MISSION 9 1/2 SORT SOL

Fire drenge mødes for at fejre sommerferien med pizza og X-box. Men ikke alt er, som det lader til. Den ene dreng ved ikke, at hans far handler med atomvåbenteknologi til terrorstater. Hvad han heller ikke ved er, at to af hans venner er CHERUB-agenter på mission for at overvåge og sabotere farens forretninger...

3Likes
2Kommentarer
4988Visninger
AA

6. 6. PRÆSENTATION

“Er I okay?” spurgte John Jones, der kørte en Nis¬san 4x4 gennem en ellers tom rundkørsel. Andy og Greg sad på bagsædet.
“Vi er klar, chef,” nikkede Greg og så hen på An¬dy. “Bare husk ikke at kalde mig Rotte.”
“Okay, Rotte,” sagde Andy med et smørret grin.
John drejede ind mellem ens rækker af nybygge¬de villaer og satte farten ned, så han kunne se hus¬numrene, mens han trillede forbi. Ved nummer toogtyve drejede han op ad en murstensbelagt ind¬kørsel og holdt ind ved siden af en sølvfarvet Astra.
Drengene rakte om i bagagerummet efter deres rygsække og fulgte efter John op til hoveddøren. En spinkel kvinde åbnede, inden de fik chancen for at ringe på. George var lige bag hende, klædt i en T-shirt og Futurama-boksershorts.
“Du må være dr. Lydon,” smilede John og tillag¬de sig en let australsk accent, så han kunne gå for at være Gregs far. “Tak, fordi I gider have drengene i aften. Hvis der er problemer af nogen slags, skal du bare ringe.”
“Bare kald mig Susie,” sagde Georges mor og gav John hånden. “Det betyder ingenting. De har pen¬ge til pizza og tre dusin Xbox-spil, så de kan mere eller mindre passe sig selv.”
Mens de voksne snakkede, smuttede Greg og An¬dy ind under dr. Lydons arm, sparkede deres tennis¬sko af og gik op på Georges værelse.
“Opfør jer ordentligt,” råbte John efter dem.
“Bare rolig, far,” råbte Greg tilbage. “Vi ses i mor¬gen tidlig.”
Huset var hyggeligt, men det ville ikke vinde no¬gen indretningskonkurrencer, og der lugtede en smule af kat. George havde et ret lille værelse, men han havde et sejt setup med surroundhøjttalere og en 37-tommer LCD-fladskærm på væggen. Zhang var allerede ankommet og sad og spillede Forza Motorsport 2 med volumen på max. Han var kun iklædt et par Chelsea-shorts, fordi der var så kvæ¬lende varmt på værelset, og han sad med benene over kors for enden af Georges seng.
“Flotte blå mærker, Zhang,” bemærkede Greg.
Zhang rystede på hovedet. “Det var virkelig pænt af dig at gemme dit Karate Kid-show til efter, Johno havde tævet mig og stukket mit hoved ned i tønden.”
“Indtil i dag troede jeg, at den med at få hovedet stukket ned i skolens lokum bare var en vandrehi¬storie,” smilede Greg og så hen på Andy. “Det her er min fætter. Han er på besøg fra Skotland her i den første uge af ferien.”
Zhang var ved at styre en Dodge Challenger gen¬nem en chikane, så han kom bare med en gryntelyd.
“Du har fire controllere,” smilede Andy impone¬ret.
“Jah,” sagde George stolt. “Er du god til Virtua Tennis? Så kan vi tage en turnering i double.”
“Helle for ikke at være på Zhangs hold,” røg det ud af Greg. “Han stinker.”
“Rend mig!” råbte Zhang. “Du kan ikke forven¬te, at alle spiller supergodt, første gang de prøver. Jeg fik dig ud i tiebreak i sidste set – AAARGH, jeg hader det åndssvage sving så meget!”
George flækkede sammen af grin, da Zhangs Challenger raslede gennem gruset og hamrede ind i en dækvold.
“Møgdyr!” råbte Zhang og smed controlleren på sengen. “Andenplads – jeg lå lige klar til at overhale ham på næste langside.”
Drengene spjættede alle, da Georges mors stem-me lød i døren.
“Har du ikke hørt om at banke på?” sagde George fornærmet.
