MISSION 9 1/2 SORT SOL

Fire drenge mødes for at fejre sommerferien med pizza og X-box. Men ikke alt er, som det lader til. Den ene dreng ved ikke, at hans far handler med atomvåbenteknologi til terrorstater. Hvad han heller ikke ved er, at to af hans venner er CHERUB-agenter på mission for at overvåge og sabotere farens forretninger...

3Likes
2Kommentarer
4644Visninger
AA

11. EFTERSKRIFT

Den 6. marts 2008 – Verdens Bogdag
Græsset var stift af frost, men de unger, der gik gen¬nem CHERUB-området, var glade, fordi de havde fået lov til at slippe for undervisning for i stedet at deltage i åbningen af den nye bygning. Den var i to etager i miljøvenligt design, isoleret med halm, og den havde en dramatisk buet glasfacade.
De små rødtrøjer viste deres begejstring ved at piske rundt i små cirkler uden for hovedindgangen, hoppe op og ned – og helt generelt bare gå amok. De ældre unger var mere reserverede, hang ud med deres venner og forsøgte ikke at se for begejstrede ud, af frygt for at det ikke virkede cool.
Lauren Adams anførte en af de største grupper. Hendes kæreste, Rotten (eller Greg), gik ved siden af med armen om ryggen på hende, mens Andy gik sammen med Laurens bedste veninde, Bethany. Laurens storebror, James, gik bag dem sammen med sin bedste ven, Bruce, og et par af hans andre kammerater fulgte trop.
“Det er iskoldt,” sagde lederen, Zara Asker, da alle var forsamlet rundt om bygningen. “Så jeg vil holde min tale kort. Vi har en masse faciliteter her på området, men vores gamle bibliotek blev jævnet med jorden for at give plads til den nye missions¬leder-bygning. I dag er det Verdens Bogdag, så det er mig en særlig stor fornøjelse officielt at erklære CHERUB’s nye bibliotek for åbent!”
Der lød et dæmpet bifald, da to af de mindste rødtrøjer gik hen til et bånd, der var spændt for dø¬ren, hver af dem med et par kæmpe sakse i hænder¬ne. Mængden grinede, da båndet nægtede at lade sig klippe over, indtil to medlemmer af personalet holdt det stramt ud.
Mere end to hundrede børn flintrede ind gen¬nem dørene, og det tog adskillige minutter, inden Lauren og hendes venner nåede indenfor.
“Rimelig labert,” sagde Lauren og så op på bib¬liotekets topmoderne buede egetræsloft og den bøl¬gende glasfacade. Der var borde og opslagsværker på en hævet gangbro. I den fjerne ende var et til¬flugtssted for de mindste, fyldt med hynder og sæk¬kestole, midt blandt hvilke der stod et fem meter langt sørøverskib, inklusive en række hængekøjer, man kunne ligge og læse i, et antikt skibsror og hvi¬de sejl med CHERUB’s logo på.
Den modsatte ende var beregnet for de ældre børn, med lænestole, sofaer og borde. En espresso¬maskine forsynede dem med kaffe eller skummen¬de varm chokolade, og der var kurve stillet frem med muffins, croissanter og frugt. På skiltene på væggen over maden stod der: Værsgo at tage noget at drikke og spise vores friskbagte muffins, mens du læser. Vi kan også byde på halvtreds strafomgange til enhver, der tager mad eller drikke med ind i selve biblioteket!
På grund af de mange mennesker måtte Laurens gruppe kæmpe sig frem bare for at komme i nærhe¬den af loungen.
“Det ser rimelig blæret ud,” sagde James og stir¬rede op på loftet. “Men jeg har aldrig helt fattet pointen med bøger. Jeg mener, hvis der er noget ved dem, bliver de jo lavet til film efter et par år.”
Lauren klikkede med tungen i foragt. “Bare fordi den sidste bog, du læste, handlede om en flodhest, der skulle lære klokken.”
