Drengen Fra Amerika 3 - Jonas Brothers

Alison og Nick er nu flyttet sammen i en lejlighed efter at have været kærester i godt og vel tre år. De har haft deres nedture, men de har altid fundet på en udvej og kommet tilbage sammen. En dag hvor Nicks bror og Alisons bedste veninde skal giftes, opstår der problemer i Nick og Alisons forhold. Nogen problemer som ikke bare lige løser sig så nemt som en leg!

40Likes
122Kommentarer
11142Visninger
AA

15. Guitarspillen, Elvis og en sang skrevet af Hr. N. Jonas

”Forkert streng igen igen!” mumlede jeg lettere irriteret. ”Det skal nok gå. Vi prøver bare igen. Så sætter vi sangen på til sidst,” sagde Nick beroligende og nussede stille mine hænder. Jeg sad med hans guitar i mine arme, mens han sad bag mig, med sine arme om mig. Jeg havde prøvet i uendeligt lang tid nu, på bare at spille noget af en sang på guitar, og det gik virkelig ringe. ”Ja lad os håbe det snart går bedre,” mumlede jeg videre. ”Har du fundet ud af hvilken sang det er?” hviskede Nick ind i mit venstre øre. Nej ikke helt. Jeg tror faktisk aldrig jeg har hørt den før,” hviskede jeg tilbage og drejede hovedet om mod ham. ”Det tror jeg heller ikke du har.” ”Nick! Hvorfor hvisker vi?” “Det ved jeg faktisk ikke,” grinede han og fortsatte med at snakke normalt: ”Sangen er ikke så kendt, men det er en jeg har skrevet engang i tidernes morgen.” ”Bare du vil synge lidt af den så, når jeg spiller, så kan det være, jeg bedre kan høre, hvilken sang det er.” ”Jeg skal nok synge, men det kan jeg kun, hvis du så spiller rigtigt,” grinede han og fik mig sat i gang med at spille igen. ”Jeg skal nok prøve på, at tage mig sammen så,” sagde jeg og tog hurtigt en dyb indånding, inden jeg igen prøvede på at spille. Denne her gang gik det lidt bedre, men alligevel ramte jeg ikke de rigtige strenge. ”Måske skulle vi bare tage det stille og roligt. Husk… Jeg skal nok hjælpe dig med at spille, så du har ikke noget at være bekymret over søde.” Han var der altid til at hjælpe en, og det var jeg virkelig glad for. Jeg var glad for at han tog sig tid til at lære mig at spille på guitar. ”Det ved jeg Nick – og tak! Lad os prøve igen,” sagde jeg og var fast besluttet på, ikke at stoppe inden jeg havde spillet bare lidt af sangen rigtigt. Jeg startede hurtigt med at spille igen. ”Hello beautiful, how’s it’s going? I hear it’s wonderful in America. I’ve been missing you – It’s true. But tonight, I’m gonna fly. Yearh tonight – I’m gonna fly! Cause I could comb across the world, and see everything, but never be satisfied, if I couldn’t see those eyes.” Det hele gik fint for mig med at spille sangen på guitaren, indtil jeg fordybede mig helt I det Nick sang. Fordybede mig så meget, at jeg glemte at spille. Han stoppede også hurtigt med at synge, men derefter brød han dog ud i et stort smil. ”Det er bare så typisk, at jeg så glemmer at spille, når jeg fordyber mig helt i det du synger,” grinede han og lagde stille Nicks guitar fra mig. ”Det går nok. Du har hele livet til at lære at spille guitar, og jeg skal nok være din læremester. Og du behøver ikke være skuffet over, at jeg stoppede med at synge, for hvis du vil, så han jeg synge for dig ligeså tit du vil have det.” Jeg vendte mig om, så jeg nu sad på hans skød, og derefter lagde jeg mine arme om hans nakke. ”Er det i orden jeg kysser dig nu?” smilede jeg og kunne ikke lade være med at smile endnu større, da Nick blinkede med sit ene øje til mig. ”Det behøver du ikke at spørge om. Det er altid i orden,” konstaterede han