Forelsket i en soldier

...

2Likes
23Kommentarer
1016Visninger
AA

2. Kapitel 2.

Gyldne blomster

Jeg så på mit spejlbillede i et glas med vand. Langt, lyserødt hår, turkise øjne, lys hud. Sådan så jeg ud. Jeg havde min lyserøde kjole på. "Jeg er atten år." Mumlede jeg. "Ja, og hvad så?" Sagde Rena og læste i sin bog. "Jeg er gammel nok til at blive SOLDIER..." Sagde jeg lavt. "Du er kke en dreng, Karoine!" Sagde Rena alvorligt. Jeg sukkede. "Jeg tager hen til kirken i dag." Sagde jeg og drak mit vand. "Skal du træne mere?" Spurgte Rena. "Nej. "Jeg stillede mit gals på bordet, "eg skal passe blomsterne." Jeg rejste mig."Okay, så ses vi senere." Sagde Rena og smilede. "Vi ses." Sagde jeg. Jeg tog diskret mit træningssværd og mine chakrams med. Jeg gik udenfor. Jeg boede i et lille hus med mine venner og min bror. Vi boede i Slums, en by. Der kom aldrig sollys her, kun i kirken. Slums var den nederste etage i en kæmpe stor bygning, man kunne godt sige, at det var et land, der hed Midgar. Øverst var Shinra, i midten var det forskellige sektorer. I sektor otte, området som Turks holdt øje med, var Renas bror, Reno, var med i Turks. Slums var et ensomt kvarter. Det var sjældent, at her var nogen fra de andre områder, man kunne ikke så nemt komme væk herfra.
Shinra var elektricitetsfirmaet i Midgar, de tog strøm fra Lisstrømmen, det var dér, hvor alles sjæld kom hen når de døde. Det var et smukt syn, hvis man så det. Ens krop forsvandt, den blev opsuget af en turkis kræft. Det var Livsstrømmen, også kaldt for The Lifestream. Det var planetens liv. Var det ikke ulovligt at tage fra planetens liv, bare så vi kunne leve bedere? Det havde jeg også tænkt på, men deres soldater hjalp alle i Midgar, så... Var de så ikke gode nok?
Jeg trådte ind i kirken. Sollyset ramte bagerst i kirken, en smuk flok af gule blomster der voksede i det ødelagte kirkegulv. Jeg var hel alene, her var næsten aldrig nogen. Sollyset skinnede også ind ad vinduerne af krystaller, men man kunne ikke se himlen. Jeg lagde mine våben på jorden og gik over til blomsterne. Jeg smilede. Jeg så op på kirkens tag, jeg mistede mit smil og hævede et øjenbryn, "Det hul har jeg da ikke set får?" Mumlede jeg. Mit hjerte slog hårdt.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...