Drengen Fra Amerika 3 - Jonas Brothers

Alison og Nick er nu flyttet sammen i en lejlighed efter at have været kærester i godt og vel tre år. De har haft deres nedture, men de har altid fundet på en udvej og kommet tilbage sammen. En dag hvor Nicks bror og Alisons bedste veninde skal giftes, opstår der problemer i Nick og Alisons forhold. Nogen problemer som ikke bare lige løser sig så nemt som en leg!

40Likes
122Kommentarer
11118Visninger
AA

25. En uventet tjener

”Hvad vil i gerne bestiii..” Tjeneren stoppede op, da han så hvem vi var. ”Ehm.. Hej!” fortsatte han lidt efter. Jeg kiggede bare over på Nick. ”Hej Jeremy,” mumlede jeg, mens Nick ikke sagde noget som helst. ”Hyggeligt at støde ind i jer her! Og tak for sidst, Alison,” smilede han og jeg kunne se at Nick sendte ham verdens værste dræberblik. ”Jeg vil gerne have et glas Cola Light og så denne her ret,” afbrød Nick og pegede ned på en ret i menukortet. Hvad han bestilte vidste jeg ikke, men jeg tog også bare en tilfældig ret i menukortet, så jeg vidste, at Jeremy snart ville gå. ”Jeg tager en vand til mit mad,” mumlede jeg og Jeremy nikkede, hvorefter han gik med et stort smil plantet hen over hans læber. ”Jeg kan virkelig ikke udstå den dreng,” knurrede Nick mellem sammenbidte tænder, og jeg kiggede stadig ned i jorden. ”Det er også utroligt at han præcist dukker op på denne her dag, lige efter han allerede har været skyld i et skænderi,” himlede jeg med øjnene, og Nick fortsatte lidt efter: ”Ja og at han så siger: Tak for sidst Alison! Han manglede da også lige at sige, at det var den bedste dag i hans liv.” ”Nick stop nu! Vi har det fint sammen nu, og du ved da godt, at jeg ikke vil skifte dig ud med en som ham! Uanset hvad jeg så fik for det.” konstaterede jeg hurtigt og han nikkede smilende. ”Det ved jeg du ikke ville. Jeg vil nu heller ikke skifte dig ud.” Han tog mine hænder som lå ovenpå bordet, og flettede hans fingre ind i mine lidt efter.
”Så er maden klar,” sagde Jeremys stemme lidt efter. Jeg kiggede op på ham, mens jeg stadig havde Nick i hænderne. Jeremy satte en tallerken foran mig, og derefter satte han også en foran Nick. ”Nyd maden! Jeg håber vi ses igen snart, Alison!” sagde han lige inden han gik, men da han havde vendt ryggen til os, rystede jeg bare på hovedet. ”Det tror jeg ikke lige han skal regne med! Jeg har ikke lyst til at mødes med ham,” konstaterede jeg hurtigt og slap Nicks hænder. ”Hvad sker der lige for min mad! Føj! Hvad er det lige jeg har bestilt?” nærmest råbte jeg, og det så ud til at more Nick ret så meget. ”Din mad ser da ellers ret så indydende nu,” jokede Nick og puffede bare blidt til ham. ”Vil du da gerne selv have det? Så værsgo da!” sagde jeg og skubbede tallerknen over til ham. ”Ellers tak! Det behøves jeg ikke. Du må gerne spise dine østers for dig selv. Det ser jo så dejligt ud,” drillede han og jeg kiggede igen ned på mine østers, som lå og svømmede rundt nede på min tallerken. ”Hvorfor bestilte jeg nu også det? ” ”Det var sikkert fordi du gerne ville have ham fyren væk så hurtigt som muligt,” mumlede Nick og jeg skubbede min tallerken lidt længere væk fra mig. Jeg ville ikke kigge på det syn som ventede mig på tallerknen. ”Ham fyren hedder Jeremy,” konstaterede jeg, men væmmedes så ved lyden af hans navn. ”Jeg er ligeglad med hvad han hedder!” indrømmede Nick og jeg forstod ham egentligt godt. Han var på vej hen til, at blive jaloux igen, og hvis jeg skulle forhindre det blev jeg nødt til at handle hurtigt. Vi skulle ikke have flere skænderier mellem os lige foreløbeligt – ja hvis vi kunne undgå det foraltid ville det passe mig ufatteligt godt. ”Men velbekomme,” grinede Nick og guffede hans lækre mad i sig. Hans mad som bestod af en stor og saftig bøf, samt et par kartofler og noget sovs. ”Ja velbekomme. Nyd du bare din mad, mens din kæreste sidder og sulter, og mens en irriterende livredder sidder og kigger på os,” nærmest hviskede jeg, og kiggede hen i retning af Jeremy. Han kiggede hen mod os, og det var ligesom om, at han holdt øje med hvad jeg lavede. Som om han skulle holde øje med, om jeg nu også gjorde alt rigtigt, at jeg ikke gjorde noget dumt. ”Hvis den dreng bliver ved med at holde øje med os, så siger jeg snart et eller andet til ham,” sagde Nick irriteret, men jeg tyssede bare på ham. ”Lad nu vær’, Nick!” Jeg rejste mig hurtigt op, gik over til Nick og kiggede smilende hen på Jeremy. Han kiggede stadig på os. Jeg grinede bare kort, og pressede derefter mine læber mod Nicks. Jeremy skulle lære, at han ikke skulle blande sig i andres liv. Godt nok havde han reddet mit liv, men derfor var han ikke ligefrem en del af min tætte vennekreds. Sådan spillede klaveret overhovedet ikke. Han måtte have ramt et par forkerte tangenter, siden han troede, at det kunne gå på den måde!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...