Et andet sted

At drømme om et andet sted.

0Likes
1Kommentarer
809Visninger

1. Bussen

Jeg kiggede ned på mine snavsede conversesko. De var røde - eller det havde de i hvert fald været engang. Men jeg kunne godt lide, at de var beskidte, det passede til mig. Det regnede lidt, og mine fødder var våde. Det lille supermarked overfor var ved at lukke, og nogle af de ældre drenge fra skolen gik og pakkede sammen udenfor. De råbte højt til hinanden og grinede. Jeg trak mig lidt længere tilbage i busskuret og håbede de ikke fik øje på mig. De så åndssvage ud med deres fedtede strithår og sølvkæder om halsen. Kildebjerg - jeg var fucking ved at dø af kedsomhed i den her by.
Længere nede af vejen kom bussens gule øjne mod mig. Endelig. Jeg elskede lyden, når bussens døre åbnede. Jeg gik ned bagerst i bussen, satte mig og smed min taske på sædet ved siden af. Jeg lænede siden af mit ansigt mod ruden, og kunne høre bussens lyde. Dybe, rumlende, langt væk fra. Som et dyr.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...