MISSION 9 1/2 SORT SOL

Fire drenge mødes for at fejre sommerferien med pizza og X-box. Men ikke alt er, som det lader til. Den ene dreng ved ikke, at hans far handler med atomvåbenteknologi til terrorstater. Hvad han heller ikke ved er, at to af hans venner er CHERUB-agenter på mission for at overvåge og sabotere farens forretninger...

3Likes
2Kommentarer
4644Visninger
AA

7. 7. TRÆER

George lukkede langsomt døren til sin mors sove¬værelse og følte sig lidt svimmel, da han sneg sig til¬bage gennem gangen til sit værelse. Klokken var hen ad ti, og det var næsten mørkt udenfor, men det var stadig skoldhedt, så de fire drenge havde kun shorts på.
“Hun snorker,” grinede George, da han kom ind på værelset igen.
Værelset lugtede først og fremmest af pizza, men der var også en snert af øl og sved. Gulvet var over¬strøet med krummer og pizzaæsker, og Zhang hav¬de føjet til svineriet ved at træde op på Georges seng og klistre en skive hvidløgsbrød med smeltet ost fast i loftet.
“Mere øl?” spurgte Greg og fandt en dåse frem.
“Jeg siger ikke nej tak,” sagde Zhang sløret.
Inden han rakte ham øllen, tippede Greg dåsen og sikrede sig, at der var et lille blåt mærke på bun¬den: De havde taget seksten ens udseende dåser med, men indholdet var blevet behandlet af de tek¬niske eksperter på CHERUB-området.
Dem med de blå mærker var til George og Zhang og indeholdt øl med de fulde procenter, tilføjet et kraftigt sovemiddel. Øllen i de umærkede dåser var blevet suget ud og erstattet med en alkoholfri vari¬ant. Hvis planen lykkedes, ville George og Zhang drikke sig fulde og så gå omkuld, mens CHERUB¬agenterne Greg og Andy holdt sig pivvågne og ædru.
“Tjek lige det her, tøser,” råbte George triumfe¬rende, idet han slog vinduet til sit værelse op på vid gab og klatrede ud på gesimsen.
Både Andy og Greg blev forfærdede, da George kastede sig ud gennem vinduet på første sal. De skul¬le holde øje med, hvor berusede George og Zhang blev, og deres mission ville være lige til at skylle ud, hvis en af dem kom på skadestuen.
Der lød en knagen af grene efterfulgt af en trium¬ferende hujen fra George, da Andy og Greg lænede sig ud ad vinduet. George lo vildt, mens han klatre¬de ud af en tæt busk.
“Det har jeg altid haft lyst til,” sagde George og faldt baglæns om på plænen, mens han hylede af latter og bankede sig på brystkassen. “Meget øl gi¬ver hulemand George stort mod.”
Til trods for den umiddelbare forskrækkelse indså Greg, at hækken var enorm, og at faldet fra før¬ste sals vindue til busken var mindre end to meter.
“Kom nu, I kyllinger,” råbte George. “Det er to¬talt fedt.”
Andy pegede på forbindingen rundt om bryst¬kassen. “Jeg vil ikke flå det her af.”
Greg havde ikke den slags skrupler og sprang op i vindueskarmen, hvorefter han kastede sig ud i den enorme hæk med hovedet først. Bladene og grenene stak, men det var hyleskægt at mærke det tætte bu¬skads rasle om ørerne på en og så forsøge at komme fri.
Greg havde kun drukket alkoholfri øl, men han var nødt til at opføre sig, som om han var fuld, så han hylede som en tosse, da han stavrede ud på plæ¬nen. Zhang virkede mindre selvsikker, da han klat¬rede op i karmen.
“Kom ned til os andre, fedberg,” drillede George.
George og Greg hujede, da Zhang væltede for¬læns ud ad vinduet. Først så det ud til at være gået, som da de to andre drenge faldt, men Zhangs vægt havde tynget ham dybere ned i hækken, og der lød et kæmpe smæld fra træet, da en af de kraftigere gre¬ne, der bar hækken, knækkede.
