Et lille stykke af virkeligheden

Abigael er 16 år gammel, hun har alt, skole, venner, altså ALT. Men en dag tager hendes liv en uventet drejning da hun møder Shane som myrder hende, men hvorfor gør han det? Og hvem er egentligt Shane? Første novelle, ud af 6 ;D 2ern hedder; Sandheden om festen om udkommer nok efter sommerferien ;D

3Likes
8Kommentarer
1551Visninger
AA

1. Kap 1.

Mit hoved dunkede... Og smerten i hele min krop ville ikke tage af, den brændte så forbandet, jeg forsøgte at skrige, men der kom ingen lyd, jeg prøvede at åbne øjnene men det var umuligt.
Mine øjne blev tungere, og mit hjerte bankede svagere, jeg gispede efter vejret, men der kom intet ind, jeg mærkede at nu kunne jeg åbne øjnene, men jeg turde ikke, jeg havde vel lagt her i flere døgn tror jeg og smerten var ikke taget af, den var kun blevet værre.
Altså det hele startede med at jeg havde mit store beach palæ for mig selv, så derfor startede jeg en fest. Festen blev så vild at jeg ikke kunne styre den, og hele huset blev nærmest smadret, men hvad ved jeg er det? Jeg var jo pisse stiv. Det blev længere ud på natten, og jeg mødte den her dreng. Shane hed han, han tog mig med ud på vores altan og vi sad bare og snakkede, men så lige pludselig skete der noget jeg aldrig glemmer, jeg lænede mig frem for at kysse ham, men det der før var en rose i hans hånd blev lige pludselig til en kniv, som skar mig i hjertet.
Jeg hostede blod op og skreg helt vildt, han smed mig over altanen og ned i vores pool, og så husker jeg ikke mere.
Ikke andet end at jeg vågnede igen, men jeg var et helt andet sted, jeg var ved en lysning med grønt græs der svajede fra side til side, himlen var orange med et svagt glimt af rød, i midten af lysningen løb der en bæk, med flade sten så man let kunne sidde og drikke sit vand uden at falde, jeg vågnede ved at en lille alf vimsede runde i mit hår, hun grinte en sød lille klokke latter, jeg satte mig op, og tog hende i hænderne, jeg kyssede hende på næsen, hun grinede igen, denne gang grinte jeg med.
Jeg rejste mig, og opdagede min lårkorte kjole var blevet til en lang satin kjole der var så blød som et badekar fuldt af fjer.
Jeg løb rundt i det smukke landskab og opdagede at jeg kunne løbe meget hurtigere end normalt, jeg smilede ved mig selv og hoppede over bækken så let som ingenting, men lige pludselig blev verdenen mørk, og stemmer begyndte at være overalt, jeg kunne ikke tyde dem før jeg hørte min mors bekymrede stemme; "Er hun i live?! SIG HUN ER I LIVE!!" Hulkede hun, og så blev alt sort omkring mig, og smerten begyndte.
Jeg åbnede min mund og skreg; "FJERN SMERTEN!" Jeg skreg mere og mere og lød egentligt allermest som en lille pige der ikke måtte få slik. Men det her var værre end en lille pige der ikke fik slik, jeg kunne bare mærke hvordan smerten kørte i hver eneste åre i mit blod, men så stoppede det, lige så hurtigt som det var kommet jeg åbnede mine øjne.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...