MISSION 9 1/2 SORT SOL

Fire drenge mødes for at fejre sommerferien med pizza og X-box. Men ikke alt er, som det lader til. Den ene dreng ved ikke, at hans far handler med atomvåbenteknologi til terrorstater. Hvad han heller ikke ved er, at to af hans venner er CHERUB-agenter på mission for at overvåge og sabotere farens forretninger...

3Likes
2Kommentarer
4235Visninger
AA

1. 1. RÅDDEN

Juli 2007
Honeywill-skolen var et hul, men i dag var sidste dag inden sommerferien, så i det mindste var al¬le glade. Lærerne, der ikke havde smilet siden en-gang i september, lod eleverne spille Nintendo i sol¬skinnet, inspektøren vimsede omkring i solbriller og shorts. Ungerne tog endda deres tæsk i stiv arm, fordi de vidste, at deres næste møde med skolens bøller først ville være om seks uger.
Alle plancherne var blevet pillet ned af væggene i Gregs klasselokale på anden sal. Han stod på stolen, lænet ud ad vinduet med sit skoleslips rundt om panden som en bandana, og skjorten var knappet op. Frokostpausen var et bølgende hav på betonle¬gepladsen under ham: Pigerne snakkede i klynger, drengene spillede fodbold, og der var en kæmpe kø ved vandhanen, for det var årets varmeste dag.
“Lugt engang,” sagde Zhang, en overvægtig kine¬sisk dreng, idet han løftede en gennemsigtig plastik¬beholder op under Gregs næsebor.
Stanken ramte Greg som en knytnæve i ansigtet. Han fløj instinktivt tilbage, sprang ned fra stolen og var nær faldet omkuld, da han ramte en metalskral¬despand.
“Den er nemlig superklam!” grinede Zhang og svingede bægeret tilbage mod Gregs næse.
“Skrid!” råbte Greg og hostede, mens han kæm¬pede sig væk mellem bordene. “Har din mor lavet det?”
Zhang rystede på hovedet og satte låg på igen. “Det er coleslaw fra skolens kantine. Der står, det skal spises inden den 13. november, men jeg har li¬ge fundet det omme bagerst i mit skab.”
Den tredje dreng i klasselokalet var en radmager fyr ved navn George, og han var ved at dø af grin.
“Luk røven, bønnestage,” råbte Greg. “Medmin¬dre du vil have det dér smurt ud i fjæset.”
Men nu hvor låget igen var sikkert på coleslaw-en, kunne Greg godt selv se det sjove i situationen, og han smilede endnu bredere, da han så de ufat¬telige mængder ragelse, Zhang havde gravet frem fra sit skab: skolebøgerne smurt ind i mudder, for-di Zhang havde smidt sine fodboldstøvler oven på dem, madpapir, brugte servietter og en flaske rette¬lak, der var løbet ud over hans stilehæfter og størk¬net til en hård, hvid klump.
“Dit dyr,” fnøs Greg. “Er det et skab eller en di¬mensionsport? Jeg fatter ikke, hvordan du får plads til alt det ragelse.”
Den buttede Zhang gik overlegent gennem loka¬let hen mod sine to venner. “Greg, dit skab er kun ryddeligt, fordi du kun har gået på skolen et halvt år.”
George rystede på hovedet. “Nej, Zhang, hans skab er ryddeligt, fordi han ikke er en fed klam¬mert.”
Zhang brød sig ikke om at blive kaldt fed og tråd¬te truende hen mod George. “Skal du have slag?”
Parret havde været bedste venner siden nulte, men det betød ikke, at Zhang ikke kunne finde på at blive voldelig, hvis George blev for rapkæftet.
Greg forsøgte at punktere spændingen. “I er så¬dan et par tøser,” vrængede han. “Kom så, tag en snaver og bliv venner igen, som I altid gør.”
