Afsky

At være hemmeligt forelsket i en person som hader dig kan slå dig helt ud. Men hvad sker der så når han begynder at date din SØSTER!?

3Likes
3Kommentarer
1732Visninger
AA

3. Tre

1 MÅNED SENERE...

Jeg smækkede lågen til mit skab og undgik lige præcis den lille bold Star sendte mod mig. Dagens stjerne var åbenbart gemt på bolden så hun fik dagen til at gå med at skyde den efter alle mennesker. "Okay" sagde jeg "Det er helt fint du har den der bold men jeg syntes altså du skal lade den blive i din taske!" Star kiggede forfærdet på mig "HVAD!? No way! Jeg elsker den bold og hvis jeg putter den i tasken er der jo ingen der kan kende mig" Jeg kunne ikke lade være med at grine af hende. Jeg tog hendes hånd og vi gik sammen hen til kantinen. Normalt havde vi en lille flok venner at sidde med men de havde sluttet sig til Lukes slæng. Star kiggede længselsfuldt hen mod dem men da hun så at jeg kiggede på hende himlede hun bare med øjnene og gik videre mod vores lille ensomme bord.
"Hvad er det så der er galt med dig?" spurgte Star. Jeg kiggede på hende, træt af at det lige var idag jeg havde bestemt mig for at sætte mit hår op så nu kunne jeg ikke gemme mig bag det, og svarede "Hvad mener du? Der er da ikke noget galt med mig!" Star himlede med øjnene igen og sagde så "Helt ærligt! Det kan da ikke være din mors lille anoreksi kommentar du stadig er bedrøvet over! Hvad er det? Sig det! Please!" Jeg grinte stille af hende men vendte så hovedet mod bordpladen, bange for at se i hendes øjne og fortryde hvad jeg lige havde bestemt mig at fortælle hende. Star holdt vejret. "Det er... Luke..." svarede jeg. Jeg hørte det lille gisp da hendes mund åbnede sig til et forbløffet men stadig tilfreds smil. "Hvad? Lad være at sige..." begyndte hun men jeg afbrød hende "Nej selvfølgelig kan jeg ikke lide ham. Jeg ved ikke hvad det er men jeg føler bare noget mærkeligt hver eneste gang jeg ser ham eller hører hans navn!" Star kiggede strengt på mig og råbte "Du fortæller mig ikke at du HADER ham! Hvad er der galt med dig? Du kender ham jo ikke engang!" alle folk i kantinen kiggede på os. Jeg rejste mig op fra stolen og råbte tilbage "Nej og det gør du måske!?" Star gloede bare på mig. Jeg tog min bakke, smed maden ud og marcherede mod døren. Alle var stille men jeg var ligeglad jeg ville bare væk derfra. Jeg løb ud gennem hovedindgangen mens regnen slog mit mit ansigt. jeg var ligeglad, jeg skulle bare væk så folk ikke så mine tårer.

Jeg brugte hele dagen derhjemme. Da Jess kom hjem ville hun selvfølgelig have hele historien men jeg skruede bare en tand højere op for musikken. Til sidst lod hun mig være i fred men tårerne var på vej tilbage så jeg skruede højere op. Var det bare mig eller virkede det som om Star valgte Luke frem for MIG? Vores nabo bankede på og bad os om at skrue ned men jeg greb bare Ipod'en fra dens højtaler og tog den med mens jeg bare skruede højere op. Jess råbte til mig at jeg ikke skulle gå nogen steder for det var ved at blive mørkt men jeg var ligeglad. Jeg styrede mod parken og der sad jeg så og kiggede på alle de lykkelige mennesker omkring mig. Jeg havde ikke hørt fra Star og var faktisk også lidt ligeglad. Jeg lukkede øjnene og lyttede til musikken.

Jeg ved ikke hvor lang tid jeg havde siddet der, men det var i hvert fald mørkt da jeg igen åbnede øjnene. Min Ipod var gået tør fra strøm så jeg tog ørepropperne ud og stoppede dem i lommen. En skikkelse kom gående imod mig. jeg kunne ikke se alder eller køn fra her og hvis personen kom helt tæt på ville det stadig være for mørkt. Jeg rejste mig for at gå hjem da en person pludselig prikkede mig på skulderen og spurgte "Sig mig hvad laver sådan en pige som dig her midt om natten!?"
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...