Afsky

At være hemmeligt forelsket i en person som hader dig kan slå dig helt ud. Men hvad sker der så når han begynder at date din SØSTER!?

3Likes
3Kommentarer
1733Visninger
AA

4. Fire

Jeg kunne ikke holde mig selv fra at skrige. Jeg blev bare så overrasket! Han grinte af mig. "Hvad skulle det lige til for!?" Råbte jeg. Han lo igen "Ikke for noget" sagde han "Jeg undrede mig faktisk hvad sådan en pige som dig laver i parken midt om natten?" Jeg kiggede på ham, prøvede at se hans ansigt i mørket men det var umuligt. Jeg klemte øjnene sammen to små sprækker for at kigge bedre ham. Han kunne åbenbart se mit ansigt for han skyndte sig at tilføje "altså bare fordi jeg er nysgerrig" Jeg kunne ikke lade være med at grine af ham "Okay, hvad er klokken så?" han grinte også selv. Han tog sin mobil frem og kigged på displayet "den er 2..." svarede han. Jeg satte mig på bænken igen. Han satte sig ved siden af mig "Nå hvad hedder du så?" spurgte han. Jeg opgav at se hans ansigt og kiggede bare ud i luften mens jeg svarede "Øhm,.. Jeg er Claire. Og du er,..? Han smilede. Tror jeg. "Mit navn er Kyle" Jeg nikkede. Han kiggede på mig, efter et stykke tid blev det en smule akavet. Jeg rejste mig for at gå, han rejste sig også. "Nå men det var hyggeligt at møde dig Claire" sagde han "Jeg håber vi ses igen!" Jeg kunne ikke lade være med at le, det lød bare så lamt at sige ses igen, når vi jo aldrig har set hinanden. Jeg gik hjem og smed mig på sengen og faldt så i søvn med et smil på læben.

Næste dag mødte jeg Star i kantinen. Hun var ikke sur mere og hun sagde også undskyld. Hun havde ringet men Jess havde fortalt jeg ikke var hjemme, og nu var hun nysgerrig efter hele historien. Jeg fortalte hende hele historien. Hun var helt oppe at køre. Jeg var så glad for at være sammen med Star igen at jeg glemte alt om Luke. Vi glemte helt tiden så til sidst sad vi alene i kantinen. Vi lo bare og løb mod Stars skab for at hente hendes bøger. Vi lo sammen og løb videre rundt om hjørnet lige ind i,.. Luke! Jeg væltede på gulvet og Star begyndte at hjælpe mig op. "Undskyld jeg havde vist lidt for travlt" sagde han. Jeg mærkede smerten da han begyndte at snakke. "Undskyld" Forsatte han. Han vendte sig mod Star. "Nå ja jeg er foresten Luke Dawson" Star kiggede på ham og rødmede så. Han vendte sig mod mig og smilede en af de der kunstige smil. Han åbnede munden for at sige mere. Jeg viftede bare med hånden og sagde "Ja tak men jeg vil helst være fri!" Star skubbede mig i siden "CLAIRE!" Luke kiggede på mig og et øjeblik tror jeg jeg så et blink af genkendelse i hans øjne lige da mit navn blev sagt, men lige så snart jeg sendte ham et ondt blik skyndte han sig at sige "Nå men det var hyggeligt at møde jer. Jeg må gå til time!" Han skyndte sig afsted. Star og jeg fuldtes til time. "Så du lige hvordan Luke kiggede på dig!?" Sagde Star "Det var som om han kendte dig!" Jeg gik bare videre og svarede først da vi kom til døren til fysik lokalet. "Ja meget mærkeligt!" sagde jeg.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...