Zhoe Bloads

Zhoe Blads er 16 år. Hun lever med sin mor. Skolen klarer hun fint, men føler sig aldrig tilpas. Kan et enkelt brev fra hendes far ændre hele hendes skæbne? Eller går det bare galt? Er det fodbolden, der redder hende?

2Likes
11Kommentarer
2503Visninger
AA

7. Butterflies

Nsæte morgen da jeg satte mig ind i bilen, så jeg at Chris kom gående længere nede ad fortovet. Vi kørte op på siden af ham, og sagde ud gennem vinduet: "Hej Chris. Skal du have et lift?". Han vendt ansigtet mod bilen, og svarede: "Det vil jeg gerne. Jeg nåede ikke bussen i dag. Tak". Han hoppede i bag i bilen til mig, og vi kørte mod skolen. Vi snakkede om klassen, og skolen. Da vi kom hen til skolen, stod Chris ud først, og så mig. Der var ret mange der kiggede på os, da vi steg ud. Chris smiledebare til mig, og lod sig ikke mærke med at have alt opmærksomheden rettet mod sig. Jeg var ikke vandt til meget opmærksomhed, men det var ikke så slemt. Jeg gik ved siden af Chris, på vej ind ad indgangen. Anthony kom lige pludselig op på siden af os. Jeg går mellem de to drenge ned til vores lokale. Vi går ind, og sætter os. Vi sidder og snakker sammen, da en pige kommer ned til der hvor vi sidder. Hun siger: "Hej, jeg hedder Amber. Har jeg ikke set dig til fodbold mesterskabet for skolehold sidste år?". Jeg kigger op på hende. Nu kan jeg godt genkende hende. Anføren for vinderholdet i finalen. Constance tabte den finale. Jeg svarer: "Jo, det har du vist". Hun svarer hurtigt igen: "Vil du ikke spille med os? Vi træner 3 gange om ugen, her på skolen, og løber de andre dage. Du er velkommen til træning i morgen onsdag". Jeg nikker, og hentyder diskret til at vores lærer lige er gået ind ad døren. I modulet har vi matematik. Det er ikke mit stærkeste fag, men Chris hjælper mig, samtidig med at han laver sine egne opgaver. Da timen er færdig, går vi ud mod kantinen. Jeg følger bare efter Chris og Anthony. De går od snakker ved siden af mig. Jeg drømmer lidt. Da vi endelig har fået mad, sætter vi os ved et bord hvor der ikke sidder nogen. Så snart vi havde sat os, kom et par lyshårede piger og slog sig ned ved bordet. De havde kun salat på deres tallerken, og en flaske vand. Den ene af pigerne sagde henvendt til mig: "Hej, jeg hedder Keymi. Jeg er cheerleader kaptain. Du må være Zhoe". Jeg nikkede bare. Hun masede sig ned mellem Chris og jeg, og vendte hurtigt ryggen til mig, så jeg snakkede ikke med nogen resten af pausen. Jeg sad og betragtede hver eneste bord. Amber sad i den anden ende, sammen med nogle andre piger, og nogle drenge. Da jeg var færdig med at spise, rejste jeg mig op, og gik ned mod mit skab. Da jeg kom ned til skabet, så jeg en lille lab papir, der sad i hjørnet. Jeg foldede den ud, og der stod: "Hold dig væk fra Chris og Anthony, hvis du vil være sikker!". Jeg smed noten ud, og gik tilbage til mit skab igen. Jeg tog mine bøger og gikned mod mit skab. Efter skole, kom Chris hen til mig, vi har ikke haft sidste time sammen. Han sagde: "Hej Zhoe, kan jeg få et lift?". Jeg nikkede bare. Da vi kom ind i bilen tog han min hånd. Var det virkeligt muligt at have så mange sommerfugle i maven?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...