MISSION 9 1/2 SORT SOL

Fire drenge mødes for at fejre sommerferien med pizza og X-box. Men ikke alt er, som det lader til. Den ene dreng ved ikke, at hans far handler med atomvåbenteknologi til terrorstater. Hvad han heller ikke ved er, at to af hans venner er CHERUB-agenter på mission for at overvåge og sabotere farens forretninger...

3Likes
2Kommentarer
4844Visninger
AA

3. 3. TRICKS

“Af sted,” råbte Greg og greb fat i kraven på George.
“Jeg kan ikke,” gispede George. “Sidestik.”
De var løbet ned ad den lange gang på anden sal og ud på bagtrappen, hvor der var adgang forbudt for elever, medmindre der var brandøvelse. Zhang var overvægtig og sakkede længere og længere agter¬ud, mens de to fyre fra tiende nærmede sig ubøn¬hørligt.
Greg trak i George og hev ham væk fra trappe¬afsatsen. “Vi går gennem hf-blokken og ind i kan¬tinen,” forklarede Greg. “Der kan de ikke røre os: Der er fyldt med lærere.”
Følelsen af håb gav George fornyet energi, og han lænede sig ud over gelænderet og begyndte at bevæ¬ge sig nedad, så hurtigt han kunne.
“Du er så svag,” stønnede Greg. “Du burde be¬gynde at løbetræne eller noget.”
Zhang havde indhentet dem, da de nåede foden af trappen, men Thomas Moran og hans kammerat Johno var nu kun en enkelt etage fra dem.
Greg drejede til venstre hen mod hf-tilbygnin¬gen, men fandt til sin rædsel dørene låst. Gennem det brudsikre glas kunne han se bløde stole og møb¬ler, der stod stablet, og hvid afdækning ud over tæppefliserne. Et skilt på døren beskrev deres onde skæbne:
Hf-blokken skal friskes op! Genåbner efter sommerferien. Hav en dejlig sommer!
“Fandens!” råbte Greg.
“Vi bliver lavet til bankekød,” gispede George.
Der var ikke andre udveje, og Zhang førte an til¬bage mod trappen. Thomas Moran var nået helt ned, men Zhang brugte sin størrelse til at pløje sig vej forbi og begyndte at løbe hen ad den korte gang, der førte ind til gymnastiksalen.
Gulvet var dækket af indtørret mudder, der var slæbt med ind fra boldbanerne, og der stank af sved. Gangen delte sig, så dørene, der førte ind til gym¬nastiksalen, lå lige foran dem, en lyserød gang før¬te ned til pigernes omklædningsrum og en blå til drengenes.
Salen var altid lukket i frokostpausen, og det æn¬drede Zhangs skulderangreb ikke på. Lugten blev endnu mere kras, da de nåede drengenes omklæd¬ningsrum. Luften var fuld af damp, og stumper af sportsudstyr lå spredt på det våde gulv. Der var et fælles brusebad i den ene ende og et aflukke med stinkende toiletter i den anden.
Greg og George løb ind og satte kurs mod bru¬serne. De havde været der hundrede gange før, men de så sig rundt og håbede mod alle odds, at der vil¬le være en branddør eller en anden udgang, de ikke tidligere havde bemærket.
“En blindgyde, drenge,” hujede Thomas Moran og hamrede sin kæmpe næve i håndfladen, mens Zhang smækkede døren til en toiletbås og låste sig selv inde.
“Prøv lige at høre her,” bad George og holdt hænderne frem, mens han bakkede op mod bruser¬ne sammen med Greg. “Den skulle have ramt min søster. Hvis du lader mig slippe, giver jeg dig tyve pund første dag efter sommerferien. Jeg sværger, på mit liv.”
I den anden ende af lokalet smadrede Johnos størrelse 44 Nike-sko døren til båsen, Zhang gem¬te sig i, så låsen ikke blot gik i stykker, men hæng¬slerne på den anden side også røg af. Zhang hylede i smerte, da døren ramte ham i hovedet.
“Sig hej til Johno!” grinede Johno og smed døren ud af båsen, hvorefter han gik løs på Zhang med hårde knytnæveslag. “Gæt engang, hvor jeg gør af dit hoved!”
Zhang skreg om nåde, mens Greg skubbede George tilbage mod bruserne og vendte sig mod Thomas Moran. Greg så sej ud, men han var en af de yngste på sin årgang, og der var stadig lidt tid til, at han fyldte tretten. Thomas var større på alle led¬der og kanter, og hans kronragede hoved og sveden, der løb ned over hans overkrop, fik ham til at se frygtindgydende ud.
“Du er en cool lille fyr,” vrængede Thomas. “Hvorfor hænger du overhovedet ud med Gøg og Gokke her?”
“Jeg er ikke ude på ballade,” svarede Greg diplo¬matisk. “Men jeg advarer dig, min far er instruktør i kickboxing. Jeg kan tage vare på mig selv.”
Thomas lo så højt, at spyttet sprøjtede ud over Greg. “Bare kom an, stump. Vis mig, hvad du kan!”
