Drengen, Problemet og Mig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jul. 2010
  • Opdateret: 8 sep. 2010
  • Status: Færdig
Ellie er en helt normal pige, som forelsker sig i den søde dreng - Lucas - ham den populære som sidder foran hende i klassen. En dag får deres klasselærer - Fru Henningsen en sindssyg idé om at drengene skal skrive et anonymt brev på valentines dag, som deres lærer så vil dele ud til pigerne i klassen. Ellie er så heldig at få brevet fra Lucas, dog ved hun ikke hvem brevet er fra, og da hun glemmer brevet på hendes bord i et frikvarter, slår skolen diva - Mirana til, og en misforståelse og en stor løgn ændre alt det, som Ellie havde håbet på kunne være hendes store chance - hendes store chance på vej ind i kærlighedslivet, og mon en brækket arm også kan have en lille indflydelse på det hele?

29Likes
102Kommentarer
7751Visninger
AA

2. Gymnastikken, utænkte spring og et fald!

”Mor jeg smutter til gymnastik nu! Jeg er hjemme ved en ottetiden igen,” Jeg havde fået mit gymnastiktøj på, og var halvvejs på vej ud af døren. Jeg løb hurtigt ind til min mor, som stod ude i køkkenet og var i fuld gang med aftensmaden, og hun nikkede bare kort til mig. ”Så ses vi. God træning min ven!” ”Tak mor!” sagde jeg hurtigt, og lidt efter cyklede jeg til træning. Vi havde en masse spring, som vi skulle have trænet i dag, da vi snart havde vores første opvisning. Det tog ikke mere end lidt over ti minutter for mig, for at cykle hen til hallen, hvor vores træning skulle foregå.
”Jeppe, jeg skal gå her om trekvarter – Jeg skal til en meget vigtig fodboldkamp!” kunne jeg høre Lucas sige til vores gymnastiktræner – Jeppe. Lucas gik både meget op i fodbold og gymnastik, og han var umådeligt god i begge disse sportsgrene. ”Men bare du selv holder øje med tiden, og så går du bare når du skal til kamp!” sagde Jeppe og fik os derefter samlet alle sammen foran musik anlægget. ”I dag skal vi øve grundspring til dobbeltsaltoer! Det kunne være lidt godt hvis vi kunne få en del drenge igennem det spring til opvisning, og hvis vi også kunne få et par piger igennem springet ville det jo bare være super!” En dør gik op, og jeg kunne se at Mirana kom ind. ”Virkelig undskyld at jeg kommer forsent. Jeg fik lov til at træne lidt med her i dag!” sagde hun yndefuldt, og smilede så sødt og fint til Jeppe. Hvorfor skulle hun også komme her nu? Hun forstod da også, at ødelægge den træning, som ellers skulle have været så god. Hun kunne jo ikke engang springe. Hun ville bare være med så hun kunne være tættere på Lucas. Jeg tror hun regnede stærkt med, at hun ville få det brev fra ham i morgen. Der var lige så stor chance for, at jeg kunne få brevet, eller en helt anden kunne få det, som der var chance for at hun kunne få det. ”Men så sæt dig venligst ned!” Jeppe lød hård da han snakkede til Mirana, og jeg vidste at han snakkede sådan til hende, fordi hun kom for sent. Han hadede når nogen kom for sent, og derved også afbrød hans træning. Jeppe fik forklaret færdigt, og nu gjalt det de dobbeltsaltoer. Vi gik roligt i gang med at varme op, og jeg blev placeret lige bag Mirana. Jeg prøvede på at holde et grin inde, da jeg kom til at kigge på hende da hun varmede op. Det så virkelig så komisk ud, og heldigvis kom grinet ikke ud over mine læber.
Da vi endelige var færdigt med opvarmningen, skulle vi til at springe. Jeg glædede mig mere end noget andet, til at se Mirana springe. Jeg havde en fjern anelse om, at hun faktisk godt kunne finde ud af det, men det ville tiden vel vise. ”Mirana du springer først. Ellie du kommer efter Mirana!” Jeppe kiggede hurtigt over på os, og jeg nikkede hurtigt. Jeg hørte ikke hvornår Lucas skulle springe, og det var også sådan et set lige meget for mig, for jeg ville bare fokusere på mit spring. Mirana sprang som den første, da vi var gået i gang, og hun var virkelig ikke for god til at springe. Hun lavede et fint og meget yndefuldt splitspring da hun nåede hen for enden af stortrampolinen, og jeg måtte da sige at det var rimelig flot. ”Ellie – Laver du dobbeltsaltoen nu, eller venter du?” spurgte Jeppe mig om, da jeg var gået i gang med at hoppe i trampolinen. ”Jeg tror bare jeg springer ud i det!” sagde jeg hurtigt og begyndte stille at springe. Da jeg kom op i luften, og skulle til at udføre mit spring, kunne jeg svagt høre Lucas sige, at han nu smuttede til fodbold, og lige præcis der gik det hele galt for mig. Jeg ville gerne vise Lucas, hvad jeg duede til, og så lige da jeg skulle til det, valgte han at gå sin vej. Det hele gik så stærkt for mig, og inden jeg vidste af det, kom jeg ikke rundt i springet, og landede direkte ned på min venstre arm. Jeg sagde ikke et ord, men ømmede mig grænseløst over smerten som stille voksede sig større og større i min arm. Jeg kunne pludseligt høre Mirana grine højlydt, og jeg vidste med det samme, at hun grinede over mig. Jeg kunne ane ud af øjenkrogen, at Lucas var stoppet op, og kiggede nu over mod mig. Han rystede bare svagt på hovedet, og gik så videre hen mod udgangen. Her lå jeg så – Jeg ville skyde på at min venstre arm var brækket, og smerten var værre end noget andet, jeg nogensinde havde prøvet. Mirana grinede stadig væk over mit kiksede spring, og det generede mig grænseløst. Det var jo ikke ligefrem fordi det var så sjovt at kikse midt i et spring. ”Få hende op på benene. Vi skal fundet ud af, om denne her arm er brækket!” Jeppe fik hevet mig op på benene og de fik undersøgt min arm – den var brækket – faktisk to steder endda.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...