@dskilt

”Bib bib biib” en træt hånd famlede rundt på natbordet og fandt til sidst vækkeuret, og hamrede hårdt ned på det, uret holdt inde med sin høje alarm tone. Den unge mand der lå i sengen strakte sig højlydt, han svingede benene ud over senge kanten, det gøs i ham da hans fødder rørte det iskolde parketgulv. Endnu en morgen i denne lille beskidte lejlighed, men egentlig havde han ikke lyst til at rydde op, det hele føltes så ligegyldigt nu hvor Thomas ikke var der, det var snart længe siden han havde hørt fra ham, han var på udvekslings tur i London, men i bund og grund var han egentlig rejst, for at prøve at finde sig selv. Han sukkede og rejste sig, gulvet knagede, han gik over til vinduet og trak gardinet fra. Det var overskyet, hvor trist, den her dag var bare en af de dage hvor man burde blive i sengen, tænkte han. Han traskede ud i lejlighedens lille køkken, tændte for kaffemaskinen, og indledte den sædvanlige morgenjagt på fjernbetjeningen. Men denne morgen var han heldig, den lå på spisebordet begravet under en stor stak reklamer, og det tog ham ikke lang tid at spotte den. Han tændte for update, så han kunne nå at få smidt hele verdens situationen i hovedet på få minutter inden de startede den samme udsendelse forfra. Kaffemaskinen snurrede stadig, han kunne sikkert godt nå et hurtigt bad, det var også tiltrængt, hans fødder duftede ikke ligefrem af blomster længere. Han tændte for det varme vand og hev et håndklæde op af vasketøjs kurven, han skulle også snart have vasket igen, alle skabene var tomme for håndklæder, men vaskeriet var ikke et af de stedet han holdt mest af at hænge ud, i hvert fald ikke uden Thomas. Dampen begyndte at fylde rummet og han smed de beskidte bokseshorts i hjørnet og steg ind i det varme vand.

0Likes
0Kommentarer
824Visninger
AA

3. Ude godt, men hjemme bedst

14 dage senere:

Lejligheden duftede af rengørings middel, og der var ikke en eneste reklame at se, alt så pænt ud. Ved det lille runde spise bord i rummet der udgjorde det for både køkken og stue, sad Frank. Han havde ikke været på nettet i 2 uger, han havde gjort rent og trænet som en sindssyg, men vigtigst af alt havde han fået tænkt sig om. Frank havde set sit liv fra en hel anden vinkel siden Thomas’ besked, det var ikke pigerne der havde været problemet i Franks mange forhold, det var ham, for han var slet ikke til piger, den eneste han nogensinde havde været vild med var Thomas, og det var han klar over nu. Frank tændte sin computer op, og loggede hurtigt på Messenger, der var ingen nye mails, han klikkede ind på Thomas’ besked, og trykkede besvar, han forklarede hvorfor han ikke havde svaret og undskyldte mange gange. Da han endelig havde fået sendt beskeden følte han sig let om hjertet, og sank afslappet ned i stolen.
To timer senere kom der svar fra Thomas;

Jeg kommer hjem i morgen, kom og hent mig i lufthavnen kl. 10:20.

Frank havde regnet med en lang besked fra Thomas, om at han gengældte hans følelser og at han var glad for at Frank endelig havde fundet sig selv. Var Thomas slet ikke forelsket i ham alligevel, havde der slet ikke været noget budskab i hans besked, var det hele noget Frank havde bildt sig selv ind. I morgen ville han møde op i lufthavnen og møde en Thomas der afskyede ham, og deres venskab ville måske aldrig blive det samme.


Næste dag:
Frank gik ind i ankomst hallen for flyet fra London, der var tomt, klokken var 10:25, ankomst hallen burde være fyldt. Frank satte sig opgivende i en stol, Thomas havde fuppet ham, der kom sikkert ikke noget fly nu. Frank lænede hoved tilbage og lod tankerne om Thomas flyve ud.

Det gav et sæt i Frank da der var en varm hånd der nussede hans kind, han lukkede øjnene op og kiggede på Thomas, som sad på hug foran ham. Frank smilede, Thomas tog hans hånd: ”James friede til mig…” Frank kiggede nervøst på Thomas, den mand han altid havde elsket, men aldrig havde turde fortælle det. Thomas’ blik varmede hele Franks krop, Thomas rejste sig: ”Jeg takkede nej, på grund af….” Mere nåede han ikke at sige, før Frank nærmest fløj op ad stolen, krammede Thomas ind til sig, som om han aldrig ville give slip igen, og spurgte: ”Vil du være min ledsager til firmafesten??” De kiggede hinanden dybt i øjnene, de havde fået svaret på fremtidens spørgsmål..
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...