“Jeg bankede på,” råbte hun. “Hvis du ikke hav¬de skruet så højt op …”
George kravlede hen over gulvet og skruede ned for sit anlæg.
“Bliv oppe, så længe I gider, og hav det sjovt,” sagde dr. Lydon bestemt. “Men jeg har været på ho¬spitalet i seksten timer, og jeg går i seng, så snart jeg har taget et bad, så dæmp jer. Okay?”
“Bare rolig, mor,” sagde George. “Vi skal nok væ¬re lige så stille som mus på listesko.”
Georges mor smilede. “Der er chips i skabet, Ben & Jerry’s i fryseren og nogle af de der burritoer til at putte i mikrobølgeovnen, som du godt kan lide. Kan I nu have det?”
Greg så overrasket ud, da hun gik ned ad gangen. “Går din mor i seng?”
George smilede bredt. “Det er totalt suverænt!” grinede han. “Min far er på forretningsrejse af en slags i Belgien, Sophie skal i byen med en af sine venner, og min mor har lige haft en dobbeltvagt på hospitalet. Når hun sover, styrer vi det her sted!”
“Cool,” sagde Zhang.
Andy og Greg smilede fordækt til hinanden: Jo færre i huset, jo lettere ville det være at komme til Kurt Lydons computer.
“Og det bliver bedre,” sagde Greg, idet han fjer¬nede sin sovepose fra rygsækken og hev otte dåseøl frem.
George så nervøst på dem. “Hvis min mor ser det der …”
Zhang klikkede med tungen. “Vær nu ikke sådan en tøsedreng, Georgie. Der er kun to til hver. Det slår dig ikke ihjel.”
“Fire til hver, faktisk,” grinede Andy. “Der er otte mere i min taske.”
Zhang smilede til Andy. “Jeg begynder pludselig at kunne lide dig, makker.”
“Tjoh,” sagde George. “Men vi må hellere ven¬te, til min mor sover. Og I bliver nødt til at tage de tomme dåser med hjem, for hvis hun ser dem i skraldespanden, slår hun mig ihjel.”
“Vi bliver hammerstive!” sang Zhang. “Vi bliver hammerstive.”
“Må jeg lige låne jeres toilet, George?” spurgte Andy høfligt.
“Bedre end at du pisser på gulvtæppet,” smilede George, mens han åbnede døren og pegede ned ad gangen. “Anden dør på højre hånd.”
Georges søster, Sophie, kom ud fra værelset over-for. Hun var klædt på til en bytur med sorte højhæ¬lede sko og en sort kjole, der ikke overlod meget til fantasien.
“Se, drenge,” grinede George. “Klædt på til kar¬neval.”
Sophie stak sin bror en finger. “Og hvad har vi så her?” vrængede hun. “Xbox og Battlestar Galactica¬dvd’er? I er virkelig en bande tabere.”
“Jah,” hånede George. “Det er meget bedre at sidde bagerst i biffen og få en tungeslasker af Dani¬el, den prolle.”
Sophie klikkede foragteligt med tungen, idet hun gik ned ad gangen mod badeværelset, og bankede rasende på døren, da det gik op for hende, at Andy var smuttet derind.
“Ud derfra, din nød!” råbte hun.
“Brug det nedenunder,” sagde George.
“Det kan jeg ikke, fladpande,” knurrede Sophie. “Mor tager bad.”
Andy var i et fremmed hus med folk, han ikke kendte, så han undskyldte over for Sophie, da han kom ud fra badeværelset igen.
“Bare se at skride,” knurrede hun.
George trak undskyldende på skuldrene, da An¬dy kom gående tilbage mod værelset.
“Betyder ikke noget,” sagde Andy skødesløst.
“Jeg ved, hvordan vi får hævn,” grinede George og piskede ind på sin søsters værelse.
Et øjeblik efter dukkede han op igen med en sla¬sket legetøjskanin og stak dens hoved ned i sine boksershorts.
“Ooh, din frække kanin!” sagde George højlydt, og de tre andre drenge klaskede sig på lårene af grin.
George stormede ned ad gangen med plysdyret stikkende ud af sine underhylere og bankede på dø¬ren til badeværelset.
“Sophie,” sagde George sødmefuldt. “Kaninus har et problem!”
“Hvor mange gange skal jeg sige det?” råbte So¬phie og bragede ud fra badeværelset med våde hæn¬der. “Hold dig væk fra mit værelse, din lille psyko¬pat.”
