MISSION 9 1/2 SORT SOL

Fire drenge mødes for at fejre sommerferien med pizza og X-box. Men ikke alt er, som det lader til. Den ene dreng ved ikke, at hans far handler med atomvåbenteknologi til terrorstater. Hvad han heller ikke ved er, at to af hans venner er CHERUB-agenter på mission for at overvåge og sabotere farens forretninger...

3Likes
2Kommentarer
4641Visninger
AA

9. 9. PLANER

Der var meget på spil: en korrupt videnskabsmand, et centrifuge-design, der var millioner af pund værd, muligheden for at infiltrere de øverste lag af Dark Sun-netværket og, på den lidt længere bane, chan¬cen for at forhindre en eller anden sindssyg diktator eller terrorist i at få fingre i en atombombe.
Greg og Andy håbede, et eller andet fra deres træ¬ning ville poppe op med en løsning, men det ene¬ste, de havde i hovederne, var blind panik, da So¬phie gik fordrukkent ned ad gangen mod sin mors soveværelse.
“Forsøg at låse døren op,” hviskede Greg til An¬dy. “Hey, Sophie. Hvad sker der?”
Sophie satte en hånd i siden og så på Greg, som om han var noget klamt, hun havde jokket i. “Pis i seng med dig,” fnøs hun.
“Jeg så, hvad du gjorde med de der M&M’s,” ad¬varede Greg hende. “Jeg havde øjnene på klem hele tiden.”
Sophie trak på skuldrene. “Min mor vil aldrig tro på dig.”
“Eller måske vil hun,” sagde Greg og stoppede op en halv meter fra Sophie. Han havde ingen anel¬se om, hvad han skulle sige, så han sagde det første, der faldt ham ind. “Måske kan jeg glemme det hele, hvis du giver en hurtig snaver.”
Sophie klikkede vantro med tungen. “Glem det, din klamme stodder.”
“Kom nu,” sagde Greg. Han var næsten lige så høj som Sophie, og han lagde en hånd på hendes skulder. “Bare en hurtig tungeslasker.”
“AAADR!” sagde Sophie med en gysen og skub¬bede Greg fra sig med begge hænder. “Rør mig igen, og jeg knalder dig en!”
Længere nede ad gangen vendte Andy sig, så So¬phie ikke kunne se, hvad han havde gang i, mens han pillede ved hendes dør med sin låsepistol. So¬phie følte sig presset, da hun bakkede tilbage mod kisten, der stod ved trappen: Greg var kun tolv, men han så stærk ud, og hun vidste, at han havde klaret to af de største fyre fra tiende.
Greg mærkede Sophies frygt og trådte tilbage. “Det er bare gas,” sagde han. “Jeg gør dig ingen¬ting.”
“Ta-da!” sagde Andy længere nede ad gangen og smed sin låsepistol ind på Georges værelse, samtidig med at han åbnede døren til Sophies værelse.
“Fikset,” smilede Greg og så ned ad gangen. “Nu behøver du ikke at vække din mor.”
Men sprutten i Sophies krop gjorde hende para¬noid, og Gregs forsøg på først at afpresse hende, ef¬terfulgt af hans pludselige iver efter at virke sød, gav hende myrekryb. I samme øjeblik, som Greg vendte sig om for at se på Andy, tog hun en vase fra skabet for enden af trappen.
Greg så bevægelsen ud ad øjenkrogen, men So¬phie var hurtig og hamrede vasen i nakken på ham. Den gik ikke i stykker mod hans knold, men den gled ud af Sophies greb og blev knust mod træ¬knoppen øverst på trappegelænderet.
“Hold fingrene fra mig, syge stodder!” skreg So¬phie og fulgte op med et overraskende præcist kara¬tespark.
Selv to år med den bedste nærkampstræning hjæl¬per ikke, hvis man bliver overrasket. Greg knække¬de sammen og stønnede i smerte, mens Sophie stor¬mede ned gennem gangen mod Andy.
“Hvor er nøglen?” spurgte Sophie rasende. “Jeg sværger, hvis I har rørt noget som helst på mit væ¬relse …”
“Der er ingen nøgle,” sagde Andy. “Jeg ved bare, hvordan man åbner en lås.”
“Du er så fuld af lort!” skreg Sophie. Hun følte sig mere selvsikker efter at have lagt Greg ned, og hun gav Andy et ordentligt skub.
“Giv mig min nøgle!” råbte Sophie, idet hun an¬greb Andy for alvor ved at forsøge at sætte et knæ i maven på ham.
Modsat Greg så Andy det komme. Han trådte væk fra Sophies flyvende knæ, hvilket var heldigt, for hun var stærk, og sparket skete med en kraft, så der kom et mærke i gipsvæggen, hvor hun ramte.
Sophie ømmede sig og tog sig til sit smertende knæ, og imens krogede Andy sin fod rundt om So¬phies støtteben og fejede det væk under hende. An¬dy trådte væk og lod Sophie skule ad sig fra gulvet.
“Jeg ville bare hjælpe,” sagde Andy og forsøgte at få hende til at falde til ro. “Hvorfor går du ikke i seng?”
