Venner


0Likes
0Kommentarer
385Visninger
AA

1. (eneste kapitel)

"Line...."
Marie puffer mig i siden, og jeg kigger op. Jeg var faldet i staver igen - som så mange gange før.
Vi har matematik-time, og det er pænt kedeligt. Så jeg begynder at kigge rundt i klassen; i den helt modsatte ende af, hvor jeg sidder, sidder de fire 'bedste veninder' Sussie, Sanne, Naja og Nana. Sussie skriger op som normalt - bare for at få folks opmærksomhed. Naja spiller smart, og Sanne griner meget højlydt. Nana sidder bare og kigger ud i luften. Nana er ikke sådan en, som hele tiden skal gøre opmærksom på sig selv - ligesom de andre piger fra den gruppe. Nana er hende jeg bedst kan lide, hun virker oprigtig og sød. Og det virker ikke som om hun har nogen fordomme - som så mange andre folk har. Hun sidder også tit og bare kigger ud i luften og på folk, ligesom jeg gør.
Men i dag er det anderledes. Hun ser trist ud, ja næsten grædefærdig. De andre tøser fra hendes gruppe lægger ikke mærke til det - de har for travlt med sig selv.
Da klokken ringer til frikvarter, går Sussie, Sanne og Naja ud for at ryge - Nana går ikke med i dag. Hun bliver bare siddende med det tomme udtryk i hendes øjne.
Jeg har lyst til at gå over til hende, og trøste hende. Men jeg er ikke så gode venner med hende, og det ville da være mærkeligt, hvis jeg gik hen til hende, bare for at spørge om der var noget galt.
Klokken ringer ind til dansktimen, og pigerne kommer tilbage fra deres rygetur, og Nana sidder stadig i staver.
Læreren kommer ind og begynder med noget tavleundervisning, men mit blik er stadig låst fast på Nana. Jeg synes, det er synd, at hendes veninder ikke siger noget til hende. Det ville jeg da gøre.
Nu hører jeg hvisken nogle borde væk. Det er sladdertanterne Signe og Mille. "Har du hørt det om Nana?" siger den ene. "Ja, hun er gået elleve dage over - Naja og Sussie går rundt og siger det til alle", griner den anden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...