Zhang tog et skridt bagud, hvorpå han vendte sig om og sendte Greg et ondt blik. Men han turde ikke gøre noget: Greg var kun af gennemsnitlig højde for en i ottende, men han var kraftigt bygget, og hans biceps bugnede under de oprullede skjorteærmer.
“Åh, Greg, jeg havde nær glemt noget,” sagde George, mens han skovlede det sidste af sit ragelse ned i den åbne skoletaske. “Jeg bliver slæbt med til en eller anden grill-ting hos min tante på lørdag, og Zhang flyver til Kina på søndag – så hvis vi skal ha¬ve Xbox-aften, skal det være i aften, ellers bliver det ikke til noget.”
“Åh,” sagde Greg usikkert og kørte hånden gen¬nem sit pjuskede mørke hår.
“Du kan stadig godt komme, ikke?” spurgte George.
Greg trak på skuldrene og fandt en lille Nokia frem fra lommen. “Klart, tror jeg. Jeg mener … jeg sms’er lige min far for at være sikker, men der er ik¬ke gang i andet, så jeg har svært ved at se hvorfor ik¬ke.”
“Cool,” sagde George, smækkede døren til sit skab og tørrede sig over panden med skjorteærmet.
“Jeg går ud fra, at min fætter Andy stadig må komme med?” spurgte Greg. “Jeg ved godt, du al¬drig har mødt ham, men han er totalt grineren, jeg sværger.”
“Jo flere, jo bedre,” svarede George, hvorefter han prustede højlydt. “Jeg har ikke noget imod so¬len, men det er for varmt i dag!”
Greg lo. “Det her er ingenting. Da jeg boede i Australien, var der dage som denne her om vinteren.”
Zhang forsøgte at kopiere Gregs australske ac¬cent. “Da jeg boede i Austraaaalien, var der fire¬hundrede grader i skyggen. Det var så varmt, at der faldt friskbagte koalabjørne ned fra træerne.”
“Accenten styrer,” grinede Greg smørret. “Tøser¬ne er vilde med den.”
“Pigers smag giver ingen mening,” sagde Zhang. “De kødhoveder, de går ud med …”
“Bare fordi Amy har sagt nej til dig to gange,” grinede George og traskede hen til vinduet.
“Nå ja, for du er da virkelig en scorekaj,” svarede Zhang.
George stod på en stol ved vinduet og lænede sig ud for at køle af i brisen. Han hørte en karakteri¬stisk latter fra legepladsen og så direkte ned.
George vendte sig ind mod lokalet igen. “Zhang!” råbte han ivrigt. “Giv mig den coleslaw. Min søster står lige under det her vindue.”
Greg og Zhang piskede derhen og trak et par sto¬le efter sig.
“Smukt,” grinede Zhang, da de tre drenge stod lænet ud og stirrede ned på den solbeskinnede lege¬plads. “Din søster er superstram.”
“Eew,” sagde George med en kuldegysning. “Du ville ikke være så vild med hende, hvis du havde set hende barbere sine behårede ben i badet.”
“Se det i øjnene,” sagde Greg og rystede på hove¬det. “Hvis Sophie var alt andet end din femtenårige søster, ville du savle efter hende ligesom alle andre.”
“Det er personligheden, det kommer an på,” be¬mærkede George. “Og hun er et førsteklasses røv¬hul.”
“Ved du, hvad jeg ikke forstår?” sagde Greg og så hen på Zhang. “Hvordan kan George, der har arme og ben som saltstænger, have sådan en total babe til
søster?”
“Klap i,” beordrede George.
Greg og Zhang klappede i. Ikke fordi George havde sagt det, men fordi han havde pillet låget af Zhangs bæger med otte måneder gammel coleslaw.
“Det er virkelig klamt,” stønnede Greg.
“Den syder,” sagde George og forsøgte at holde vejret. “Beholderen er helt varm!”
“Så kast den,” sagde Zhang utålmodigt. “Hvad venter du på?”
Greg kiggede og så tvivlen fylde Georges ansigt.
