Drage Krigeren.

Et sted ude i universet, langt væk fra jorden, flere 10000 lysår væk, liger det magiske land, Eldorado. Her findes der: troldmænd, troldkvinde, og helt andmindelige mennesker. Men der findes også drager. Renda er er 20 årige kvinde, som er i lærer til at blive drage Jæger. Men da Renda møder Alvin, finder hun ud af noget mystiks om sig selv og sin familie, noget der ville ændre hele hendes liv... (Du må meget gerne kommenter på min Movellas da det er første gang jeg skriver en fantasy movella)

3Likes
3Kommentarer
2477Visninger
AA

5. Kapitel 5

Drengen græd stadig.
Jeg ræv et stykke stof af drengens bluse af og bandt den om hans højrehånd.
drengen begyndt langsomt at stoppe med at græde, han hulkede dog stadig.
"jeg kommer mom lidt" mumlede jeg og rejste mig. jeg følte mig frem og fandt pinde til et bål. kort efter gik jeg tilbage til drengen, der ikke var svær at finde igen da han skreg af smerte.
Jeg ingorede hans skrigog lagde pindene i en bunke, men ikke alle pindene. jeg brugte de 2 mest holdbar pinde og begyndte at gnide dem hurtigt mod hinanden. Der gik lang tid, meget lang tid! men til sidst kom der gnister, og så ild.
drengen var nu helt stoppet med at græde. Vi sad på vær vores side af bålet. Jeg kiggede på drengen igennem flammerne, han kiggede ned i jorden.
"hvor hjalp du mig?" spurgte drengen til sidst.
"det ved jeg ikke" mumlede jeg. Drengen rodede i sit bælte og fandt et stykke brød frem. han brækkede det over og kastede det over bålet. Jeg tog en ordentlig bid. brødet var tørt men det var ligemeget, jeg var meget sulten.
"hvor er det vi skal hen?" spurgte jeg.
"vil du stadig med gå med mig?" spurgte drengen medet hævet øjenbryn.
"ja, altså ikke som din fange, men.." sagde jeg.
"jeg skylder vel at fortælle dig det" sukkede drengen.
"ja" sagde jeg og nikkede bestemt.
"altså, dragefolket går sorte tider i møde" begyndte drengen.
"hvor ved du det fra?" spurgte jeg.
"det har dragefolkets troldmand sagt! vil du lade mig tale ude?!" sagde drengen. jeg nikkede.
"altså, dragefolket er allerede i dårligetider, pgr. af jer drage jæger, i dræber os" sagde drengen og kiggede bedømmene på mig.
Jeg følte et stik af skyld.
"Dragefolkets troldmand siger at det hele bliver meget værre, og vis det sker, så uddør, dragefolket, og så uddør dragerne...." sukkede drengen.
"og hvad så?" spurgte jeg.
"jov, dragefolkets troldmand spor også at, der vil komme en helt, og rede os når det hele ser sortest ud, Drage Krigern!" sagde drengen.
Jeg nikkede og tog en bid af mit brød.
"men tingene kan altså ikke se sorter ud for dragefolket end nu, så jeg ville tage ud i verden og finde, den magiske sten, og spørge den hvornår Drage Krigeren kommer" sagde drengen, med et suk.
jeg var færdig med mit brød og stirrede nu bare på drengen.
"men nu har du, en drage jæger, hørt min plan, så jeg kan lige så godt droppe det" sagde drengen.
Jeg kiggede ind i flammerne imens jeg tænkte på drengens historie, og tænkte på at en drage lige havde redet mit liv. Måske var det ikke drage folket det var de onde, som Gruner altid havde sagt, måske var det drage jægerne.
"du skal ikke droppe det!" sagde jeg. Drengen kiggede op.
"hvad mener du?" spurgt drengen.
"jeg mener hvad man siger! du, vi, skal finde den magiske sten og finde ud af hvornår Drage Krigeren kommer!" sagde jeg.
"okay.. så du vil rede dragerne?" spurgte drengen.
Jeg tænkte lidt over det han sagde.
"ja! fra nu af er jeg også en del af dragefolket!" sagde jeg og smilede til drengen.
"okay, men så må vi få noget søvn" sagde drengen og lagde sig ned. Jeg lagde mig også ned. jorden var kold og jeeg længtes efter min varme seng (høbunke) hjemme.
"hey du?" spurgte drengen og kiggede p mig igennem flammerne.
"ja?" spurgte jeg.
"Hvad hedder du?" spurgte drengen.
"Renda, hvad er dit navn?" spurgte jeg.
"Alvin" sagde drengen.
Jeg smilte og lagde mig til at sove.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...