Drengen Fra Amerika 3 - Jonas Brothers

Alison og Nick er nu flyttet sammen i en lejlighed efter at have været kærester i godt og vel tre år. De har haft deres nedture, men de har altid fundet på en udvej og kommet tilbage sammen. En dag hvor Nicks bror og Alisons bedste veninde skal giftes, opstår der problemer i Nick og Alisons forhold. Nogen problemer som ikke bare lige løser sig så nemt som en leg!

40Likes
122Kommentarer
10848Visninger
AA

37. Lad hånd og ånd

Til min fordel, var drengene ikke blevet slimet til, så de var derfor ikke ulækre i deres klistrede tøj, og møget ind. ”Søde, jeg tænkte på noget,” kom det fra Nick, da vi igen var kommet hjem til vores lille og helt egne lejlighed. ”Hvad er der?” Smilet voksede frem på mine læber, bare af at høre ham snakke. Han var virkelig det dejligste jeg kendte til, og på ingen måde ville jeg undvære ham. Ikke for nogen som helst pris.
”Kommer du ikke lige herud?” Han var ude på badeværelset, mens jeg stod placeret inde i soveværelset. Med hastige skridt og få bevægelser, stod jeg ved siden af ham, ude på badeværelset. Uden svar, smilede jeg bare til ham. Dog havde han travlt med at kigge ind i spejlet. ”Kom lige her over,” blev han ved, og strakte sine arme ud, som tegn på, at jeg skulle kramme ham. Troede jeg da. Jeg gik over mod ham, mens han greb om mig. I favnen fik han mig vendt om, så jeg kiggede ind i spejlet, ligesom han selv gjorde.
”Tænk at du ender med at blive den pige, jeg skal bruge hele mit liv med. Den dejlige pige, som skal føde vores børn, den som jeg skal tage med overalt og bare tilbringe resten af mit liv med.” ”Tænk at du ender med,” abede jeg efter, som var det en dårlig ting. ”Det var ikke ment positivt,” grinede han, og puffede mig så i siden. ”Det var ikke ment positivt,” abede jeg igen efter. Hvor jeg elskede at drille min forlovede. Jeg vidste, at det endte med at han blev yderligt irriteret over det, og så i sidste ende ville kysse mig. En ting som jeg ventede på ville ske. ”Du er så irriterende.” ”Ligeså er du!” kom det fra mig bagefter, og hvad jeg havde håbet på, så pressede han sine læber mod mine. Nok dels for at lukke munden på mig, men nok også dels fordi han selvfølgelig gerne ville. Hvilket jeg håbede på var sandt. Forsigtigt fik jeg ham skubbet op af badeværelsesvæggen, hvilket egentligt burde at være omvendt. Det var ikke normalt, at pigen skulle skubbe drengen i en fælde. Jeg lod forsigtigt mine hænder køre op om hans nakke, mens mine læber var som smedet sammen med hans. Selvom Nick drillede med at det var en negativ sætning han havde sagt tidligere, vidste jeg også med sikkerhed at han ikke mente det.
Hvis han mente det, ville han nok ikke have valgt at sætte en ring på min ene pegefinger, som et tegn på at vores kærlighed til hinanden, måtte holde forevigt. Som et tegn på, at jeg om måske ganske kort tid, skulle gå op af kirkegulvet i en stor og smuk hvid kjole med min far ved min side. Gå op af kirkegulvet som ”single” for sidste gang. Derefter var jeg en gift kvinde, eller rettere sagt, en gift pige, som var klar til at bruge hele sit liv sin helt egen rockstjerne. Jeg var klar til at bruge resten af mine dage, sammen med Nick. Faktisk var jeg klar til at bruge resten af mine dage sammen med Nicholas. En dreng jeg elskede mere end noget som helst andet. Trods vores konflikter ind i mellem, blev det altid ordnet.


”Jeg elsker dig, Alison,” hviskede han stille i mit øre, da vi havde trukket os ud af kysset. Rødmen steg hurtigt mig til hovedet. Noget som Nick tydeligt så, da et stort smil bredte sig over hans læber. ”Og jeg elsker dig, Nicholas,” svarede jeg i den samme blide tone, som han lige havde snakket i.
”Du ved godt jeg mente det før som en positiv ting ikke?” spurgte han nervøst om. Han var alligevel bange for, at jeg havde misforstået det, og tænkte på det som en negativ ting. Typisk ham.
”Selvfølgelig ved jeg godt, at du kun mente det som noget godt. Jeg kender dig alt for godt, at misforstå sådanne ting. Den man driller, elsker man, som man jo siger,” smilede jeg. Hurtigt kyssede jeg ham i panden, tog så hans hånd og førte ham med ind i stuen. ”Så tror jeg vidst jeg skal til at drille dig noget mere.” ”Ikke med den humor du har, søde. Det kommer ikke til at gå godt. Jeg kender virkelig ingen, som dig. Du kan grine af dine platte og forvirrede jokes, mens ingen andre aner hvad du snakker om. Måske er det bare én af de ting ved dig, som tiltrækker mig?” Den sidste sætning fik mig til at grine. Selvfølgelig var langt fra alle hans platte jokes som fik mig til at grine, og fik mig tiltrukket af ham. Nok var det mere alting ved ham. Den dreng kunne virkelig gå tændt julelys i øjnene på mig. Hver gang han gav mig sit helt unikke og specielle Nick-Jonas-smil, var jeg solgt. Altid. Det slog aldrig fejl.
“Du er nogengange virkelig sjov at høre på. Som du kludrer rundt i sætningerne, og slet ikke ved hvad der er op eller ned, det kan kun få en lille gnist tændt indeni mig.” Stille aede han min hånd, mens snakken fortsatte til langt ud på natten. En snak som bare fik os endnu tættere på hinanden, end hvad vi efter godt og vel tre års fohold, allerede var.

Selvom livet nogengange går op når du vil ned, og går ned, når du vil op, så fortvivl ikke. Livet er ikke en dans på røde roser, hvilket Nick og jeg havde lært gennem tiden sammen. Tre år i vores liv var gået hurtigt. Måske fordi vi havde brugt de år sammen, i hinandens selvskab?

Jeg var mere end klar til at blive gift med den rockstjerne jeg elskede. The show must go on, som man sagde, og mit show, my final performance, ville ende med at blive med Nick.

Vi havde vores diskutioner ind i mellem, men altid klarede vi os gennem det, ved at stå ved hinandens side. Noget som vi altid ville gøre. Intet kunne og skulle ikke skille of fra hinanden. Intet skulle heller ikke have lov til at skille os fra hinanden. Et digt som beskrev vores forhold med kun få ord:

”Lad hånd og ånd,
Gå hånd i hånd,
Det både skal dem begge.”
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...