Et lille stykke af virkeligheden

Abigael er 16 år gammel, hun har alt, skole, venner, altså ALT.
Men en dag tager hendes liv en uventet drejning da hun møder Shane som myrder hende, men hvorfor gør han det? Og hvem er egentligt Shane?
Første novelle, ud af 6 ;D
2ern hedder; Sandheden om festen om udkommer nok efter sommerferien ;D

3Likes
7Kommentarer
1628Visninger
AA

3. Kap 3.

Den nat drømte jeg, jeg så en engel, englen var høj og havde blond hår ned til taljen, hun havde en smuk krop og lignede en gudinde, jeg kiggede beundrende på hende, men ligepludselig ændrede hun sig, hendes hvide satin kjole blev mørkerød af blod, hendes hår blev spalter, hendes ansigt blev til sår, rundt om den smukke engel kom der en ramme, og jeg indså jeg så mig selv, den smukke engel var mig... Jeg vågnede med et sæt, og skreg! Sygeplejeskerne kom ind og holdte mig ned, mens en læge hældte noget beroligene i mig. Det hjalp og jeg lagde mig igen. Denne gang drømte jeg ingenting, kun mørke og jeg rystede.
Næste morgen kom der en sygeplejeske ind, hun tog en blodprøve men jeg var egentligt ligeglad?
"Vil du vide din diagnosse?" "E,ee, err det slemt?" Fik jeg fremstammet. "Altså du har fået sindssyge af at have været død, og du har fået noget stof inde i dig lægerne ikke kender, du bliver desværre nød til at leve på hospitalet for evigt." Hun aede mig let på kinden, jeg så hendes livs historie ligesom jeg havde set min fars og skreg så til hende; "HVAD VED DU AF DET? DU HAR JO VÆRET DIN MAND UTRO 23 GANGE MED HANS BEDSTEVEN!" Hun kiggede skræmt på mig og løb ud af stuen.
Fedt tænkte jeg ved mig selv, nu skræmmer jeg også folk, jeg er et monster!
Jeg ville se mig lidt omkring, og løsrev mig ledningerne, og rejste mig, jeg følte mig lidt svimmel men det gik okay, jeg opdagede det var min egen by's hospital, så kunne jeg jo gå lige hjem?
Jeg begyndte at gå mod indgangen, men lige pludselig blev det hele mere og mere utydelig, mit hjerte skar et pludseligt smerte, jeg skreg og faldt på mine knæ, blodet væltede ud af min mund, næse, ja endda min øjene, smerten vred sig og blev værre og værre, og da jeg kunne mærke den i hele min krop sank jeg sammen på gulvet. Indeni brændte der en vulkan, udenpå frøs jeg så forfærdeligt meget. Smerten stoppede, jeg åbnede mine øjne.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...