“Gør det nu,” pressede Zhang på. “Husk: Sophie lånte halvdelen af dine PSP-spil til sin ekskæreste, og dem fik du aldrig igen.”
George rystede på hovedet og begyndte at sætte låget på igen. “Må hellere lade være. Hvis min mor finder ud af det, gør hun min sommerferie til et hel¬vede.”
“Din kylling!” sagde Zhang med foragt. “Jeg vid¬ste, du ville stikke halen mellem benene.”
Da George rettede på låget for at smække det på igen, rakte Zhang ud og klaskede til Georges arm. Coleslawen fløj ud af Georges hånd. Han forsøgte at gribe den, men bægeret ramte det yderste af hans fingerspidser og fortsatte ud ad vinduet og ned mod jorden.
Greg så ned og fik sig en overraskelse: Sophie og hendes klynge af venner var sprunget til side for at undgå en fodbold, der i det samme skruede på tværs fra den tilstødende kunstgræsbane.
“Se, hvor du sparker den hen, din nød!” råbte Sophie.
George, Zhang og Greg så måbende til, mens en fyr fra tiende i bar overkrop piskede hen for at snup¬pe fodbolden. Spændingen fik det til at føles, som om det skete i slowmotion: Sophie og hendes ven¬ner, der flyttede sig, coleslaw-bægeret, der snurrede i luften, og den muskuløse spiller, der løb hen for at hente bolden.
“Zhang, din idiot!” udbrød George.
Beholderen med rådden coleslaw ramte fyren fra tiende i nakken, da han samlede bolden op fra be¬tonen. Den brune masse eksploderede og sprøjtede ud over hans bare ryg og helt op på hans kronrage¬de isse.
Oppe i klasselokalet dukkede de tre drenge sig væk fra vinduet, men i skyndingen bankede George hovedet ind i karmen.
“Din idiot!” råbte George til Zhang og sprang ned fra stolen. “Det var Thomas Moran. Hvis han finder os, er vi færdige.”
“Hvad er Thomas Moran for en størrelse?” spurg¬te Greg.
George gnubbede ængsteligt bulen i hovedet. “Bare en af de sejeste fyre i tiende, såmænd. Han og alle hans kammerater er rugbyspillere. Store rugby¬spilere.”
“Måske så han os ikke,” foreslog Greg. “De ved måske ikke engang, hvilket vindue det blev smidt fra.”
Zhang sneg sig hen til vinduet og lurede ud. “De så os!” udbrød han og dukkede sig igen. “Sophie og alle hendes venner står og peger herop. Moran og en anden stor fyr er på vej hen mod indgangen for fuld knald.”
George viftede med sine ranglede arme og kørte sig selv op i et hysterisk anfald. “Hvorfor slog du til min arm, din idiot? De fyre tager ingen fanger. Hvis de får fat i os, får vi hovedet sparket op i røven.”
Greg snuppede sin taske fra bordet og styrede mod døren. “Mindre panik, mere flugt,” foreslog han.
“Det her er virkelig slemt,” sagde George med en skælven.
Mens Zhang løb, alt hvad remmer og tøj kunne holde, greb Greg fat i kraven på George og trak ham hen mod døren.
“Fald nu ned, du skal nok klare dig,” sagde Greg. “Men vi må løbe – nu!”
Da George og Greg nåede ud i gangen, var Zhang allerede halvvejs henne ved hovedtrappen tredive meter væk. Han havde håbet at nå ned på første sal og gemme sig i et klasselokale der, men han havde ikke en chance, for to store fyre fra tiende klasse var allerede på vej op fra stueetagen med lange skridt.
“Der er ham den fede!” råbte Thomas Moran. “Bare vent, til jeg får fingrene i dig.”
Zhangs sko peb mod fliserne i gangen, da han fik øje på Greg og George piske ud af klasselokalet i den modsatte retning.
“Hej, drenge,” råbte Zhang desperat og løb, så hurtigt hans tykke ben kunne bære ham. “Drenge, vent lige!”
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...