svarede ”far…” sagde jeg til sidst med lidt bævende stemme. Jeg kunne mærke tårerne presse sig på, min far havde altid været mit svageste punkt. Min mor vendte sig om og lagde en hånd på mit knæ, mens hun sagde ”Mira det med din far…” ”MOR!” skreg jeg inden hun nåede at tale færdig, og før hun kunne nå at vende sig om kørte en lastbil ind i siden på bilen.
Lyset strømmet ind på mit værelse. Jeg kneb øjnene hårdt sammen, og ønskede så inderligt at når jeg slog øjnene op, kunne jeg ånde lettet op og glemme alt om mit mareridt. Desværre, var det ikke tilfældet for mit vedkommende. Det var nu omkring 2 måneder siden min mor døde. 2 måneder siden jeg måtte vinke farvel til mit gamle liv. 2 måneder siden jeg var flyttet hjem til min mormor i Californien. Jeg åbnede øjnene og kiggede rundt i mit overdådige værelse. Min mormor havde givet mig alt, virkelig alting, i håb om at lappe hullet i mit hjerte lidt sammen. Men uanset hvad kunne det ikke lade sig gøre. Jeg kunne hører min mormor komme op ad trapperne, og derefter døren der stille blev åbnet. ”Mira? Åh godt at se du er vågen, kunne du ikke tage ned til købmanden og købe nogle ting med hjem kæreste?” jeg vendte søvndrukken blikket mod min mormor der stod i døråbningen. Hun havde en lang hvid natkjole på, og hendes grå hvide hår krusedes voldsomt omkring hendes smalle venlige ansigt. ”øh… jo gi’ mig lige fem min.” hun blinkede til mig og forlod værelset. Jeg sparkede dynen af og gik hen til skabet, jeg åbnede stille dørene, sukkede opgivende og begyndte så at rode rundt i det store virvar af farver. Jeg endte op med en lårkort lidt løs hvid sommerkjole, og min sorte allstars. Jeg satte mig hen foran spejlet og redte mit hår. Jeg lod det hænge løst og gik så ned til min mormor, ”jeg tror lige jeg tager ud til søen efter okay?” ”du gør bare som du vil min skat” sagde min mormor uden at skænke mig et blik, hun var helt begravet i sin avis. Jeg gik ud i den lune formiddags sol, hoppede op på min cykel og kørte. Der var ingen mennesker nede ved købmanden så det var hurtigt overstået. Jeg smed tingene op i kurven og cyklede ned mod søen. Det havde været mit yndlingssted siden jeg kom, for der var altid så stille dernede. Jeg cyklede igennem skoven, af den smalle sti der snoede sig i mellem de tæt stående træer. Der duftede af blomster og sommer. Jeg smed min cykel i græsset og løb ud på den lille mole, hvor jeg satte mig så jeg kunne se hele søen. Stedet var som taget ud af et eventyr, det blanke vand himlen spejlede sig i, det grønne halv høje græs og solen der tittede frem ved hullerne i trækronerne. Jeg lukkede øjnene og lod den lune sommervind lege med mit hår. ”Hej” lød en stemme bag mig, jeg vendte mig og så lige ind i øjnene på den smukkeste og dejligste dreng jeg nogensinde havde set. Han var høj og havde en lækker solbrun farve og en vildt muskuløs overkrop, hans hår var mørkt og en smule pjusket og hans øjne havde en dyb brun farve. ’Velkommen til prinsen fra eventyret’ tænkte jeg ved mig selv. ”øh… hej” fik jeg til sidst fremstammet, mens jeg lidt klodset kom på benene. Hans læber krusedes i et smil og han kiggede indgående på mig. Jeg vendte blikket mod jorden og jeg var sikker på at jeg rødmede en smule. ”Jeg synes ikke jeg har set dig før her?” sagde han med blid stemme. ”Nej det er… heller ikke så lang tid siden jeg kom hertil, jeg bor hos min mormor” svarede jeg stille, næsten hviskede, og jeg kunne mærke en klump i halsen da jeg kom til at tænke på hvorfor jeg boede hos hende. ”Javel” mumlede han og smilede, så det afslørede et perfekt hvidt tandsæt. ”Jeg hedder for resten Jake” sagde han høfligt og rakte hånden frem til mig, ”og du er?” mit blik fæstnedes ved hans og jeg stod et øjeblik og beundrede hans engleagtige ansigt ”Mira” sagde jeg endelig og smilede tilbage. I det øjeblik min hånd mødte hans, føltes det som om alt inde i mig sitrede og jeg fik pludselig sommerfugle i maven.”Må jeg sætte mig” spurgte han uden at fjerne blikket fra mig, ”ja, klart” sagde jeg og satte mig igen ud for enden af molen, og gjorde plads til ham. ”Tak” sagde han og smilede sit perfekte lidt skæve smil, ”hvorfor bor du hos din mormor og ikke dine forældre?” han kiggede ned på sine ben og derefter på mig igen. Uden at tænkte over det trillede der en lille tåre ned af min kind og ramte min kjole, så der kom en lille plet. Jeg fastholdt mit blik på den lille plet, jeg havde aldrig været god til at lukke andre folk ind i mit liv på den måde, selv ikke mine nærmeste venner og familie. Hver gang min mormor havde spurgt om vi ikke skulle få snakket om det, havde jeg bare afvist og sagt at jeg ikke havde lyst. ”Undskyld, Mira” mumlede han og kiggede en smule forundret over min reaktion, ”det… okay, det er ikke din skyld” hviskede jeg og strøg min hånd over kinden. Det var jo bare herligt, jeg havde mødt den mest fantastiske dreng nogensinde, og det første jeg gjorde var at tude, wow hvor må han bare ha’ fået et godt indtryk af mig. Jeg kiggede op på ham, men han kiggede bare ud over søen, så vandet spejlede sig i hans smukke øjne.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...