Men hun gik først rigtig bananas, da hun så et par pjuskede ben stikke ud af sin brors boksershorts.
“Din klamme lille lort!” skreg hun. “Du kan bare vente dig.”
George begyndte at løbe, men Sophie lagde en arm rundt om livet på sin bror, mens han kæmpede for at komme ind på sit værelse.
“Avs,” lo Zhang, da George fik en ondskabsfuld lussing på siden af hovedet. “Den kunne mærkes helt herhen.”
Sophie flåede kaninen op fra Georges shorts, hvorefter hun klaskede ham på ryggen og slog ham omkuld. “Hold dig væk fra mit værelse!” skreg So¬phie. “Og hold nallerne fra mine ting, din nørd.”
“Bare vent og se, hvad jeg gør, når du er væk,” sagde George, upåvirket af det store røde mærke på kinden. “Ninka har en date med min hobbykniv.”
Sophie pressede George op mod væggen i gangen med det ene ben, hvorefter hun lænede sig frem og greb fat i hans spinkle ankler. Georges ansigtsudtryk forandrede sig desperat på en måde, de andre dren¬ge ikke helt forstod.
“Sophie, undskyld!” udbrød George. “Gør det ikke.”
George greb ud efter dørkarmen, men Sophie var meget stærkere end sin splejsede bror, og hun be¬gyndte at slæbe ham ned ad gangen. Efterhånden som hun kom op i fart, skøjtede hans bare ryg over det ru nylongulvtæppe.
“Neeeej,” skreg han desperat. “Moaaar!”
Greg, Andy og Zhang væltede ud i gangen for at se på. Da George satte sig op, kunne de tre drenge se det røde brændemærke fra hans trækketur hen over gulvtæppet. George skar en grimasse i smerte, men han ville ikke vise over for sine venner, at han havde ondt.
“Hold dig ude af mit værelse, taber!” råbte Sophie.
“Dumme kælling!” råbte George tilbage.
Nedenunder gik en dør op med et klik, og Georges mor stormede ud fra badeværelset i en pa¬stelgrøn badekåbe og et par matchende tøfler.
“Så stopper I!” råbte hun. “Jeg er så træt af jer to. I er tretten og femten år gamle, men I opfører jer, som om I stadig er tre og fem. Se, hvad du har gjort ved hans ryg!”
“Nå ja, hvad med at holde med ham for en gangs skyld, mor?” vrissede Sophie sarkastisk. “Han stak Kaninus’ hoved ned i sine pisplettede underhylere. Jeg vil bare have den lille lort til at holde sig fra mit værelse.”
“Hvorfor kan du ikke bare dø af kræft?” råbte George, idet han greb fat i gelænderet og kom op at stå.
Sophie rakte tunge. “Taber,” hvislede hun.
Georges mor knurrede rasende. “Hvor mange gange har jeg sagt, at I skal holde jer fra hinandens værelser?”
“Jeg kan ikke stole på ham,” råbte Sophie. “Jeg kommer hjem i aften og finder garanteret en pizza¬skorpe i min seng eller sådan noget.”
“Jeg gider ikke høre mere, Sophie,” råbte hendes mor. “Jeres far satte lås på alle dørene for at sætte en stopper for det her vrøvl. Har du låst?”
“Jeg kan ikke finde nøglen,” indrømmede So¬phie.
Georges mor pegede fra sin datter og hen til ho¬veddøren. “Jeg har en ekstra. Og se så at komme ud af huset, inden jeg for alvor mister besindelsen og giver jer begge to stuearrest.”
Sophie smækkede med døren, og hendes mor ra¬sede ned ad gangen mod de andre tre drenge. De var forsvundet ind på Georges værelse, fordi hun lignede en, der ville bide hovedet af enhver, som vo¬vede at sige et ord.
Hun lænede sig ind på Sophies værelse og fik øje på den påståede forsvundne nøgle midt i rodet af hårprodukter og eksamenspensum på skrivebordet.
“Godt så,” sagde Georges mor, idet hun låste dø¬ren til Sophies værelse og lagde nøglen i badekåbens lomme. “Det kan godt være, I drenge har ferie, men jeg skal på arbejde i morgen. Så mor jer godt, men hvis nogen af jer vækker mig, bryder helvede løs.”
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...