Drengen Fra Amerika 3 - Jonas Brothers

Alison og Nick er nu flyttet sammen i en lejlighed efter at have været kærester i godt og vel tre år. De har haft deres nedture, men de har altid fundet på en udvej og kommet tilbage sammen. En dag hvor Nicks bror og Alisons bedste veninde skal giftes, opstår der problemer i Nick og Alisons forhold. Nogen problemer som ikke bare lige løser sig så nemt som en leg!

40Likes
122Kommentarer
10855Visninger
AA

14. Inseparable og en ikke så travl Nick

Brylluppet var gået ufatteligt godt, og det hele havde opklaret sig til brylluppet. Nick og jeg var blevet gode venner igen, og jeg var taget med hjem i lejligheden igen efter brylluppet. Joe og Liana havde fået en masse super gode gaver, og også en rimelig god gave af Nick, Denise, Kevin, Paul, Frankie, Danielle og jeg selv. De havde fået en rejse hjem til Danmark, da de nok ville syntes det var interessant. Det var netop i Danmark hvor det gik op for dem, at de gerne ville være mere end venner. Jeg var glad for, at Nick havde taget mig med i gaven, da jeg ikke selv havde fundet på nogen gave, og også siden jeg ikke havde snakket så meget med Nick her på det sidste. ”Sweety?” hviskede han i mit øre, og jeg lukkede hurtigt mine øjne op, hvor mit blik hurtigt fangede hans dejlige varme blik. ”Hvad er der?” smilede jeg og gabte træt. ”Jeg tænkte på noget,” sagde han og aede mig hen over panden. ”Og det er ?” ”Skal vi lave noget sammen i dag?” storsmilede han og jeg kunne heller ikke lade være med at smile. ”Skal du slet ikke på ”arbejde” i dag?” spurgte jeg og kiggede over på ham. ”Ikke det der ligner. Jeg har sagt at jeg vil skrue lidt ned på arbejdet, så jeg kan få mere tid til min dejlige kæreste.” Dé ord som han lige sagde, de fik mig til at smile stort. ”Jeg vil hellere end gerne lave noget med dig i dag! Hvad har du tænkt på vi kan lave?” sagde jeg og puttede mig ind til ham. ”Hmm… Jeg tænkte på måske at gå en tur i New York. Måske kan vi bare blive herhjemme og tage et spil ludo!” grinede Nick, og jeg daskede hurtigt til ham. ”Tage et spil ludo! Det er første gang jeg nogensinde har hørt dig sige det,” smilede jeg og strakte mig lidt op, så jeg lidt efter kunne placere mine læber mod hans. ”Det er nok også den eneste gang du hører mig sige det. Nej, selvfølgelig er det ikke det. Jeg skal nok spørge dig hver dag, om du vil tæve din kæreste i ludo!”

”Men så lad os da spille ludo i dag! Så skal jeg nok lige vise dig hvor god jeg er til det. Jeg var faktisk Danmarks mester i ludo da jeg var lille,” jokede jeg og grinede over hans pludselige ansigtsudtryk. ”Var du?” måbede han og jeg kunne ikke holde et stort smil tilbage. ”Selvfølgelig var jeg da ikke det! Som om der er nogen ting, som jeg er god til!” ”Hvad mener du? Du er da god til mange ting,” roste han og nussede mig på ryggen. ”Som hvad?” spurgte jeg og lukkede igen øjnene. ”Du er god til at være Alison. Du er god til at være min kæreste – det er du faktisk verdensmester i at være. Så er du god til at være den smukkeste pige, jeg nogensinde har mødt. Du er god til at synge…” ”Synge! Har du nogensinde hørt mig synge,” grinede jeg, mens jeg rødmede på samme tid, over de alt for søde ord, som han lige havde slynget ud. ”Det har jeg sikkert, men jeg vil da gerne høre det igen. Jeg kommer lige om lidt,” smilede han og rejste dig hurtigt op fra sengen. Jeg satte mig derefter hurtigt op i sengen, og kiggede efter ham. Han kom tilbage lidt efter med en af hans tusinde guitar. ”Lad det komme an på en prøve,” smilede han og satte sig igen ned i sengen. ”Men jeg er jo næsten lige vågnet. Jeg kan jo ikke synge nu!” forsikrede jeg ham om, men han rystede bare på hovedet. ”Enhver kan synge lige når de er vågnet. Bare syng med. Jeg ved du kender sangen søde,” konstaterede han og begyndte stille at spille på hans guitar. Utroligt han kunne så mange forskellige sanges noder. Utroligt han bare kunne huske det. Lidt efter lidt, mens han spillede kunne jeg stille genkende sangen, dog blev det først rigtigt klart for mig, hvilken sang det var, da Nick begyndte at synge lidt efter med hans dejlige stemme.