“AAAARGH!” skreg Zhang.
Han lå med benene i vejret oven på et kæmpe stykke fra hækken, der nu var spredt over hele bag-haven.
Zhang var ikke kommet noget til, og Greg lo, da han hjalp ham op, men George gik amok over,
hvordan hækken så ud.
“Min far smadrer mig,” udbrød George.
Greg tog fat i den største stump hæk og lænede den op mod de resterende stykker på hver side. “Så god som ny,” grinede han.
“Det er ikke sjovt!” stønnede George, mens han bukkede sig ned og samlede blade og knækkede kvi¬ste sammen.
En lommelygte flakkede i nabohaven, og en gam¬mel dames stemme lød fra den anden side af hegnet. “Hvad dælen foregår der herude?”
“Miss Hampstead,” udbrød George og skulle til at løbe rundt om huset.
“Gå ind igen, din nysgerrige gamle hejre,” råbte Zhang.
“Hun er Sophies gudmor, praktisk taget en del af familien,” hviskede George. Han skubbede til Zhang og kiggede op mod sit værelsesvindue. “An¬dy, gå nedenunder og åbn fordøren, inden hun lyser hen over det hegn!”
Andy smilede eftertænksomt ud ad vinduet. “Det vil jeg lige overveje,” grinede han.
Andy lo, mens de tre andre skyndte sig op ad ind¬kørslen og hylede, hver gang skarpe småsten stak i deres bare fodsåler. Da de kom indenfor, så George nervøst op ad trappen i forventning om, at al balla¬den havde vækket hans mor.
Drengene dæmpede deres fnisen og gik op ad trappen. Zhang holdt sig for munden for at kvæle et kæmpe gab.
“Manner, jeg er pludselig helt baldret,” beklage¬de Zhang sig og trådte ind på Georges værelse, hvor han øjeblikkeligt faldt om på sengen.
“Jeg ved, hvad du mener,” nikkede George og kvalte et gab. “Den øl har givet mig hovedpine.”
“Kan I ikke tåle at drikke?” drillede Greg og så på uret, at klokken var kvarter over ti. Det var halvan¬den time siden, George og Zhang havde taget deres første mundfuld øl, og bedøvelsen var ved at sætte ind, præcis på klokkeslettet.
“Vi nåede aldrig at spille Virtua Tennis,” sagde Andy, mens George sank sammen i en sækkestol af læder. “Er I klar, drenge?”
Zhang havde lukket øjnene, og George viftede med hånden foran sit ansigt. “Begynd I bare, jeg skal lige hvile mig lidt.”
Greg satte tennisspillet i Xboxen, skruede helt ned for lyden på anlægget og tog en trådløs con¬troller. De to CHERUB-agenter spillede halvhjer¬tet. Andy vandt første sæt efter tiebreak, men der udbrød hverken beklagelse eller fejring.
I stedet lænede Andy sig ind over sengen og kneb Zhang i kinden, mens Greg sneg sig hen over gulvet og prikkede til Georges hofte med sin sto¬retå.
“Sover som små børn,” sagde Greg. “Find sager-ne frem.”
Andy lynede en lomme op i siden af rygsækken og fandt en plastiktegnebog frem. Den lignede en pakke med tusser, men i stedet for tusser indeholdt den tolv identiske kanyler fyldt med hurtigtvirken¬de bedøvelse. Bedøvelsen i øllen virkede i mindre end to timer, og det var svært at vurdere, hvor me-get de to andre havde drukket. George og Zhang måtte have et skud af noget kraftigere for at sikre, at de ikke vågnede.
Selv den mest forsigtige indsprøjtning kan give en hævelse og et mærke, der er tydeligt på huden, så Andy måtte sprøjte et sted på kroppen, det er svært at inspicere.
“Giv mig nogle baller,” grinede Andy.
Greg rullede Zhang om på maven og trak ned i hans boksershorts.
“Klamt,” sagde Greg og lavede bræklyde, idet han vendte sig væk. “Det er bremsesporenes holde¬plads dernede.”