hurtigt og derefter pressede han selv sine læber mod mine, hvorefter jeg hurtigt gav efter og kyssede med. ”Jeg tror faktisk jeg har hørt sangen før,” sagde jeg hurtigt efter, vi lige havde trukket os ud af kysset. ”Har du faktisk det?” grinede Nick og efterlignede mig. ”Lad da være!” sagde jeg og puffede ham hårdt i siden. ”Du efterligner mig da også bare altid!” fortsatte jeg hurtigt. ”Måske er det fordi jeg godt kan lide at efterligne dig, eller måske er det bare for at drille dig!” Han fik mig hurtigt lagt ned på jorden, og begyndte derefter hurtigt at kilde mig. ”Efteraaaaaaaaaber…. Sttoooooooooop!” råbte jeg højt og flækkede sammen af grin. Det var træls at være så kilden, som jeg var. ”Efteraber mig her og efteraber mig der!” jokede Nick, mens han stadig kildede mig. ”Stoooooooop!” råbte jeg igen, og til mit store held stoppede han med at kilde mig. ”Og hvad får jeg for at stoppe?” spurgte han nysgerrigt om. ”Du får en gladere kæreste. Er det fint nok?” smilede jeg og trak hurtigt vejret dybt. ”Det er hvert fald fint for mig!” svarede han og hjalp mig op fra gulvet. ”Hello Beautiful,” sagde jeg stille for mig selv, da jeg var kommet op fra gulvet. ”Hvorfor siger du det?” spurgte Nick roligt om. ”Det var jo den sang du sang for mig, da jeg prøvede på at spille den, hvilket vi jo så godt ved mislykkedes.” ”Ja det var Hello Beautiful jeg sang. Det var den sang som jeg fik dig til at spille,” smilede han lumsk. ”Så du vidste godt, at jeg spillede den sang, så du senere kunne få lov til at synge det til mig?” rødmede jeg og kiggede hurtigt ned. ”Nemlig,” grinede han og tog to fingre under min hage, og løftede mit ansigt op, så jeg kiggede ham ind i øjnene. ”Du er sød når du rødmer!” fortsatte han og jeg krammede ham hurtigt. ”Og du er sød, når du får mig til at rødme. Eller du er nu altid sød,” smilede jeg stort, og gabte højt. ”Er du allerede træt?” ”Lidt! Også selvom klokken ikke er ret meget!” ”I morgen når jeg skal i studiet, for at indspille en ny sang sammen med Joe og Kevin, så tænkte jeg på, om du ikke ville med?” Nick afbrød en stille tavshed, som havde lagt sig over os. ”Tjoo! Det vil jeg meget gerne!” nikkede jeg og fortsatte hurtigt efter: ”Tror du Dani kommer med?” ”Hun plejer at være med, så jeg tror også hun er med i morgen. Hun har sikkert også Riley med, så det kan være vi også skal tage Elvis med!” Elvis, Elvis, Elvis! Det gik pludseligt op for mig, at jeg faktisk ikke have set Elvis i uendeligt lang tid. Dog selvom jeg havde været oppe hele dagen, så havde jeg ikke set skyggen af ham. ”Hvor er Elvis egentligt henne?” spurgte jeg hurtigt om, og rejste mig hurtigt op. ”Jeg tror han ligger inde ved klaveret.” ”Hans sædvanlige sted! Hvorfor tænkte jeg ikke på det? Tak Nick!” smilede jeg og gik hurtigt ind til klaveret, hvor Elvis ganske rigtigt lå os sov så fint. ”Hej lille ven. Hvordan har du det? Det er ved at være lang tid siden,” sagde jeg og satte mig ned på gulvet ved siden af Elvis’ kurv. Jeg aede ham stille bag ørene, og han rørte til sidst på sig. ”Er han vågen?” kunne jeg høre Nick sige indefra stuen. ”Det tror jeg, men jeg ved ikke helt,” råbte jeg tilbage og kiggede ned på Elvis, som nu bare havde vendt sig om, og lå nu på den anden side i dens ellers så dejlige, store og bløde hundekurv. ”Det var han så ikke,” smilede jeg hurtigt for mig selv, da jeg igen var på vej ind til Nick. ”Så du ville gerne med i studiet i morgen?” spurgte Nick igen om, og jeg nikkede kort.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...