Zhoe Bloads

Zhoe Blads er 16 år. Hun lever med sin mor. Skolen klarer hun fint, men føler sig aldrig tilpas. Kan et enkelt brev fra hendes far ændre hele hendes skæbne? Eller går det bare galt? Er det fodbolden, der redder hende?

2Likes
11Kommentarer
2417Visninger
AA

4. Daddy...?

Endelig var min kuffert kommet. Det er som om den altid kommer til sidst. Jeg gik ud mod indgangen til lufthavnen, mens jeg prøvede at få fat på min far. Han togendelig sin telefon, og sagde straks: "Jeg er på vej!" Han kom efter noget tid. Han har altid arbejdet meget, fordi han er chef for en stort sports imperium. Han måtte eje alle de vigtige kontakter til at få mig i topform. Han så anderledes ud end jeg huske ham. Han havde stadig de samme brede skuldre, men der var er udmattet drag trukket hen over hans ellers så maskuline ansigt. Da jeg kom hen til ham, sagde han bare: "Hej Zhoe, godt du kom,jeg får min chauffør til køre dig hjem, for jeg har ikke lige tid,jeg har en masse arbejde. du ved hvor dit værelse er". Var det virkelig min far der sagde sådan? Ham den sjove fyr, som altid legede med mig da jeg var lille, og mine forældre stadig boede sammen. Ham der altid ville være der for mig hvis jeg var ked af noget. Hans udmattede drag i ansigtet kom nok fra hans arbejde. Han havde garanteret arbejdet for meget. Jeg trak kufferten med ud til hans bil. Jeg gav den til chaufføren og satte mig ind bag i bilen til min far. Han snakkede allerede nu i telefon, med en fra arbejdet. Om aktier, tilbud og sådan noget kedeligt samfunds-pjat. Jeg tog min Ipod op af komme og satte musik på. Green Day bragede ud af mit headset da min far steg ud af bilen. Jeg vinkede til ham, og vi, mig og chaufføren, satte kurs mod min fars hus.

Da jeg endelig kom op på mit værelse, smed jeg min kuffert midt på gulvet, og satte mig i sengen. Jeg ringede til min mor. Hun var ked af at jeg var draget til en forhastet beslutning om hvad jeg ville, og at hun gerne ville have at jeg kom og besøgte hende igen. Hun kunne egentlig godt forstå hvorfor jeg var flyttet ned til min far. Jeg ringede derefter til min bror. Først varhan sur over den måde jeg havde behandlet mor på, men bagefter var han glad på mine vejne og drømme om at komme til at spille professionel fodbold. Jeg var lettet over at de begge tog det så pænt.

Jeg fik et chok da min telefon ringede. Jeg skyndte mig at finde den igen fra taskens dyb.
-Mig:"Hej, det er Zhoe"
-Chris: "Hej, det er Chris"
-M:"Chris, fra lufthavnen?"
-C:"Ja, du har glemt at få din bog tilbage af min søster, og dit telefon nummer stod indeni".
-M: "Tak for det. Kan jeg hente den i morgen?"
-C:"Efter skole, selvfølgelig. Jeg har fri klokken 15. Hvad med dig?"
-M:"Jeg går ikke i skole her endnu, men klokken 15 er fint. Jeg er ved dig kvarter over tre så. Adressen er Kennedy Street 256, ikke?"
-C:"Det er den. Alanna har informeret dig godt. Vi ses"
-M:"Vi ses"
Samtalen gjorde mig helt glad inden i. Tænk bare et lille opkald fra Chris, som jeg lige har mødt, kan gøre mig så glad.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...