Andy forsøgte at holde vejret, idet han trak Zhangs numse hen til sig og tørrede en plet hud ren med en steril serviet. Så stak han nålen ind i fol¬den, hvor Zhangs blævrede bagdel mødte bagsiden af hans lår.
Efter at have sprøjtet nok bedøvelse ind til at hol¬de Zhang bevidstløs i seks timer trak Greg op i hans boksershorts og rullede Zhang om på ryggen igen. George vejede det halve og tog dobbelt så mange bade, så det var en noget mere behagelig oplevelse at rulle ham ned fra sækkestolen og sprøjte ham i bal¬lerne, da han lå fladt på gulvet.
Greg stak en pude under Georges hoved, hvoref¬ter han så usikkert hen på Andy. “To nede, en tilba¬ge.”
“Den sværeste af dem,” bemærkede Andy og trak en grøn cylinder og en gasmaske frem fra sin ryg¬sæk, hvorefter han gik ned ad gangen efter Greg.
Dr. Lydon sov formentlig, men hun var ikke be¬døvet som drengene og ville vågne med et sæt, inden de overhovedet kom i nærheden af at stikke nålen i hendes bagdel. Hun måtte klares i to trin, hvoraf det første involverede en kraftig knockout-gas.
Greg nærmede sig som den første; han åbnede stille døren til soveværelset og trådte ind i det halv¬mørke lokale. Hvis dr. Lydon havde været vågen, ville Greg have ladet, som om han var gået ind ad den forkerte dør på vej ud på badeværelset, men læ¬gen var død for verden oven på sin dobbeltvagt på hospitalet.
“Alt okay,” sagde Greg og bakkede ud.
Andy strammede spænderne på gasmasken i nak¬ken og lænede sig ind i lokalet med gascylinderen i hænderne. Han rettede dysen op mod loftet over dobbeltsengen og trykkede på aftrækkeren for at udsende en let tåge. Da det var gjort, bakkede Andy ud og trak hurtigt døren i bag sig.
“Vi giver det fire minutter, så gassen er lettet,” sagde Greg med et blik på sit ur, mens Andy trak sin gasmaske af og stak den tilbage i rygsækken sam¬men med gascylinderen.
Efter en anspændt venten på hug i gangen bra¬gede Andy højlydt ind på dr. Lydons soveværelse. Han tændte for lyset og snublede op i sengen. Det¬te var en bevidst strategi: Hvis gassen af en eller an-den grund ikke havde virket, ville han få skældud for at have vækket Georges mor, men forhåbentlig ville hun ikke tænke andet om det, end at en over¬gearet knægt var væltet ind ad den forkerte dør.
På mange måder var dette den vanskeligste del af hele operationen, så Andy var ovenud lykkelig over, at han kunne ligge hen over dr. Lydons ben, mens madrassen hoppede, og lægens krop forblev fuld¬stændig leddeløs.
“Giv mig en nål,” råbte Andy og flåede dynen af.
Drengene blev begge en anelse befippede, da dy¬nen landede på gulvet. De havde begge været gen¬nem CHERUB’s træning og var i stand til at udfø¬re alle mulige bemærkelsesværdige opgaver, men det var stadig lidt af et chok at se en af sine venners mor ligge nøgen og bevidstløs på sengen foran en.
“Jeg føler mig som den vildeste klammert,” ind¬rømmede Greg og rullede dr. Lydon om på maven.
“Tag et par billeder med dit mobilkamera,” gri¬nede Andy. “Georgie-drengen får et flip, når han vågner.”
“Vær nu lige seriøs,” sagde Greg, men spruttede af grin, mens han duppede dr. Lydons hud med en steril serviet, hvorefter Andy stak nålen ind i bagsi¬den af låret.
Greg kastede dynen over lægen igen, inden han fulgte efter Andy ud i gangen. Han åbnede sin tele¬fon for at ringe til deres missionsleder.
“John,” sagde Andy glad. “Fase et er i skabet. Al¬le er bedøvede, og vi er klar til at rykke ind på Kurt Lydons arbejdsværelse.”
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...