En sang Fra En Sommerfugl

Hvad ville du gøre hvis du lever i 2010, men dagen efter i 1835´?.


Mary er 17 år og meget glad for litteratur, hun har fine karakter og skal starte på det gamle smukke universitet, YaleFord.
hun glæder sig meget, men da det forfærdelige sker, at hun ikke kommer op af vandet igen, efter en bade tur, sker der en forandring, Mary er tilbage i 1835, sidst hun så på datoen var hun i 2010.
hun prøver at klare sig, så hun søger arbejde, og det lykkes da også, hos en rig Gods ejer bliver hun tjeneste pige. En dag støder hun ind i John, den rige Gods ejers søn, han viser hendes den gamle smukke verden, En verden som er lige så fantastisk, som den i de gamle bøger.


6Likes
35Kommentarer
4224Visninger
AA

10. 10. Del

Jeg løb mod staldbygningen og så mig omkring. Det var sjældent at jeg kom herned, jeg havde normalt ikke noget at gøre i stalden. bortset for nu.
stalden lå mørkt hen, der så mørkt ud derinde, jeg hørte en prusten og en masse lyde fra hestene i boksende. jeg gik med langsomme skridt ind i mørket, jeg kunne lige skimte skygger, men ellers var alt mørkt.
Jeg hoppede nok en halv meter da jeg mærkede en hånd på min skulder, og et lille hvin undslap min mund.

"Rolig det er bare mig"

Jeg kunne kende hans stemme med det samme, mørk og varm. Det kunne ikke være andre end John.

"Hej" kvækkede jeg og vente mig om, hans øjne lyste næsten i mørket.
"Hej igen Miss Amore, kom med mig" han lagde en arm rundt om min talje og førte mig ud i lyset, i den sidste aften sol.
Der gik ikke længe før han kiggede op og ned af mig, jeg prøvede at lægge et ord på hans blik, betaget måske?

"Hvor ser de dog køn ud til aften, ikke at du ikke gør det hele tiden frøken, men de er meget dejlig at se på til aften" fortalte han og smilte skævt til mig. jeg smilte tilbage, glad over hans kompliment.

Da vi endelig red afsted, var aftenen blevet lidt mørkere, men stadig utrolig varm.
jeg sad foran ham, på den store brune hest. jeg havde prøvet at sidde på en hest da jeg var lille, men ikke efter at jeg blev teenager, og da slet ikke foran i damesæde, hvor der sad en meget flot mand. jeg kunne ikke finde andre ord en romantisk. for det var det her for mig. helt sikkert og vidst!

"hvor gammel er du Mary`?" spurgte han pludselig ud af det blå.
"Jeg er 17" svarede jeg og konsentreret om at holde balancen, på hesten, det var nu ret svært at sidde i damesæde.
"du er stadig meget ung" sagde han, det lød næsten som om det morede ham.
"og hvor gammel er du så lige`?" spurgte jeg og vente mit hoved halvt og sendte ham et kækt smil.
"20" svarede han og hævede et øjenbryn og sendte mig et stort smil.
*pokkers!* tænkte jeg. 1-0 til John!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...