I baggrunden skreg Zhang, da Johno tvang hans hoved ned i toiletkummen og skyllede ud.
Thomas vendte ryggen til og så Zhang ligge på knæ med hele Johnos vægt mast ned over sin ryg.
“God stil, Johno,” hujede Thomas hånligt. “De her kunne vist også godt trænge til at få vasket hår.”
Greg trak armen tilbage og vippede håndleddet opad. Da Thomas vendte sig om mod Greg igen, slog Greg, så hans håndflade hamrede ind i Tho¬mas’ tinding.
Thomas Morans hals blev rykket så hurtigt rundt, at hans øjne ikke kunne følge med. George så til med rædsel, da Thomas knaldede baglæns ud i omklædningsrummet og ramte væggen med det hvide vendt ud af øjnene. Den muskuløse fyr gled bevidstløs ned ad væggen i en unaturlig vinkel og endte med benene strakt ud og overkroppen hen over en bænk.
“Shit!” udbrød George. “Hvad har du gjort?!”
Greg svarede ikke, for han var trådt hen over Thomas’ ben og var nu selvsikkert på vej forbi kna¬gerækken og ud på toilettet. Det var et klamt sted: mudder og pis over hele gulvet, knuste håndvaske og en lugt, man skulle tro var løgn.
Greg ville have haft svært ved at hive Johno ud af båsen. Heldigvis vendte Johno sig om og så sin ven Thomas ligge sammenkrummet på gulvet. Han stormede frem, mens han slog ud med begge næver. Greg dukkede sig og stak så hovedet op igen, sam¬tidig med at han førte et hårdt slag ind i Johnos næse.
Johno blev fanget på det forkerte ben og snuble¬de tilbage, mens Greg kastede sig over ham med et knusende effektivt angreb. Hans slag ramte alle de sårbare steder: ribbenene, to knæ i nyrerne og et sid¬ste håndkantslag i halsen, der slog Johno til jorden.
Johno landede på det stinkende gulv og tog sig til sin blødende næse. Zhang stavrede ud af båsen med en skjorte, der var gennemblødt, og toiletvand lø¬bende ned over sit ansigt. Greg lod ham give Johno et enkelt spark som hævn for lokumsskyllen, inden han trak ham væk.
“Johno har fået nok,” smilede Greg. “Er du okay, Zhang?”
Zhang havde fået et lag tæsk, og hans stemme skælvede. “Det lokum var for klamt.”
“Du har penge til bussen,” sagde Greg. “Tag hjem, få dig et bad. Du misser kun det halve af ti-men, og vi skal nok dække over dig.”
På gulvet henne ved tissekummerne lå Johno og hostede og forsøgte at komme op at stå.
Greg pegede hen mod Johno og snerrede: “Bliv liggende, til vi er gået.”
Mens Zhang gik ud, kom George hen fra knage¬rækkerne, hvor han nervøst havde inspiceret Tho¬mas Moran.
“Jeg tror, han lever,” sagde George.
“Han skal nok klare sig,” svarede Greg. “Der er aldrig nogen, der er døde af et lille rap i tindingen. Han får sig en hjernerystelse og en dejlig lille hoved¬pine som påmindelse.”
“Vi må hellere komme ud herfra,” sagde George. “Hvis nogen ser det her …”
“Lige et sekund,” sagde Greg og snuppede en hæslig grå klump sæbe, der sad fast på den ene side af den eneste fungerende håndvask, og tændte for hanen. “Jeg kan ikke gå rundt med blod på hænder¬ne, vel, Johno?”
Johno var bygget som en rugbyspiller, og han var næsten en meter og firs, men nu lå han støttet op mod væggen og kæmpede for at holde tårerne tilba¬ge.
Greg tørrede hænderne i sine bukser, og George fulgte med ham ud på gangen.
“Hvad hvis Johno sladrer om dig?” spurgte George ængsteligt.
“Jah, som om,” smilede Greg. “De er begge dob¬belt så store som mig. Hvem ville tro på den histo¬rie?”
“Jeg ville ikke selv tro på den, hvis jeg ikke hav¬de set det med mine egne øjne,” sagde George hen¬ført. “Jeg skylder big time. Jeg troede, jeg skulle ha¬ve nogle seriøse slag. Jeg ved, du har sagt, du kunne nogle kickboxing-tricks, men jeg vidste ikke, du var så god. Når folk praler med at have sort bælte eller sådan noget fis, er det jo altid bare noget, de finder på …”
“Min far er instruktør,” sagde Greg. “Jeg træner hver eneste dag efter skole.”
“Fedest,” sagde George. “Ingen tør pisse på os, når den her historie først breder sig på skolen.”
Greg smilede genert; de nåede hen til trappen og gik tilbage mod deres klasselokale på anden sal. Han havde løjet om sin far, en mand, der i virkelig¬heden var død i Australien femten måneder forin¬den og aldrig havde trænet kickboxing i hele sit liv.
Gregs rigtige navn var Gregory Rathbone, men de andre agenter i CHERUB kaldte ham altid for Rotten.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...