Efterårsaften

En mand går nysgerrigt rundt i en skov da han ser en kvinde i et tårn, men hvorfor ser kvinden så ensom ud? og hvad er der galt med tårnet? Oprindeligt er det en stil, jeg skulle skrive for noget tid siden. Det var en historie som vi skulle skrive videre på, vi skulle skrive videre med den samme skrivemåde, dvs. at vi skulle bruge mange sanseudtryk. Nu må i så gerne vurdere om den er god eller dårlig, så jeg ved hvad jeg kan gøre bedre. Jeg er åben for konstruktiv kritik. Den første del er selve historien vi skulle skrive videre på.

4Likes
3Kommentarer
1636Visninger
AA

1. Starten

Der står et tårn bygget i et skovbryn, et gammelt, vejrbidt tårn med mos og slyngplanter op over alle glugger, med grønt mos i sprækker og i karmens kroge, og med vissen kaprifolie hængende som et tørt, stridt hår ned over tårnets røde sten; kun højt oppe mod øst åbner sig et eneste vinduesgab i de forvitrede mure.
Og deroppe bag vinduets dybe murkarm står en kvinde og stirre ud mod den nat, som kommer. Hun er lille og mager, og hendes, som hviler på karmen, er hvide som måneskind, og hagen er buet og bleg som kalaens blomst; men hendes øjne skinner sort som beget, der drypper fra en brændende fakkel. Hun står og stirre ud over en slette, åben som havet, mens skovbrynets råger flyver til vejrs over trætoppene pg kredser og tumler ned mellem grenene og skriger dybt inde i skoven. Bag hende ligger det runde tårnkammer halvmørkt og stenkoldt, og en fårekylling piber i skingrende i en sprække.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...