Drengen, Problemet og Mig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jul. 2010
  • Opdateret: 8 sep. 2010
  • Status: Færdig
Ellie er en helt normal pige, som forelsker sig i den søde dreng - Lucas - ham den populære som sidder foran hende i klassen. En dag får deres klasselærer - Fru Henningsen en sindssyg idé om at drengene skal skrive et anonymt brev på valentines dag, som deres lærer så vil dele ud til pigerne i klassen. Ellie er så heldig at få brevet fra Lucas, dog ved hun ikke hvem brevet er fra, og da hun glemmer brevet på hendes bord i et frikvarter, slår skolen diva - Mirana til, og en misforståelse og en stor løgn ændre alt det, som Ellie havde håbet på kunne være hendes store chance - hendes store chance på vej ind i kærlighedslivet, og mon en brækket arm også kan have en lille indflydelse på det hele?

29Likes
102Kommentarer
7749Visninger
AA

5. Optakten til mødet og sommerfuglene i maven!

Da jeg nåede hjem fra skole, efter et godt stykke tid, gik jeg stille op på mit værelse, som lå på første sal. Jeg fik sat mig ned ved mit skrivebord, og ellers sad jeg bare og stirrede ud i luften. Jeg fandt et stykke papir frem efter lidt tids stirren, og så begyndte jeg ellers at skrive alle drengene fra min klasses navne ned på det stykke papir. Jeg kunne måske komme frem til hvem det var ved denne her løsning, men jeg tvivlede dog størt på at det ville give pote! Det var sikkert bare en dum idé, som jeg nu var gået i gang med. Ligesom alle de andre tåbelige idéer jeg hele tiden fik, og alle sammen slog fejl. Der var ikke engang én undtagelse. Så jeg ville ikke satse for højt på at det her projekt nok skulle lykkedes. Alligevel gik jeg dog i gang med det. Jeg fandt brevet frem fra min taske for en sikkerheds skyld, så jeg havde lidt at gå efter. Jeg kiggede hurtigt på brevet, og lagde igen hurtigt mærke til den pæne og nydelige håndskrift. Jeg kiggede så over på mit stykke papir med navnene på, og stregede de drengenavne ud, som jeg vidste, havde en forfærdelig håndskrift. Jeg kiggede igen på brevet. Jeg var gået i stå – Jeg havde ikke flere såkaldte ”Spor” at gå efter. Endnu et projekt var gået i vasken for mig. Jeg besluttede mig så for bare at smide papirerne i skraldespanden, og derefter kastede jeg mig over i mig seng. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle give mig til, eller hvad jeg kunne give mig til, for min arm gjorde sindssygt ondt. I skolen havde den faktisk overhovedet ikke gjort ondt, men så lige da jeg var kommet op på mit værelse, da jeg var kommet hjem, så fik jeg kraftige smerter i den. Jeg valgte at slappe lidt af i armen, men ligemeget hjalp det. Jeg besluttede mig for, at finde mt tøj frem, som jeg skulle have på den samme aften, til når jeg skulle på ”Blinddate” med ham drengen fra min klasse. Jeg havde faktisk ikke en eneste anelse om, hvem det kunne være, for jeg havde aldrig været den type pige, som havde været så god til at snakke med drenge. Jeg havde altid været hende pigen, som kun havde meget få pigevenner, og jeg havde faktisk aldrig haft en sådan ”Rigtig” drengeven før. Jeg gik langsomt over mod mit skab, efter jeg havde fået rejst mig op fra sengen, og et knapt så kønt syn ramte mig, da jeg åbnede mit skab. Jeg havde ikke noget specielt pænt tøj, og jeg havde overhovedet heller ingen jordisk idé om, hvad jeg kunne tage på til den særlige aften. Jeg besluttede med mig selv, at det nok var bedst, hvis jeg smed alt mit tøj ud på mit værelsesgulv, så jeg kunne finde det helt perfekte tøj.
Imens jeg ledte forgæves efter noget tøj jeg kunne tage på, så voksede sommerfuglene inde i min mave sig større og større for hvert sekund der gik. Jeg var virkelig spændt på hele den situation, som ville komme til at forløbe når det endelig blev aften. Jeg rodede stille videre i min tøjbunke, som nu fyldte en stor del af mit lille værelse. ”Denne her ville være perfekt at tage på!” hviskede jeg stille for mig selv, og trak en sort tunika op af bunken. Jeg fandt hurtigt et par matchende cowboybukser i lyseblå med et par slidmærker på knæene, som jeg også besluttede mig for at tage på. Resten af tøjet sådan noget som skoene og hårpyntet, halskæden og ringe, det besluttede jeg mig hurtigt for, at det ville jeg finde når jeg havde været i bad, hvilket jeg valgte at gøre med det samme.
Da jeg kom ud af badet, fik jeg hurtigt skimtet hvad klokken var blevet, og den var ikke engang så meget som i nærheden af, at være otte. Kvart over fem vidste uret, og jeg havde sukkede stille. Jeg fik langsomt trukket i det tøj, som jeg havde valgt inden jeg gik i bad, og jeg valgte at lade mit hår hænge løst ned at ryggen på mig, og satte derefter et blomsterspænde i håret som prikken over i’et. Jeg gik stille nedenunder i køkkenet, og satte mig lydløst ved spisebordet. ”Hvordan kan det være du er så fint i tøjet? Er der nogen speciel lejlighed til det?” spurgte min mor nysgerrigt om, da hun fik øje på mig. Hun stod og var i gang med at lave aftensmaden, som bestod af pasta og kødsauce – en meget traditionel aftensmad, men dog en af mine livretter. ”Jeg skal på en slags blinddate med en dreng fra min klasse. Jeg ved ikke hvem det er, og han ved heller ikke hvem jeg er!” sagde jeg langsomt, men det så ikke ud til, at min mor forstod noget af det jeg snakkede om. ”Så du skal på en blinddate med en dreng fra din klasse? Og du ved ikke hvem drengen er og omvendt?” Hun rynkede næsen, og det fik mig til at grine. ”Det stemmer. Det var noget som hørte med til et kort emne om Valentines dag, som vi havde om i skolen i dag. Det er jo Valentines dag i dag!” forklarede jeg langsomt for min mor, og hun nikkede lydigt på hovedet. Jeg fik hurtigt fortalt hende resten af historien i mindre detaljer, og jeg fortalte det korte af det lange i en mini historie.
”Har du egentligt nogen idé om hvad klokken er?” spurgte jeg hurtigt min mor om, da jeg havde fået klemt den sidste bid ned pasta ned. ”Den er vidst omkring ti minutter i otte. Hvorfor min skat?” Min mor kiggede først undrende på mig, men derefter lyste hun dog op i et stort smil. ”Men så er jeg den er smuttet! Vi ses!” sagde jeg hurtigt, og fik min tallerken stillet over ved siden af håndvasken, og så var jeg ellers den, som havde fået grebet fat i min jakke og var ude af døren på nul komma fem!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...