MISSION 9 1/2 SORT SOL

Fire drenge mødes for at fejre sommerferien med pizza og X-box. Men ikke alt er, som det lader til. Den ene dreng ved ikke, at hans far handler med atomvåbenteknologi til terrorstater. Hvad han heller ikke ved er, at to af hans venner er CHERUB-agenter på mission for at overvåge og sabotere farens forretninger...

3Likes
2Kommentarer
4979Visninger
AA

10. 10. RASERI

Man måler jordskælv på richterskalaen, tornado¬er på fujitaskalaen, og der er et indeks for kraf¬ten af vulkanudbrud. Andy og Greg var ikke sikre på, hvilken skala man benyttede for rasende mød¬re, men Georges mor ramte max, da hun vågnede klokken halv otte lørdag morgen.
“Se at komme nedenunder!” skreg dr. Lydon og hev George ud af en behagelig søvn. Gassen havde givet hende en slem hovedpine, hvilket gjorde hen¬des humør endnu værre. “Pas på, hvor du træder, der er skår over hele gangen.”
Hun havde set svineriet i gangen, men havde først opdaget den ødelagte hæk, da hun åbnede Georges vindue for at få lugten af pizza og øl ud.
“Det var sidste gang, du havde venner til at overnatte,” skreg hun. “Det her er langt over streg¬en.”
Bortset fra hækken havde alt været fint, da George og Zhang faldt i søvn aftenen før. George
var lamslået, da han så, hvordan gangen så ud.
“Det var ikke mig!” protesterede han.
På den anden side af gangen dukkede Sophie op klædt i sin sorte kjole og strømper, men nu ekstra pyntet af indtørret bræk. “Hvad er det for en larm?” stønnede hun. “Jeg skal sove.”
“Sove?” skreg dr. Lydon, mens George og Zhang skyndte sig ned ad trappen i vild panik. “Unge da¬me, ingen i det her hus får lov at sove, før hver ene¬ste lille plet af det her svineri er gjort rent.”
Sophie tsk’ede. “Fald nu lige lidt ned, mor. Det er ikke min skyld, at nørderne besluttede at drikke sig fulde.”
“Det var dig!” råbte Georges mor og pegede på opkastet på gulvtæppet. “Du har det ud over hele kjolen. Gå ned i køkkenet og hent rengøringsmid¬lerne under håndvasken.”
“Du er så chauvinistisk – bare fordi jeg er en pi¬ge.”
“Du kan tage det helt roligt,” hvislede dr. Lydon. “George får også lov at tage sin del af rengøringen, og I kommer begge til at betale for skaderne af je¬res lommepenge og fødselsdagsgaver. Og det gælder også nye gulvtæpper, hvis det bliver nødvendigt, så I må hellere lægge kræfter i.”
Nede i køkkenet havde Zhang selv fundet nogle Coco Pops frem og lod til at more sig over hele se¬ancen. “Synd, du ikke skal til Kina sammen med mig, Georgie,” lo Zhang. “Det er omtrent det ene¬ste sted, du vil være i sikkerhed fra din sindssyge mor.”
George var mindre bekymret over Zhangs drille¬rier end over tillidsbruddet fra hans nye ven, Greg.
“Jeg har haft masser af venner til at sove her før, og der er aldrig sket noget i stil med det her,” råbte George. “Hvad helvede havde I to gang i?”
Greg forsøgte at spille uskyldig. “Din søster kom fuld hjem og kunne ikke komme ind på sit værelse. Andy ved, hvordan man åbner en lås, så han forsøg¬te at hjælpe, men Sophie flegnede helt ud, da vi åb¬nede døren til hendes værelse.”
George vidste ikke helt, om han skulle tro det. “Hvad med den kæmpe plet på gulvtæppet? Det må have været jer to, og hvorfor har Andy et par af mi¬ne shorts på?”
“Fordi din åndssvage søster brækkede sig ud over mig, lige inden hun besvimede,” forklarede Andy.
Nu kom Sophie stormende ind og begyndte at tage svampe, klude og en flaske tæpperens fra skabet under håndvasken. “Du hjælper til, George!” sagde hun rasende. “Intet af det her ville være sket, hvis det ikke var for dine idiotiske venner.”
“Du var fuld!” råbte Greg. “Du gik amok. Du smadrede en vase i hovedet på mig.”
“Fordi du ragede på mig,” råbte Sophie tilbage.
“Jeg ragede ikke på dig! Og jeg så dig gnubbe øl og M&M’s ned i Georges gulvtæppe for at få ham i problemer.”
“Det er bare en kæmpe løgn,” hylede Sophie.
