Stop! er jeg jaloux?

Dette skal forstille et essay som beskriver lidt noget smerte af jaloux...

1Likes
3Kommentarer
424Visninger
AA

1. Stop! er jeg jaloux?

Jeg spurgte engang en fremmed,
”Hvorfor tænker drenge kun på dem selv?”
svaret lød; drenge vil altid være sådan, de vokser aldrig rigtig fra det, kun med lidt held.
Kan du huske?
Den dag, hvor du slog op, dagen før vores månedsdag, den dag, hvor næsten alt mit håb forsvandt ind i mørket.
Og jeg græd skjulte tårer lige til det sidste.
Alt mit kærlighed blev til had, du ødelagde mit liv på et øjeblik, rev mit hjerte ud, og tog noget dyrebart fra mig.
Måske var det meningen, måske havde jeg gjort noget forkert, som jeg skulle straffes for.
Men noget var sikkert, jeg kan bruge den sætning om dig utallige gange.
”you change your mind, like a girl changes clothes”.
Ja, for så fandt jeg lyset ud I det mørke, du sagde du vil tilbage, og jeg ønskede så inderligt at give dig en chance mere.
Så du, jeg gav dig tid til at tænke,
For endelig tilsmilte lyset lidt håb til mig
STOP, STOP, STOP FORPOKKER!
Hvor kommer hun ind i billedet?
Hvorfor fanden kom hun, og ødelagde det hele?
Hvorfor så jeg hende ikke komme?
Var jeg for optaget til at se det ske?
Du gav det aldrig en chance med os, men skyndte dig trykt over til hende, som jeg ikke kunne konkurrer med.
Jeg kunne skrige, rende over og skyde hende og dig på stedet.
Og ja, jeg vendte en hård facade op, og ja, jeg nedgjorde dig foran vennerne, sagde du var en idiot, som du virkelig var over for mig.
Men ingen vidste, hvad jeg gjorde, når jeg lagde mig i seng, og alligevel ikke kunne sove, for tårerne kom op med det samme.
og fuck, hvor var jeg desperat efter at få smerten væk, så som jeg bare kaldte det,
”Jeg legede bare med en kapsel”
jeg lagde den på min hånd, tænkte det hjalp alt sammen, jeg kunne ikke finde noget der kunne skære smerten væk, så jeg måtte komme op med noget andet..
Ser du, ingen vidste det, ingen vidste hvorfor jeg var så stille, og bare var på værelset hele dagen, og lukkede mig inde.
Kapslen lå der på bordet, og med en hurtig bevægelse lå den ovenpå min hånd, jeg trykkede den hårdere og hårdere ned mod huden, og så desperat har jeg aldrig været.
”Arg, for pokker!” det gør ondt inden i.
ingen forstår smerten, som borer sig dybt ind i mit hjerte.
Som samler sig i en klump i min hals, så jeg har lyst til at gå ud og kaste op.
Ser du, smerten forsvandt enlig ikke altid, men jeg tænkte på noget andet, og mine tårer blev tørre.
Ingen spurgte, hvorfor jeg var sådan.
Det var som om, man var 2 personer på samtidig,
Den ene måtte græde, når hun var alene og helt væk, mens den anden var den hårde person, som kom frem for det skjulte, som sagde en masse lort om dig, og faktisk var den falske person i det her spil.
Ja, for jeg følte det hele var et spil, som jeg ikke engang vidste vi spillede, og at det galte om at vinde, og ikke om at stå sammen og lave alt det fremtidsplaner, vi havde planlagt.
Hvorfor er kærlighed så svær?
Man bliver kold og ensom, gemmer sin følelser langt væk, jeg har så meget tvivl i mit liv.
Jeg savner dig bare så meget, jeg elsker dig virkelig…
Er jeg virkelig jaloux?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...