Helt Alene

Det her er en historie om, hvordan jeg bestemte mig for at droppe alt det der crap med mærkevarer og lyst fladet hår. Idag har jeg været meget igennem. Jeg går til psykolog, har skåret i mig selv og bliver stadig mobbet.
Men nu ved jeg at det var det rigtige valg jeg tog, da jeg valgte at være 100 % mig selv!

2Likes
8Kommentarer
1798Visninger
AA

10. Kapitel 10: En ny start!

"Tror jeg ændrer det her til en dagbog, da historien ellers slutter her!"

Lørdag d. 31 juli 2010

Et år er gået med mobningen. Der har været svære tider, men der er også sket gode ting. Jeg har mine venner og de kan lide mig for den jeg er. Desværre kan jeg ikke klare det mere, så nu da min mor skal til at læse jura i Århus har jeg besluttet mig for at flytte med hende. Jeg kommer til at savne 4-kløveren, men de tager jo også på efterskole og så er jeg bare helt alene. Det har også været fedt at kunne sige til Peder og Mads at jeg flytter og at de forhåbentlig ALDRIG ser mig igen.
Åse (ny psykolog) fortalte mig også at i Århus har folk lettere ved at acceptere hvordan jeg er, men det hjælper ikke rigtig på frygten for at starte på en ny skole og ikke vide om det hele bare vil starte forfra igen. Selvfølgelig er jeg nervøs men Helle og jeg er blevet bedre venner efter jeg fortalte hende at jeg ikke prøvede at stjæle opmærksomheden fra hende, så hun vil også være der hvis det går helt galt.

Jeg tror også at folk er begyndt at kunne lide mig, for da jeg idag skrev på Facebook at mit værelse var så trist fordi det var tomt (flyttemændene kommer imorgen) fik jeg en masse kommentarer om at jeg vil blive savnet. Jeg fik også breve fra klassen på sidste skoledag hvor der stod hvad de kom til at savne ved mig (Eva tvang dem til det!), men jeg beholder brevene for at blive i troen om at folk kan lide mig.

Jane og mig er ikke venner mere. Nogle gange skriver hun men når vi begge har svaret på hvad vi laver, og hun skriver hun er sammen med Christina og Peder, er der bare ikke mere at skrive om.

Jeg er blevet meldt til på kunst akademiet i Århus og vil bare fokusere på det, og så måske også at spille guitar.

Forleden blev jeg også mobbet over Youtube af en person der slet ikke kender mig, men det er gået op for mig at jeg slet ikke tog det så tungt for han kender mig jo ikke og så er det bare hans problem.

Jeg kan ikke lade være med at grine når jeg tænker tilbage på hvordan mit liv har forandret sig så hurtigt, men jeg er stolt af mig selv og jeg går aldrig tilbage til den dumme og egocentrede mig. Jeg håber bare at alle andre der har det som mig, vil få hjælp og finde ud af hvor fantastiske personer de er!


Det her er måske noget af det sidste i hører fra mit virkelige liv, men jeg skriver igen for at fortælle hvordan skolestarten gik og om hvordan jeg har det senere hen.
Håber at folk indser hvor meget ord kan såre.

"When do people start realize that words can cut sharper than blades and those cuts leaves scars in your soul!"
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...