Drengen Fra Amerika 3 - Jonas Brothers

Alison og Nick er nu flyttet sammen i en lejlighed efter at have været kærester i godt og vel tre år. De har haft deres nedture, men de har altid fundet på en udvej og kommet tilbage sammen. En dag hvor Nicks bror og Alisons bedste veninde skal giftes, opstår der problemer i Nick og Alisons forhold. Nogen problemer som ikke bare lige løser sig så nemt som en leg!

40Likes
122Kommentarer
11142Visninger
AA

20. En uinteresseret kæreste og en livredder

”Du kan godt selv svømme derude! Det ved jeg du kan Alison. Det er jo ikke så svært,” sagde Nick og var ved at få mig til at svømme selv, ude på det dybe vand. Jeg følte mig som sådan en lille pige, som ikke selv kunne svømme og derfor skulle have hjælp af en svømmetræner. I denne her situation var Nick så min svømmetræner. Jeg tog hurtigt træk, og prøvede så, så godt jeg kunne at komme fremad, men alligevel gik det ikke fremad, dog gik det heller ikke bagud. Det gik derimod ned ad. Meget ned ad endda. Jeg begyndte stille at synke, og jeg fik pludselig en del vand i munden, så jeg kunne ikke kalde på hverken Nick eller en livredder. Jeg kunne høre noget med, at Nick var gået op efter noget at drikke, men det havde han sagt tidligere til mig. Inden jeg var begyndt at svømme ud på den dybe ende, der havde han sagt at han gik op efter drikkevarer. Ligeefter at han havde fået sat mig i gang med at svømme. Jeg havde dog bare ignoreret det i første omgang, da jeg tænkte at jeg ikke ville få brug for ham. Jeg fumlede rundt i vandet, og baskede med hænder og arme. Dog så ingen ud til, at lægge mærke til det. Til sidst kunne jeg ikke holde mig over vandets overflade mere, så jeg sank. Tusindvis af tanker fløj igennem mit hoved, mens jeg forgæves kæmpede for at komme op til overfladen igen. Jeg holdt vejret så godt jeg kunne, men efter at halvt minuts tid, blev jeg nødt til at puste ud, da jeg simpelthen ikke havde mere luft tilbage. Jeg lukkede stille mine øjne i, og frygtede det værste. Pludselig kunne jeg dog mærke noget som tog rundt om mig, og førte mig op til overfladen igen.
”En, to, Tre, pres!” kunne jeg høre en sige, og sådan fortsatte stemmen. Jeg kunne høre at det var en stemme som tilhørte en dreng på min alder. Men stemmen var dog ukendt for mig. Jeg kunne ikke lige mindes at have hørt den før. Han gentog hans sætning igen og igen, og jeg kunne mærke noget som trykkede på mit bryst. Jeg kunne mærke noget som lagde sig om min mund, og lidt efter kunne jeg mærke noget som pustede luft ned i mine lunger. Sådan blev det ved, og til sidst satte jeg mig hurtigt op, og hostede mere end jeg nogensinde havde gjort før. Jeg havde stadig lukkede øjne. Jeg åbnede dem ikke, da jeg havde for travlt med at hoste. Jeg kunne tydeligt mærke, at der kom vand op gennem min mund, og det var sikkert vand som havde været nede i mine lunger. Jeg tog mig til hovedet, og åbnede stille øjnene. Der stod en del om mig, men jeg kendte ikke nogen af dem. Jeg kiggede hurtigt op, og så ham som lignede Nick. Han drengen med krøllerne fra tidligere. ”Hun er OK alle sammen!” sagde han drengen med krøllerne pludseligt. Jeg genkendet hans stemme. Det var hans stemme som tidligere havde snakket. ”Hvad er der sket?” spurgte jeg forvirret og kiggede igen rundt for at se, om jeg kunne finde Nick blandt menneskemængden. ”Du flød under vandet, og da jeg var nede og dykke, så jeg dig, så jeg fik dig op på land. Du var besvimet og der var ikke andet jeg kunne gøre end at give dig kunstigt åndedræt,” smilede den krølhårede dreng, og blinkede med hans ene øje. Jeg rystede bare på hovedet, og rejste mig stille op. ”Ehm… Men tak for hjælpen så! Så du tilfældigvis hvor min kæreste gik hen?” sagde jeg og rystede. Mine ben var ikke helt stabile endnu, så jeg fik hurtigt støtte af ham redningsmanden. ”Nej det ved jeg ikke. Det er ham Nick Jonas ikke?” smilede han, men hans ansigt blev alvorligt da han nævnte Nicks navn. ”Jo det er ham,” mumlede jeg lidt for mig selv. ”Men jeg ved ikke hvor han gik hen. Han havde åbenbart ikke behov for at hjælpe dig, da du var ved at drukne!” ”Ej gider du da lige stoppe! Du kender mig for det første ikke Okay! Og for det andet – så skal du ikke stå og svine min kæreste til! Selvfølgelig ville han da gerne hjælpe mig, men hvis han ikke havde opdaget det, så er det jo også lidt svært ikke også?” Jeg var på vej op i det røde felt, og hvor jeg pludselig blev så sur, havde jeg ingen forklaring på. ”Ja det må du da sørme undskylde, men hvis jeg ikke tager fejl, så er han faktisk kørt hjem!” sagde drengen med krøllerne og sendte mig et stort smil. ”Men du sagde da lige at du ikke vidste hvor han var! Du står jo og lyver mig lige op i ansigtet! Hold da op! Først så sker der en misforståelse mellem os, så redder du mig fra at drukne, og så står du og lyver mig lige op i ansigtet som det tredje!” Jeg var irriteret og sur nu. ”Ja undskyld da! Jeg hedder for resten Jeremy!” Han rakte hans hånd frem mod mig, men jeg tog ikke mod den. ”Jeg er sådan set ligeglad med, hvad du hedder, for jeg ved godt hvad du er ude på. Og det som du er ude på, det kan jeg så love dig for, at det aldrig kommer til at ske. Jeg forlader ikke Nick for at være sammen med dig! Bare ærgeligt,” og med de ord, tumlede jeg svimmelt ud i omklædningsrummet. En kvalme havde lagt sig over mig, og jeg havde det virkelig dårligt, mens jeg fik skiftet fra badetøj til almindeligt tøj. Jeg ville bare hjem nu, og se om Nick var der.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...