Men Sophie ville ikke høre, og hun kastede sig frem og lagde armene rundt om livet på Andy. Imens var Greg kommet op at stå. Han mærkede en skærende smerte, da han tog det første skridt, men han ignorerede det og spurtede ned gennem gangen og ind på Georges værelse.
Sophie var meget tungere end Andy, men hendes karateevner rakte ikke længere end til et par timer i selvforsvar, og snart sad Andy overskrævs på hende og havde hendes arme låst langs siden.
“Slap nu lige af,” sagde Andy. “Du er fuld. Du får det bedre, hvis du går i seng og forsøger at sove.”
“Jeg vil have den nøgle!” skreg hun. “Jeg vil ikke have jer idioter ind på mit værelse.”
Greg rodede i sidelommen på Andys taske og tog en af kanylerne. Ude i gangen spyttede og vred So¬phie sig, selvom Andy havde hende i en sikker lås.
“Væk med dig!” råbte hun.
“Så snart du falder ned,” råbte Andy tilbage. “Det er en misforståelse. Jeg har ikke din nøgle, jeg sværger.”
Greg satte sig ned ved siden af Andy. Han satte kanylen mellem tænderne, hvorefter han tog fat i Sophies fod og vred den rundt, så den stod fladt på gulvet.
“Jeg slår jer begge to ihjel!” skreg Sophie, der var lige ved at græde. “Slip mig fri.”
Andy havde det skidt med situationen, for So¬phie var virkelig ulykkelig, men hun var ved at gå amok, så han vidste, at det ville ende med, at de skulle overmande hende igen, hvis de lod hende komme op nu.
Greg tog nålen og stak den ind mellem to tæer på Sophies højre fod. Hun mærkede noget, men Andys overkrop spærrede for udsigten, så hun havde ingen anelse om, hvad det var.
Det tog et halvt minut, inden bedøvelsen virke¬de. Sophie holdt op med at kæmpe imod, og hendes krop begyndte at slappe af.
“Hold da helt kæft,” gispede Andy stakåndet og forsøgte at rejse sig op.
Men blandingen af cocktails, panik og bedøvel¬se havde ikke været god for Sophie. Da Andy let¬tede vægten fra hendes mave, satte hun sig op og brækkede selvlysende grønt opkast op i skødet på ham.
“Orh, pis!” udbrød Andy og var ved at kløjes i stanken af bræk, der drev fra hans lår, mens Sophie knaldede hovedet tilbage i gulvtæppet, død for om¬verdenen.
Det er let at blive kvalt, når man er bevidstløs, og Andy huskede sin førstehjælpstræning. Han stak sin hånd i munden på Sophie og sørgede for, at luft¬vejen var fri, hvorefter han rejste sig op og rullede hende om i natostilling.
“Hvem har lyst til at være spion?” beklagede An¬dy sig og forsøgte at løsne de anspændte muskler ned langs sin venstre side, mens han trådte væk fra Sophie. “Hvorfor ser man aldrig James Bond smurt ind i en eller anden fordrukken piges bræk?”
Greg hørte ikke efter, for han havde sine egne problemer. Han stod lænet op mod væggen og in¬spicerede sin højre hæl. Han havde ignoreret smer¬ten, så længe adrenalinen pumpede, men nu gik det op for ham, at han havde snittet sin fod på et skår fra den knuste vase. Hvad værre var, han havde ef¬terladt sig et spor af blod hele vejen ned gennem gangen og ind på Georges værelse.
Andy inspicerede svineriet: blod, bræk, øl, smad¬ret porcelæn, en halv pose knuste M&M’s og sågar et mærke i væggen. “Georges mor bliver så glad, når hun ser det her i morgen tidlig.”
Andy og Greg havde begge smerter, men de hav¬de været gennem værre under CHERUB-trænin¬gen, og de var begge fast besluttede på at gennem¬føre deres mission.
Greg så op og smilede til Andy, og så efterlignede han en CHERUB-instruktørs rå stemme: “Det her er hårdt, men keruber er hårdere,” sagde han.
Andy lo, men det fik bare de forstrakte muskler i maven til at gøre endnu mere ondt.
“Jeg tager et brusebad og snupper et par rene shorts fra Georges garderobe,” sagde han. “Du bli¬ver nødt til at finde en bandage eller noget, så din fod ikke bløder mere. Når vi er blevet vasket, slæber vi Sophie i seng.”
“Fair nok,” nikkede Greg. “Og hvad så?”
Andy så på uret. “Klokken er kun kvarter i to. Der er ingen, der vågner de næste tre timer, så vi går tilbage til Kurts kontor, udfører de sidste treogfyrre modifikationer på centrifuge-designet, og så sover vi de timer, der er tilbage af natten.”
“Det lyder som en god plan,” nikkede Greg og begyndte at halte hen mod badeværelset.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...