Misforståelse

En Historie om en pige der har skrevet til et forkert nummer på sin mobil...

0Likes
4Kommentarer
468Visninger

1. Kapitel 1.

”Hej skat<3 hva’ laver du??<3”, skrev jeg til en, jeg virkelig godt kunne lide. Jeg ventede og ventede… men intet svar. Jeg skrev igen… ”Hej. Øh jeg spiller fodbold med nogle venner” svarede han, og der kom endnu en besked. ”Men hvorfor skriver du lige pludselig til mig? Jeg troede at du kunne lide en anden”, jeg tænkte over det. Var det ikke lidt underligt, at han pludselig troede, at jeg kunne lide en anden? Jeg skrev tilbage ”Hvordan kan du tro det<3 jeg kan da kun lide dig<3<3”. Der fik jeg ikke noget svar. Jeg ventede… Så besluttede jeg mig for, at gå en tur med min hund, der sad og tiggede som altid. Vejret var godt, så det var ikke så surt at gå tur. På turen gik jeg og tænkte over, hvad jeg havde fået at vide, og hvad jeg havde spurgt om. Hvad var det han sagde? Jeg havde da sagt, at jeg var forelsket i ham. Havde jeg ikke? Det var meget underligt.

Da jeg var næsten hjemme, blev jeg pludselig meget dårlig, så jeg skynde mig hjem. Da jeg kom hjem, var min far hjemme. ”Hej far!”, råbte jeg til ham inde i stuen. Han svarede med et grynt. Jeg gik ind på mit værelse, og sad og grublede over, det der var sket i dag. Hvem var det egentlig jeg skrev til? Var det en anden, eller var det bare ham der var sur over, at jeg ikke havde skrevet til ham i et stykke tid? ”Nej” det var ham der bare var blevet sur over, at jeg ikke havde skrevet i lang tid. Det besluttede jeg mig for at holde fast i. Så jeg skrev igen ”Hej<3 Jeg er ked af at jeg ikke har skrevet til dig længe derfor vil jeg bare sige undskyld kan du tilgive mig og så lade hver med at være sur på mig over det?<3 ps. Vil du med i byen i aften?<3”. Der gik lidt tid, men så kom der et svar. ”Jeg er ikke sur men jeg synes bare det er underligt at du lige pludselig skriver til mig igen… men jeg vil da gerne med i byen i aften <3 hvor skal vi mødes?<3”. Jeg fik et sug i maven, da jeg læste beskeden.. ”Kan vi mødes ved pizzeriaet ved Statuen?<3”, svarede jeg, imens jeg var glad over at han ikke var sur, og at han gerne ville med mig i byen.

Der gik lige et par minutter, inden han kom. Jeg stod og ventede… han kom ikke. Men så hørte jeg en kalde på mig. Jeg kiggede rundt, og så at Jens stod lige der, hvor jeg havde aftalt at mødes med Kristoffer. Det var da mystisk. Hvorfor var han nu her? Jeg gik hen til ham og spurgte hvad han lavede her, og der blev jeg forskrækket…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...