Drengen, Problemet og Mig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jul. 2010
  • Opdateret: 8 sep. 2010
  • Status: Færdig
Ellie er en helt normal pige, som forelsker sig i den søde dreng - Lucas - ham den populære som sidder foran hende i klassen. En dag får deres klasselærer - Fru Henningsen en sindssyg idé om at drengene skal skrive et anonymt brev på valentines dag, som deres lærer så vil dele ud til pigerne i klassen. Ellie er så heldig at få brevet fra Lucas, dog ved hun ikke hvem brevet er fra, og da hun glemmer brevet på hendes bord i et frikvarter, slår skolen diva - Mirana til, og en misforståelse og en stor løgn ændre alt det, som Ellie havde håbet på kunne være hendes store chance - hendes store chance på vej ind i kærlighedslivet, og mon en brækket arm også kan have en lille indflydelse på det hele?

29Likes
102Kommentarer
7745Visninger
AA

12. Endnu en dag i skole og et sammenstød!

Hele træningen til gymnastik gik bedre end godt, og jeg fik lært vores serie sådan nogenlunde. Mirana var godt med til alle de ting vi lavede, men dog dukkede Lucas til min store skuffelse ikke op. Han plejede aldrig at misse en gymnastiktræning, og især ikke når han vidste, at det var en vigtig træning. Han var sikkert bare til fodbold, men det mærkelige var bare, at han havde sagt i skolen tidligere i dag, at han ville komme til træningen. Han havde godt nok ikke sagt det til mig, men jeg hørte det da han fortalte det til Mirana!
Dagen efter stod programmet igen på endnu en skoledag, og selvom jeg igen ikke havde lyst til at tage i skole, så vidste jeg godt, at jeg ikke havde andet valg end at gøre det alligevel. Jeg sad stille på min plads i klassen og kiggede igen op fra min bog, og sad og studerede Lucas som sad på hans plads foran mig. Han havde ikke snakket med Mirana om, hvorfor han ikke var kommet til træningen. Fru. Henningsen havde meldt sig syg i dag, og vi havde derfor fået en vikar som kaldte sig selv for Chapper! Underligt navn, men han var faktisk flink nok, og han var også god til at få folk til at høre efter hvad han fortalte om. Lige nu stod han og plaprede om et eller andet olieudslip i Kina, som ikke interesserede mig en disse, men det så ud til at en del af drengene var meget opmærksom og lyttede godt efter. Pludselig rejste Lucas sig stille op, og gik lydløst ud af klassen. Det undrede mig lidt, at Mirana bare blev siddende på hendes plads og ikke fulgte efter ham. Han skulle sikkert på toilettet, så derfor fulgte hun ikke med ham. ”Ellie vil du ikke lige gå ud og få bippet den her bog ind? Jeg tror måske du var til læge med din arm den dag, hvor de andre fik den?” sagde Chapper pludseligt til mig og rakte mig en eller anden tyk bog. Jeg tog mine andre hæfter og bøger under armen og den nye bog som jeg lige havde fået af vores vikar, og så gik jeg ellers ud for at bippe den ind ude på biblioteket. Jeg undrede mig over at vi skulle have en ny bog på denne her tid af året, og da jeg kiggede nærmere på bogen stod der med store bogstaver ”Ind i historien” – En historiebog.. Jeg kiggede stille ned på bøgerne i min favn og studerede forsiden på den nye historiebog som jeg havde fået. Den så egentligt meget inspirerende ud, og den havde også nogen gode billeder på dens forside. Jeg var så optaget af den nye bog, at jeg slet ikke lod mærke til, at der kom en gående imod mig, og inden jeg kunne nå at reagere var jeg gået direkte ind i den modgående person. Jeg landede hårdt med hænderne mod jorden, og jeg fik med ét en meget stor smerte i min brækkede arm, da jeg var kommet til at sætte af med den. Jeg tog mig hurtigt til armen, og opdagede slet ikke at jeg havde tabt alle mine hæfter og alle mine bøger i mit fald. ”Her nu skal jeg hjælpe dig!” Sagde en blid drengestemme. En stemme som jeg havde studeret i lang tid, og det var ikke til at tage fejl af hvem den tilhørte. Jeg kiggede op og mødte et blik som jeg kendte alt for godt – Lucas’ blik. ”Nej det behøver du ikke. Og undskyld!” svarede jeg hurtigt og begyndte stille at samle mine bøger sammen. Han svarede ikke, men hjalp også bare med at samle mine bøger sammen. Jeg kiggede hurtigt rundt på alt det rod som jeg havde lavet, og med ét opdagede jeg noget som lå så uskyldigt og stille på gulvet. Noget som på under ingen omstændigheder måtte komme i hænderne på de forkerte, og det måtte da for den skyld overhovedet ikke komme i hænderne på Lucas. Det var hans brev – Det brev som allerede havde voldt så mange problemer. Nogle problemer som han dog ikke kendte til – endnu!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...