Zhoe Bloads

Zhoe Blads er 16 år. Hun lever med sin mor. Skolen klarer hun fint, men føler sig aldrig tilpas. Kan et enkelt brev fra hendes far ændre hele hendes skæbne? Eller går det bare galt? Er det fodbolden, der redder hende?

2Likes
11Kommentarer
2432Visninger
AA

2. Begyndelsen på enden

Noten fra min far ramte hårdt. Bogstaverne var let tværet ud under mine let fugtige fingre. Der stod med hans kursive bogstaver:

Kære Zhoe,

Få dig et liv! Jeg vil gerne give dig et!
Flyt ned til mig.
Forresten tillykke med de 16 år!

Kærlige hilsen din far

Jeg var stadig ret lamslået over noten, men et eller andet inden i mig sagde, pak din kuffert nu. Jeg begyndte stille at pakke min kuffert, tøj, sko og skolebøger røg i et virvar ned i kufferten. Jeg hørte Min mor kom ned ad gangen til mit værelse. Jeg skyndte mig at låse døren, og gemme kufferten væk. Hun måtte ikke se, at jeg pakkede mine ting. Hun ville blive synderknust. Jeg låste op, da hun bankede på døren. Hun kiggede rundt på mit værelse, som om hun ville forvente det tomt. Nogle af mine ting var jo allerede i kufferten. Mon hun ville opdage det? Jeg håbede på at hun ville gå igen; men nej. Hun kom ind og satte sig på min seng. Stille, forsigtig som altid, spurgte hun: "Hvad har du fået i gave fra din far?" Jeg kunne jo ikke rigtig svare 'Jo, ser du, jeg har fået et liv. Vil du også have et?' I stedet viste jeg hende bogen om fodbold. Hun rystede på hovedet, og jeg kunne næsten høre hende tænke 'Fodbold, er ikke for piger'. Hun rejste sig op fra sengen, og gik hen mod døren. Jeg kiggede efter hende, for at se om hun havde set kufferten ligge bag døren. Hun sagde ikke noget, så hun havde nok ikke set den. Det var i hvert fald min første tanke. Jeg kunne hørehende skramle i køkkenet, og snøfte. Hun var da ikke forkølet nu, eller var hun? Nej, hun så kufferten. Jeg pakkede de sidste af min ejendele sammen, og ringede til min far. Snart var flybilleten også på plads. En bagage på 23 kilo, og en håndtaske. Sværere kunne det da ikke være, vel? Jeg trillede kufferten ud i gangen tættest på mit værelse. Jeg kunne ringe efter min bror, eller en taxa. Hvis jeg ringer efter min bror, ville der opstå for mange kejtede spørgsmål. En taxachauffør ville ikke interessere sig for hvad jeg skulle i lufthavnen. Taxa, den tager vi. Femten minutter senere holder taxaen udenfor og venter. Jeg satte min kuffert ud på gaden. Den varoverfyldt, og så ud til at kunne sprænge hvornår det skulle være. Jeg hentede min jakke i gangen, og sagde farvel til min mor. Hun sagde ingenting, men kiggede hele tiden ud mod taxaen. Jeg satte mig ind i taxaen, og sagde at jeg skulle til lufthavnen. Han kørte afsted uden upåklagelige spørgsmål.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...