Drengen Fra Amerika 3 - Jonas Brothers

Alison og Nick er nu flyttet sammen i en lejlighed efter at have været kærester i godt og vel tre år. De har haft deres nedture, men de har altid fundet på en udvej og kommet tilbage sammen. En dag hvor Nicks bror og Alisons bedste veninde skal giftes, opstår der problemer i Nick og Alisons forhold. Nogen problemer som ikke bare lige løser sig så nemt som en leg!

40Likes
122Kommentarer
11142Visninger
AA

33. Overrasket med spotlight

Jeg forstod intet nu! Hvorfor skulle vi gå igennem et helt mørkt rum, hvor der slet ikke befandt sig nogen mennesker? Nick havde parkeret bilen ude på en ret øde parkeringsplads, og havde så bare taget mig i hånden, hvorefter han så fik mig ind i en stor bygning. Jeg kunne ikke rigtigt genkende hverken stedet vi stod foran, eller distriktet vi var i. Jeg vidste dog, at vi stadig var i New York. ”Hvor fører du mig hen?” For tusinde gang spurgte jeg Nick om det samme spørgsmål. Jeg havde nok spurgt ham om det spørgsmål hvert andet sekund, hvis ikke hvert sekund. Han grinede bare kort, og klemte så stille min hånd, som lå så trygt i hans. ”Det finder du ud af om to minutter. Vi er der snart. Det lover jeg,” sagde hans dejlige og beroligende stemme. Underligt nok faldt jeg faktisk mere til ro, dog var sommerfuglelarverne nede i maven på mig, ved at ”puppe” sig ind, så de snart kunne blive til store og smukke sommerfugle. Jeg valgte at holde mund det sidste stykke, da jeg ikke ville trænge mig yderlige på. Tavsheden mellem os var også fin nok for mig.
”Er du klar?” hviskede Nick, da han endelig var stoppet op. ”Om jeg er! Jeg har været klar i flere timer,” grinede jeg og trak mig ind til ham. Hurtigt fik jeg kysset ham på kinden, hvorefter han så smilede kort. Mørket havde lagt sig omkring os, hvert fald sådan halvt, så jeg kunne kun skimte Nicks skikkelse. Han trak et sort og stort forhæng væk, og trådte lidt frem, hvorefter han så fik mig ført frem også. ”Wow!” udbrød jeg forbløffet, da jeg så hvad vi var gået ind til. En stor sal.. Eller nærmere en stor koncertsal tornede sig frem foran os. Der var ingen mennesker, men bare helt tomt. To spotlights lyste ned midt på scenen. Jeg rettede hurtigt blikket mod det midterste af scenen. Jeg kunne ikke andet end at smile stort, da jeg så hvad spotlightet lyste på. Et stort tæppe var redt op, og ovenpå tæppet, var der anlagt en del puder. ”Har du.. gjort alt det her.. for mig?” fremstammede jeg og kiggede så op på Nick. ”Hvem skulle jeg ellers have gjort det for? Det her er det mindste jeg kunne gøre for dig. Bare en lille ting for at vise, hvad du betyder for mig.” Han trak mig med ind på scenen, og han satte sig så ned imellem alle puderne. Jeg satte mig ned i hans skød efterfølgende, og tog ham så i hænderne. Forsigtigt drejede jeg mit hoved og kiggede på ham. Da Nick havde fundet ud af hvad jeg havde i sinde at gøre, hjalp han mig godt på vej. Lidt efter placerede hans læber sig mod mine, og endelig sprang alle pupperne nede i maven på mig ud som sommerfugle. Alle de ny udsprungne sommerfulge i maven på mig, fløj gennem min krop, da mine læber lå mod Nicks. ”Nick?” hviskede jeg, da vi trak os fra hinanden efter et godt stykke tid. Han nikkede kort og smilende som svar. ”Ved du godt hvor meget jeg elsker dig?” fortsatte jeg, stadig i det samme lave tonelejrer. Endnu et smil bredte sig over hans læber. ”Jeg tror jeg har en anelse om, hvor meget jeg betyder for dig. Hvis jeg betyder så meget for dig, som du betyder for mig, så er der ikke andet jeg elsker højere end dig,” svarede han og fik dette øjeblik til at blive endnu mere romantisk end det allerede var i forvejen. Altid kunne han gøre noget så helt og adeles romantisk, at man næsten skulle tro vi var hovedpersonerne i en romantisk kærlighedsfilm. ”Jeg elsker heller ikke noget andet højere end dig.” Han kyssede mig i håret, og rokkede sig så lidt ud af stedet. ”Hvad skal du?” spurgte jeg forsigtigt om, da Nick begyndte at sidde urolig bag mig. ”Jeg skal lige op og stå. Mine ben sover,” beklagede han sig. Jeg rykkede mig hurtigt, så han kunne op og stå. Hans ben skulle helst ikke sove, så han måtte se at få dem vækket. Han forsvandt et øjeblik. Dog så hans ben ikke ud til at sove specielt meget, for han kunne sagtens gå og støtte på dem, hvilket man ikke kunne specielt godt, hvis de sov! Jeg sukkede kort, og lukkede for en stund mine øjne i.
”Er du faldet helt i søvn? Bare ved at jeg var væk i to minutter?” grinede Nicks dejlige stemme over mig, og jeg åbnede med et sæt øjnene. Han stod over mig, med.. En guitar i armene! Hvad havde han nu i sinde at udsætte mig for? En eller anden sang, han snart skulle spille for præsident Obama og hans familie? ”Jeg har noget jeg gerne vil spille for dig,” sagde han, mens han satte sig ned ved siden af mig.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...