Greg vidste, han havde hende. “Hvorfor er du så helt grøn og rød under foden?”
Sophie rørte sig ikke, men George kom hen og krævede at se.
“Vis mig det!” råbte George.
Sophie nægtede at løfte foden, og da George for¬søgte at tvinge hende, stak hun ham en over nak¬ken. George bed med det samme fat i sin søsters arm, og to sekunder senere rullede de to søskende rundt på gulvet mellem vaskemaskinen og spisebor¬det og forsøgte at slå hinanden til plukfisk.
“STOP SÅ!” skreg Georges mor, der kom stor¬mende ud i køkkenet og flåede Sophie væk fra hen¬des bror. “Det er ikke for sjov, det her! I skal begge gøre det svineri rent.”
Sophie fnøs og tog rengøringsartiklerne fra gul¬vet, men George forsøgte sig med en anden taktik og begyndte at tude.
“Undskyld,” hylede George. “Vil du ikke nok la¬de være at straffe os? Vil du ikke nok lade være at ødelægge hele sommerferien?”
Dr. Lydon fandt sig ikke i det. “Du er tretten år gammel,” vrængede hun. “Opfør dig derefter. Tror du, jeg falder for det der lille trick?”
For at understrege sin pointe tog dr. Lydon en plastikfejebakke fra skabet og klaskede sin søn hen over baglåret.
“Gå ovenpå og hjælp din søster,” brølede hun.
Det var kun cirka tredje gang, dr. Lydon nogen¬sinde havde slået et af sine børn, og George var så lamslået, at han fløj ovenpå, som om nogen havde stukket en raket i røven på ham.
Nu hvor hendes unger var af vejen, vendte dr. Lydon sig og skulede ad Greg, Andy og Zhang, der alle sad rundt om spisebordet. Hun holdt stadig fe¬jebakken og ville tydeligvis med glæde også have gi¬vet dem én på bærret. Uheldigvis for hende må for¬ældre kun være lede over for deres egne børn.
“Ring efter jeres forældre,” knurrede lægen. “Jeg vil have jer alle tre ud af mit hus – og I skal ikke reg-ne med nogensinde at komme igen.”
Georges mor drejede om på hælen og tordnede op ad trappen. “Jeg kan ikke høre jer skrubbe,” råb¬te hun.
Så snart de var ude af hørevidde, raslede Zhang med morgensmadsæsken på bordet. “Nogen, der skal have Coco Pops?” spurgte han muntert, mens Andy fandt sin mobil frem for at ringe til John.
“Min onkel mødes med os for enden af vejen om ti minutter,” sagde Andy, da han havde lagt på. “Vi kan lige så godt gå derned nu, inden heksemutter kommer ned igen.”
“Fandeme noget af en overnatning, hvis I spørger mig,” sagde Zhang med et smørret grin og hæld¬te mere op i tallerkenen. “Jeg plejer bare at få lov at sparke Georges røv i Xbox, indtil jeg begynder at kede mig, og så holder jeg ham fast og fiser ham i fjæset. Men at I var her og hærgede huset og alting, var en rar afveksling.”
“Vi kan måske gøre det hjemme hos dig næste gang,” smilede Greg, idet han rakte ind over bordet og slog sine knoer mod Zhangs.
“Det var hyggeligt at møde dig, Zhang,” sagde Andy og gjorde det samme. “Hav en god måned i Kina.”
De to CHERUB-agenter tog deres rygsække og gik ud ad bagdøren. Andy havde ondt op og ned ad venstre side, og Greg haltede på sin sårede fod, idet de gik ned ad indkørslen og ud på vejen.
“Jeg har en kæmpe bule, hvor Sophie slog mig med den vase,” beklagede Greg sig.
“Vi ligner et par gamle mænd,” sagde Andy. “Men i det mindste kan jeg kalde dig Rotte igen. Det der Greg-noget er forvirrende.”
Greg var blevet glad for Zhang og George og var lidt trist til mode. Nu hvor missionen var færdig, ville CHERUB finde på en eller anden undskyld¬ning for, at de måtte flytte væk, og han ville aldrig se noget til nogen af dem igen. På plussiden havde Greg ikke været i nærheden af sin kæreste, Lauren, i to måneder, og der skulle være en vild fest derhjem¬me, når han blev tretten om et par uger.
“Jeg har ondt af den gode George,” bemærke¬de Andy. “Det var ikke med vilje, men det er vores skyld, at den stakkels fyr er på skideren.”
“Han overlever,” lo Greg. “Vi klarede jobbet, og det er det vigtigste.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...