”Take my hand tonight,
we can run so far,
we can change the world, to anything we want.
We can stop for hours, just staring at the stars,
they’ll shine down to show us.

You know when the sun forget to shine,
I’ll be there and hold you through the night.
We’ll be running so far we can fly – tonight.
And even when we’re miles and miles apart,
you’re holding all of my heart,
I promise it will never be dark.

I know… we’re inseparable.
We can run forever, if you want it too,
and I will not get tired, because I’d be with you.
I keep singing this song, until the very end.
We have done all these things.

You know when the sun forget to shine,
I’ll be there and hold you through the night.
We’ll be running so far we can fly – tonight.
And even when we’re miles and miles apart,
you’re holding all of my heart,
I promise it will never be dark.
I know… we’re inseparable.
I don’t give it up.
I won’t let you fall.
‘Cause you know… we’re inseparable.

I don’t give it up.
Just to show you I’m in love.
‘Cause you know… we’re inseparable.

You know when the sun forget to shine,
I’ll be there and hold you through the night.
We’ll be running so far we can fly – tonight.
And even when we’re miles and miles apart,
you’re holding all of my heart,
I promise it will never be dark.
I know… we’re inseparable.

Vi stoppede begge to med at synge, da Nick også stoppede med at spille på guitaren. Jeg lænede mig hurtigt over mod Nick og plantede langsomt mine læber på hans. Han gav stille efter og kørte hans hånd rundt i mit hår. ”Jeg sagde jo, at jeg ikke kunne finde ud af at synge,” grinede jeg da vi trak os ud af kysset. ”Dig, ikke synge! Nu må du da lige stoppe søde… Du er jo vidunderlig god til at synge smukke. Du har en stemme som er smukkere end selv de smukkeste toner. End selv de bedste sangerinder.” ”Lad være Nick. Jeg rødmer jo helt,” grinede jeg og han kyssede mig hurtigt igen, som hans svar på det. Jeg kunne mærke mine kinder blusse op, da varmen stille steg op i mine kinder. ”Det er jo ligesom blevet en vane for dig at rødme, når jeg siger noget,” smilede han stille og prikkede mig hurtigt i siden. ”Hey! Jeg kom egentligt pludseligt i tanke om noget vi kunne lave i dag,” nærmest råbte jeg, da jeg lige havde fået en genialt idé til hvad vi kunne lave sammen. ”Rolig nu søde! Jeg er ikke helt døv… endnu! Men hvad tænkte du på?” sagde han og knugede mig lidt længere ind til ham. ”Jeg tænkte på , at vi måske kunne droppe at spille ludo, du vil jo alligevel tabe. Men jeg tænkte på, at om du ikke kunne lære mig, at spille på guitar?” svarede jeg og smilede stort. ”Som om du kan vinde i ludo, og det med guitaren. Det lyder ikke helt værst. Så kan mine lærerevner også komme på en prøve. Ej jeg vil hellere end gerne lære dig at spille på guitar søde,” sagde han charmerende og kyssede mig i håret. ”Tak Nick!” ”Så lidt smukke…”
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...