Savnet

Mettes bedste veninde er død i en ulykke. Sorgen har lagt sig som en sort skygge over hende, der ellers altid har været så glad. Men så får hun en sms...

0Likes
0Kommentarer
313Visninger

1. Savnet

Vinden ruskede i træerne. Ikke underligt, i midten af oktober. Mette havde ellers altid elsket de røde blade, og den kølige vind der bar hendes mørke hår langt væk. Men i år var det anderledes.
Hun var for deprimeret til at kigge på de smukke, varme farver der blandede sig med det dugvåde, grønne græs, og til at sidde foran kaminen med en kop varm kakao, mens vinden susede udenfor. Hendes bedste veninde, Naja, var død. Kørt ned af en lastbil. Mette havde set det hele.
Hendes karakterer var styrtdykket, men hun var ligeglad. Ingen 12-taller kunne bringe Naja tilbage.
Siden uheldet havde folk skrevet til hende. Sms’erne var kommet i store strømme. ”Er du ok?”, ”Sig hvis jeg kan hjælpe” og mange andre sms’er af medlidenhed. Også fra folk der normalt ikke ænsede hendes tilstedeværelse. Der var også de andre sms’er. Der var altid hemmeligt nummer på dem. Hun havde faktisk fået en, her for en time siden. ”Jeg trækker dig med i døden. Henter dig i nat” havde der stået. Hun havde fået mange der mindede om denne. Men det løb koldt ned ad ryggen på hende hver gang. Selvom de sikkert kun var skrevet i sjov, kunne hun ikke finde den mindste smule humor i dem. For hende var det jo alvor.
Mobilen brummede. Hun var automatisk forberedt på det meste. Hun kiggede på bogstaverne på det lille display. ”Jeg kan stadig komme tilbage. Men kun i aften kl. 23.59. Du ved hvad jeg elsker…” Hun kigget forbavset på afsenderen.
Der var ingen.

Om aftenen havde hun taget en squash og noget salmiak fra køkkenet. Hendes mor havde kigget undrende på hende, men havde ikke sagt noget. Mette vidste godt hvor dumt dette her var, at tro på en åndssvag sms. Men hvis der var 0,00001 % chance for at det ville virke, så måtte hun prøve.
Hun satte sig på sit røde tæppe, og lagde squashen og salmiakken ved siden af de 8 duftlys, hun havde stående i en cirkel omkring tæppet. Hun troede på ånder, og havde gjort noget lignende før. Men dette var anderledes. De skulle virke. Det skulle det bare.
Hun kiggede på hendes vægur. Viserne havde rykket sig siden sidst. 5 minutter til. Hun lukkede øjnene. Begyndte at svaje fra side til side. ”Mmnnnn…” Hun prøvede at tømme hendes hoved for alle tanker, bortset fra en. Naja. Hun havde siddet der lidt, men havde ikke mærket nogen spirrituel kontakt. Vinden stod underligt stille udenfor. Men det havde ikke noget med Naja at gøre. Opgivende åbnede hun øjnene. Kiggede ud mod hendes vindue. Så nogen stå derude.
Malthe og Anders fra hendes klasse.
De grinede.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...