Drengen Fra Amerika 3 - Jonas Brothers

Alison og Nick er nu flyttet sammen i en lejlighed efter at have været kærester i godt og vel tre år. De har haft deres nedture, men de har altid fundet på en udvej og kommet tilbage sammen. En dag hvor Nicks bror og Alisons bedste veninde skal giftes, opstår der problemer i Nick og Alisons forhold. Nogen problemer som ikke bare lige løser sig så nemt som en leg!

40Likes
122Kommentarer
11139Visninger
AA

22. Vil du miste mig?

En pinlig men lidt behagelig tavshed havde lagt sig over Nick og jeg. Der var ingen som sagde noget, og jeg havde faktisk heller ikke lyst til at snakke med ham. Han skabte sig som et lille barn. ”Undskyld,” mumlede han pludseligt. Jeg kiggede over på ham fra den ende hvor jeg sad. Vi sad begge i sofaen, men dog i hver vores ende lang væk fra hinanden. Jeg svarede ham ikke. ”Hvis han ikke havde reddet dig, kunne jeg jo have mistet dig, og det vil jeg jo heller ikke,” fortsatte Nick, da han ikke fik noget svar fra mig. ”Lad nu være med at spille mister sød nu Nick! Jeg tilgiver dig ikke så nemt! Du kan ikke bare komme her og tro, at alt er Okay igen! Du blev sur over, at en anden dreng havde reddet din kæreste. En kæreste som åbenbart ikke betyder så meget for dig, som hun måske havde håbet.. Hvis ham den anden dreng ikke havde været der, så havde du måske ikke siddet her og skændes med din kæreste vel!” Jeg snakkede om mig selv i tredje person, og mens jeg snakkede rejste jeg mig op, så jeg nu stod op overfor Nick. ”Så du syntes det er godt at vi skændes?” Nick rejste sig nu også op, og jeg sukkede højlydt. ”Tror du virkelig jeg kan lide og stå her, og skændes med dig? For hvis du tror det, så kan du sørme godt tro om igen! Jeg kan jo ikke lide at skændes med dig Nick!” ”Men så stop med at råbe af mig!” afbrød han og gik et skridt tættere mod mig. ”Jeg råber nok fordi der er en grund til det ikke også?” bed jeg af ham og skulle til at gå. Han rev fast i min arm, og rev mig ind til ham. Han fik mig presset bagud, og igen pressede han mig op af væggen. ”Men så er der nok også en grund til, at jeg gør det her,” sagde han roligt og pressede hans læber mod mine. Jeg skubbede ham hårdt væk, og kiggede bare på ham. ”Nick – dine kys kan ikke hjælpe dig her! Vi skal klare det her på en ordenligt måde, og om vi så skal snakke i flere timer, og have psykologhjælp om jalouxi og jeg ved ikke hvad, så lad os gøre det. Så kan du kysse mig når vi er på samme bølgelængde igen,” sukkede jeg og kiggede hurtigt på ham. Jeg kunne tydeligt se på ham, at han var skuffet over, at jeg havde afvist ham, men sådan skulle det være. ”Måske skulle vi bare ordne det. Os to!” foreslog han og jeg rev mig fri af hans greb, og satte mig igen ned i sofaen. ”Men så lad os ordne det,” mumlede jeg og fik ham også sat ned i sofaen igen. ”Vil du ikke godt love mig, at du ikke bliver så nemt jaloux Nick? Du bliver jo jaloux over næsten ingen ting. Selvfølgelig ved du da godt, at jeg aldrig ville have en anden end dig, så hvorfor skulle jeg pludselig springe over den næste dreng som jeg ser, med de samme krøller som dig? Bare fordi han lignede dig, og fordi jeg kom til at tage fejl af jer, så betyder det jo ikke at jeg kan lide ham vel! Nogen gange må du stikke en finger i jorden, og relaxe lidt Nick. Tænk positivt, og tænke på, at han faktisk bare prøvede på at hjælpe.. Altså prøvede på at hjælpe dengang han lavede førstehjælp på mig. Men selvfølgelig tænkte du anderledes, og misforstod andledningen - selvfølgelig. Tror du måske jeg ville have ladet ham gøre det ved mig, det som du så han gjorde, hvis jeg ikke var besvimet?” Jeg sluttede efter et stykke tid af, og stirrede på Nick. Jeg kunne se på ham, at han var i tvivl om, hvad han skulle sige. Jeg kunne se, at han ikke vidste hvad han skulle svare. ”Jeg overdrev ja! Det ved jeg nu, og det må du undskylde. Jeg burde nok have undersøgt andledningen først, men det gjorde bare ondt at se det. Ikke ondt ondt, men jeg blev jaloux ja! Som jeg har sagt tusinde gange i dag, så ville jeg ønske at jeg var ham. Jeg ville gerne..” ”Du ville gerne gøre første hjælp på mig! Ja tak – det har jeg ligesom fundet ud af, eftersom du har nævnt det… hmm, lad mig se.. mindst fire gange!” mindede jeg ham om, og igen var der ved at opstå en negativ stemning mellem os. Hvad skete der lige i vores forhold her for tiden? Det var ikke just noget godt, og hvorfor stemningen hele tiden skulle blive negativ, havde jeg ingen idé om. ”Hold nu op med at råbe, for nu starter du igen!” konstaterede Nick hurtigt, og var over mig som en høg. ”Jeg råber fordi du starter med at være jaloux igen Nick! Du kommer ind på de dårlige samtaler hele tiden, og derfor begynder jeg at råbe! Kan du ikke se det?” Jeg prøvede på at sænke min stemme lidt, men det hjalp tydeligvis ikke. Jeg rystede stille på hovedet.. ”Jeg tror jeg går i seng nu Nick! Jeg ved godt klokken overhovedet ikke er mange, men jeg orker bare ikke det her mere. Jeg orker ikke at skændes mere. Hvis du vil have aftensmad, så må du selv lave det. Du ved forhåbentligt hvor køleskabet står, og hvordan det ser ud,” sagde jeg normalt. ”Men sover du så stadig herinde?” mumlede han og ville sikkert have mig til at sove inde i soveværelset alligevel. ”Jeg sover herinde i stuen ja! Vi har jo stadig ikke fundet ud af det her, og indtil vi var fundet ud af det, så er der ingen kys og kram til stede!” Jeg fik ham til at rejse sig op fra sofaen, mens jeg redte min seng. Jeg tod dynen over mig, mens jeg lagde mig tilrette i den ellers så dårlige sofa. ”Fint! Ingen kys og kram,” surmulede han og forlod stuen uden overhovedet at sige godnat eller noget! Jeg sukkede og lagde mig til at sove, selvom klokken ikke engang var tæt på at være otte, eller deromkring.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...