Død på kort tid.

Denne historie følger vi Matilde på hendes nye skole. Det er ikke altid nemt at være ny, men for Matilde får det en helt anden betydning.

3Likes
28Kommentarer
1613Visninger
AA

1. Nu er det nu.

”MATILDE!?” råbte min mor. ”Du skal op!”. ”Mmmh” mumlede jeg, for jeg var ikke klar til at stå op. Jeg havde aldrig været så træt før, men jeg kunne godt forstå det. Aftenen før havde jeg tænkt på hvorfor det var mig der skulle være så grim og dum. Jeg havde skåret mig i armen, det havde gjort virkelig ondt, men det var alligevel dejligt! Jeg stod modvilligt op og gjorder mig klar, jeg skulle begynde på en ny skole og jeg ville godt gøre et godt indtryk – 6.b, det lød som en klasse for de store, men jeg var jo også en af de store. Jeg tog nogle stramme, slidte cowboy bukser på som endelig var alt for slidte, men min mor havde ikke råd til at købe nyt tøj lige nu. Min mor og far var skilt, min far døde for 3 år siden i en bil ulykke, men det føltes som i går. Jeg valgte en langærmet sort og hvid stribet trøje så man ikke kunne se det lille ar. Jeg gik så ud på badeværelset og låste døren. Jeg plejede ikke at gå med make-up, men det gjorder dem henne i klassen sikkert! Jeg tog først lidt lipgloss på, derefter fandt jeg mors mascara og puttede det på helt ind til rødderne. Jeg børstede så tænder og redte så mit hår og satte det i en stram hestehale, men nogle små totter faldt ned. Jeg låste døren op og kiggede kun med lidt af hovedet ud af døren. Der var ingen. Så løb jeg ind på mit værelse og låste døren. Jeg gik hen til mit spejl. Jeg så faktisk godt ud. Jeg smilte. Jeg poserede også med hånden på hoften. Jeg kiggede lidt på mig selv. De cowboy bukser fik mine lår til at se mindre ud, selvom de faktisk er meget tykke! Trøjen fik mig til at se lidt slankere ud og man kunne ikke se arret. Men alligevel kunne man se lidt mave, hvorfor er jeg også så tyk? Jeg sukkede, men mit blonde hår passede også pænt godt til tøjet. Jeg gik ind i køkkenet og sørgede omhyggeligt for ikke at kigge på min mor. ”Godmorgen skat, det var du længe om” sagde min mor. Lige pludselig lød hun lidt bekymret. ”Skat er det der tøj ikke til større børn, du går jo kun i…” ”6.” afsluttede jeg sætningen. ”Sådan noget tøj går de sikkert med der ovre”. Jeg spiste et par halve rugbrødder. Jeg hentede min taske og så traskede jeg mod bus stoppe stedet. Jeg satte mig på bænken og ventede på bussen. Den kom kort tid efter og jeg steg ind. Jeg tog rygsækken af og tog 20 kroner op og gav dem til chaufføren. ”Landsing skole” sagde jeg og gik helt ned i bunden og satte mig. Lige pludselig kom der 6 piger ind. Hende der går forest havde blond hår, hun havde højhælede sko, stramme nye jeans, en stram papfars pige trøje med en vest ud over og en lille fiks zebra stribet håndtasket. Efter hende gik de 5 andre piger. De gik hele vejen ned i bunden. Hende den blonde gik hen og stillede sig foran mig. ”Den plads er altså optaget” sagde hun snobbet. ”Okay” sagde jeg stille. Jeg satte mig over i den anden side. ”Det er den altså også. Det er faktisk hele bag rækken!” sagde hun igen snobbet og let irreteret. ”Okay” sagde jeg stille og satte mig på et 2 mands sæde. Hele turen derhen hørte jeg på deres pigefnadder. Da bussen stoppede steg jeg hutigt ud. Jeg så på skolen lidt. Den så stor ud med hvide mursten. Imens jeg stod og kiggede gik hende den blonde og de 5 andre piger ind af en blå stor dør. Jeg gik stille ind ad den samme dør. Jeg kiggede på skiltene. 9. C, 9. B, 9.a, 8.c, 8.b, 8. A, 7.c, 7.b 7.a, 6. C og der var det: 6.b. Jeg stod og kiggede på døren. På døren var der skrevet med noget pink som godt kunne ligne læbestift: 6.B. Jeg skubbede til døren og gik ind. Det lod ikke til folk lod mærke til det. Hende den blonde sad sammen med de 5 andre piger. Der var 4 drenge med hænge bukser, hætte trøje og Pelle B. hatte. Jeg så nogle piger der så lidt mere normale ud, der var nok en 7 stykker. Jeg vidste ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv. Jeg blev reddet da en lidt ældre dame kom ind. Hun så ud til at være godt op i 50,erne. ”Godmorgen, er det dig der er Matilde?” spurte hun. ”Ja” sagde jeg lidt spinkelt. ”Du kan bare sætte dig der” sagde hun og pegede på en plads forest. Jeg smilede til hende og hang min taske der og satte mig. I det samme ringede klokken og så var der time.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...