“Og han fik aldrig læst den færdig,” fnes Rotten. “James bytter stadig rundt på den store og den lille viser.”
Nu var Lauren nået frem til yderkanten af loun gen, men der var en forfærdelig kø ved kaffe¬maskinen, alle pladserne var optaget, og der var sågar unger, der sad på sofabordene.
“Det er bare, fordi det er nyt,” bemærkede Lau¬rens bedste ven, Bethany. “Kom tilbage om et par dage, og så er her fire personer.”
“Men det er nu rigtig fint,” sagde Andy efter¬tænksomt. “Jeg mener, jeg vil hellere sidde her og læse eller lave lektier end alene på mit værelse, og det lader til, at de har smidt en masse penge efter nye bøger.”
Der lød et højt smæld og et par skrig i den anden ende af lokalet. Alle kiggede derhen og så en af ma¬sterne knække på sørøverskibet.
“Timber!” råbte James.
“Nå,” sukkede Lauren. “Hvem der end designe¬de den, havde tydeligvis undervurderet en håndfuld sukkerpumpede rødtrøjers destruktive kræfter.”
Mens kaos brød ud i den fjerne ende, og persona-let skyndte sig til for at hjælpe de råbende rødtrøjer fri af sejlene på den knækkede mast, fik James øje på et ledigt bord inde i selve biblioteket og pegede der¬hen. “Vi kommer aldrig ind i loungen. Lad os sætte os dér.”
James og Lauren førte an, men Rotten stoppede, da han så et velkendt ansigt på forsiden af en avis.
“Andy, tjek det her,” råbte Rotten og holdt bille¬det på forsiden frem. “Kurt Lydon.”
Andy skyndte sig hen, og Rotten begyndte at læ¬se højt fra artiklen:
BRITISK FORSKER BLANDT 22 ARRESTE¬RET I RAZZIA MOD ATOMSMUGLER¬NETVÆRK
En britisk kernekraftingeniør var blandt de toogtyve mistænkte, der blev arresteret i Bruxelles i det, politi¬et beskriver som den årlige konference for et hemme¬lighedsfuldt atom-smuglernetværk, kaldet Dark Sun.
Den fireoghalvtredsårige Kurt Lydon fra Milton Keynes er ekspert i uran-berigelse og specialiserer sig i at designe gascentrifuger, der benyttes ved fremstillin¬gen af atomvåben.
Operationen blev organiseret i fællesskab af britiske, franske, amerikanske og belgiske efterretningstjenester og følger oven på en eksplosion på et prototype-anlæg til uranberigelse i en afsidesliggende egn af Nigeria for tre uger siden.
Lydon menes at have været hjernen bag designet af den nigerianske centrifuge. Til trods for eksplosionen, som først blev bemærket af udstyr til overvågning af stråling ombord på en amerikansk spionsatellit, fort¬sætter nigerianske myndigheder med at lægge afstand til eksplosionen og har beskrevet Dark Sun som en ‘terror¬organisation uden forbindelse til Nigerias demokratisk valgte regering’.
En talsmand for MI5 beskrev aftenens anholdelser i Belgien som et ‘kolossalt slag’ mod de lande, der forsø¬ger at opkøbe atomteknologi.
Ud over de toogtyve anholdelser menes det, at den
100
multinationale overvågningsoperation, der har kørt i to år, førte til generhvervelsen af stjålne dokumen¬ter, nukleart materiale og konfiskering af firs millio¬ner euro fra bankkonti tilhørende medlemmer af Dark Sun-netværket.
I England har politiet forseglet Kurt Lydons hjem i Milton Keynes og fundet ‘superavanceret’ digitalt ud¬styr, hvor Lydon menes at have arbejdet på arbejdsteg¬ninger for Dark Sun.
Lydons hustru, der er kirurg ved hospitalet i Milton Keynes, og hans to teenagebørn bor nu hos slægtninge. Dr. Lydon nægtede at udtale sig til medierne om ran¬sagningen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...