Den Øde Ø!!!

Ikke nogen rigtig beskrivelse ud over at dette var en stil jeg skrev sidste år. Jeg fik stor ros for den af min lærer så vil ige høre jeres menning!

kommenter endelig!

1Likes
4Kommentarer
1676Visninger

2. Del 2

Da solen igen stod på himlen, vågnede Anton. Han undrede sig over, hvorfor han ikke lå i sit soveværelse, da han kom i tanke om gårdagens oplevelser.
”Åh nej!” mumlede han over hans håbløse lille chance for at overleve. Han vendte sig, og så ud over havet. Han sig noget af en forskrækkelse, da han så et menneske flyde rundt lidt væk fra vandkanten. Uden at tøve rejste han sig og løb ud i havet. Han fik fat i personen og trak ham på land. Anton lagde personen på bladene, som han selv havde sovet på. Han lagde øret mod personens bryst, for at høre om han trak vejret. Det gjorde personen. Anton tog en dyb indånding og lagde sig i sandet. Han kiggede på personen. Det var en mand. Han havde laset tøj på ligesom Anton selv. Anton begyndte at kunne mærke sulten. Han rejste sig og gik ind i junglen. Han fandt frem til bananpalmen og kravlede op, men gled ned igen. På andet forsøg lykkedes det ham dog at komme op og nå bananerne. Denne gang fik han 12 bananer med ned. Så begyndte han at gå ud af junglen. Anton kom tilbage til stranden. Manden var stadig ikke vågnet. Han satte sig ned og spiste en Banan. Pludselig begyndte manden at hoste. Anton blev helt forskrækket. Manden satte sig op og hostede. Anton gik over og klappede ham på ryggen, som man gør ved folk der hoster. Manden begyndte langsomt at holde op med at hoste.
”Hvem er du? Hvor er jeg?” spurgte manden, da han fik øje på Anton. Anton begyndte at pille skrællen af en banan og sagde: ”Jo, spørgsmål 1 kan jeg godt svare på. Jeg hedder Anton Andersen, og jeg har reddet dit liv. Men spørgsmål 2 er jeg ikke helt sikker på.” Anton så sig omkring.
”Men jeg ved vi er på en øde ø” sagde Anton og så på manden. Manden kiggede på Anton med store øjne. Så rejste han sig og løb frem og tilbage på stranden, imens han skreg: ”Hjælp!” Anton skulle til at bede manden slappe lidt af, men så kom han i tanke om, at han selv havde løbet tosset rundt, da han fandt ud af det var en øde ø. Derfor sagde han ikke noget.
fortsættes...
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...